WWF: Hvilken planet lever Løkke på?
KLIMA – Regeringens rungende tavshed, når det gælder klima og miljø, siger mest, mener John Nordbo, der er klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden.
Regeringen har i dag fremlagt sit forslag til finansloven for 2017. I forslaget indgår 1 mia. kroner, som regeringen sidste år tog fra den langsigtede og konfliktforebyggende bistand, og som skulle have været brugt på flygtningemodtagelse i Danmark. På grund af det faldende antal asylansøgere vil regeringen nu fokusere på krisen i Syrien, samt i mindre grad Libyen og Afrika. Foto: Folkekirkens Nødhjælp
- Regeringen har sagt meget i dag, men det er dens rungende tavshed på de grønne områder, der siger mest. Intet tyder på, at regeringen overhovedet interesserer sig for klima og miljø. Det er trist for fremtidige generationer, at Lars Løkke Rasmussen ikke lever op til den rettidige omhu, som han selv taler så meget om. På en dag som i dag skulle man ikke tro, han levede på samme planet som os andre.
Sådan lyder det fra klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden John Nordbo efter regeringens fremlæggelse af sin 2025-plan og Finanslovforslag 2017.
For på trods af at 2016 er det varmeste år i målingernes historie, og alle klima-eksperter advarer mod at ignorere de enorme problemer, som temperatur-stigningerne giver, vælger regeringen at sænke niveauet for den grønne indsats.
- Regeringens plan om at sløjfe de kystnære vindmøller taler sit eget tydelige sprog: Man vil investere mindre i den grønne omstilling. Det er hovedet-under-armen-politik på et tidspunkt, hvor resten af verden skruer op, og hvor vi har alt at vinde på den unikke knowhow, som de danske virksomheder har opbygget igennem årtier, siger John Nordbo.
Flygtninge og udviklingsbistand
Også på det globale plan svigter regeringen både klima og mennesker, siger international programchef Jacob Fjalland med henvisning til, at størrelsen på udviklingsbistanden styres af, hvor mange flygtninge der kommer til Danmark:
- Det er totalt uansvarligt. Behovet for bistand i udviklingslandene hænger jo ikke sammen med, hvor mange flygtninge der ender deres rejse i Danmark. Der må være et loft over, hvor meget af udviklingsbistanden, der kan blive brugt i Danmark på flygtningeudgifter, siger Jacob Fjalland.
- En milliard kroner til nærområderne er godt, men det kan jo ikke opveje de kæmpe besparelser, der er lavet på udviklingsbistanden. Danmark bør stadig prioritere den langsigtede udviklingsbistand, så udviklingslande selv kan skabe en bæredygtig udvikling og dermed dæmme op for klima- og miljøproblemer. På den måde kan vi også sikre, at færre mennesker i verden behøver at flygte, mener han.
