Vismændene foreslår gødningsaftgift
KVÆLSTOF: Indfør afgifter og kvoter i stedet for den nuværende regulering af landbrugets brug af gødning, foreslår vismændene. De mener, det kan blive dyrt at slække på kravene til landbrugets udledning af kvælstof. Bedre regulering kan til gengæld gøre indsatsen billigere. Regeringen er enig i en del af anbefalingerne.
Den nuværende regulering af landbrugets brug af gødning bør erstattes med afgifter og et kvotesystem, foreslår vismændene. Foto: Colourbox
Der er lang vej igen, hvis Danmark skal leve op til målet i EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandmiljøet. Det fastslår De miljøøkonomiske vismænd i en ny rapport.
- Det er nødvendigt at reducere landbrugets udledning er af kvælstof til vandmiljøet for at leve op til vandrammedirektivet. Det vil have omkostninger, men til gengæld får vi et bedre
vandmiljø, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
EU’s vandrammedirektiv indeholder målet om god økologisk tilstand i søer, åer og de nære kystvande. Den største udfordring i forhold til at nå dette mål er landbrugets udledninger af kvælstof, hedder det i rapporten.
Vismændene foreslår, at kvælstofreguleringen mål rettes og fremover kommer til at bygge på to nye ordninger:
- En generel afgift på brug af kvælstof i gødning og foder
- Specifikke systemer med omsættelige kvælstofkvoter for vandoplandene
Afgiften vil give landmændene en generel tilskyndelse til at bruge mindre kvælstof og skifte til afgrøder, der kræver mindre gødning, skriver vismændene.
Kvotesystemet skal tage højde for de store forskelle mellem markernes retention og gøre det mindre attraktivt at dyrke kvælstofintensive af grøder på marker, hvorfra meget af
kvælstoffet udledes til vandmiljøet.
- Der er behov for en helt ny kvælstofregulering. Vi peger på en kombination af en generel kvælstofafgift og vandoplandsspecifikke markeder for kvælstofkvoter. Afgiften skal give generel tilskyndelse til mindre brug af gødning, og kvotesystemet skal tage højde for de store geografiske forskelle i markernes miljøfølsomhed. Det vil samlet set give en mere effektiv regulering, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Han peger på, at landmændene kan kompenseres økonomisk både i forhold til afgifter og kvotesystem.
- Det er et politisk valg, i hvilket omfang landmændene skal kompenseres for de økonomiske tab ved den nye regulering, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Tilfredshed hos miljøministeren
Det kan følge vismændene gøres 20-30 procent billigere end i dag med en mere målrettet regulering af landbruget i stedet for at reducere brugen af kvælstof ligeligt på alle marker. Landmænd anvender gødning med kvælstof for at øge udbyttet og forbedre kvaliteten af deres afgrøder.
- Jeg er tilfreds med, at vismændene konstaterer, at god vandkvalitet i vandløb, søer og kystvande skaber velfærd og har erhvervsmæssig værdi, og at de samtidig påpeger, at kvælstofindsatsen stadig halter mange steder. Det betyder, at der er risiko for endnu større omkostninger, hvis vi slækker på kvælstofindsatsen, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
- Der er således fortsat behov for at have fokus på landbrugets gødskning. Man kan ikke bare lade landbruget gødske mere, uden at det går ud over miljøet, som blå blok vil. Derfor opfatter jeg VKO’s landbrugspolitik som dumpet af vismændene, siger miljøministeren.
Handel med kvælstof
Vismændene har udarbejdet et bud på en model for en mere målrettet kvælstofregulering, hvor der indgår en afgift på kvælstof og omsættelige kvoter. Regeringen har allerede besluttet at indføre en mere målrettet regulering af landbruget og er i gang med at se på, hvordan den kan indrettes.
- Vismændenes forslag er et værdifuldt indspil til det igangværende arbejde. Vi er enige med vismændene i, at der udover at målrette reguleringen er behov for at gøre den mere fleksibel, så bedrifterne kan vælge mellem forskellige måder at opnå reduktionen i kvælstofudledningen, siger Kirsten Brosbøl.
Det tværministerielle udvalg, der ser på udviklingen af modeller for en målrettet regulering, forventes at komme med udspil efter sommerferien 2015.
