Vi smider årligt 13 kilo elektronik ud

AFFALD – Mængden af elektronisk affald er næsten fordoblet på tyve år. Guld og plastik er de to vigtigste ressourcer og står for over halvdelen af den samlede værdi i skrottet.

Værdifuldt elektronikaffald stjæles fra genbrugspladser, viser stikprøver. Foto: Miljøstyrelsen

Forbrugernes trang til nyt elektronisk udstyr er umættelig. I ethvert almindeligt hjem befinder sig mindst 27 forskellige elektriske produkter.

Men meget ryger ud igen. Så hvert år afleverer hver dansker 13 kilo elektronikaffald på genbrugsstationen, skriver Ritzau.

Tilsammen skrotter danskerne årligt 81.000 ton elektronisk udstyr. Det viser den første kortlægning af vores elektroniske affald ifølge forskere fra Syddansk Universitet (SDU).

Mængden fordoblet på tyve år
Fra 1995 til 2015 er mængden af elektronisk affald steget fra 45.000 ton til 81.000 ton.

- Det er en periode, hvor der kommer mange flere elektroniske apparater på markedet. Men hvor de samtidig også bliver stadigt lettere og tyndere, så udviklingen i vægten siger virkelig noget om en klar stigning i forbruget, siger Keshav Parajuly, ph.d. studerende fra SDU Life Cycle Engineering, til Ritzau.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: