Men det boom kunne have været væsentlig mindre, hvis kommunerne var bedre til at udnytte deres muligheder for at placere møllerne, mener ngo’er.
- Kommunerne og vindmøllefirmaerne burde gøre mere for at opkøbe enkelte billige boliger i naturfattige landbrugsområder, så der skabes ’naboløse områder’ med plads til møller, siger Nora Skjernaa Hansen, natur- og planmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening til Politiken.
Sekretariatschef Christian Ege fra Det Økologiske Råd er enig.
- Der er placeringsmuligheder for langt flere landmøller, hvor der både tages hensyn til naboer og natur, siger han til Politiken.
Begge ngo’er mener, at det godt kan lade sig gøre inden for rammerne af kommunernes stramme økonomi – blandt andet fordi staten giver et vist beløb per mølle som tilskud til lokalsamfundet.
Kommunerne har kun i enkelte tilfælde forsøgt at lave frivillige købsaftaler med husejerne. En arbejdsgruppe under Miljøministeriet tjekker i øjeblikket muligheden for som sidste udvej at bruge egentlig ekspropriation.