Vi skal skære ned på kødforbruget
GLOBALT – Økologi er en del af løsningen. Men vi skal også skære ned på kødforbruget, hvis vi vil skaffe mad nok til klodens voksende befolkning
Jørgen E. Olsen er selv begyndt at skære ned på sit kødforbrug.
Kan det lade sige gøre at omlægge hele klodens landbrug til økologisk drift og alligevel skaffe mad nok – ikke blot til de 6,8 milliarder, vi er i dag, men også til de 2,5 milliarder flere mennesker, vi vil være om 40 år?
- Det kommer helt an på, hvad vi vil spise. Hvis vi forlanger ligeså meget kød på tallerkenen som i dag, er svaret nej. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger Jørgen E. Olesen, der er en af eksperterne på området.
Olesen er en af de fire danskere, der sidder med i FNs klimapanel og har i årevis forsket i, hvordan man kan tilpasse landbrugets produktionssystemer til de kommende klimaforandringer. Han er professor ved Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø på Forskningscenter Foulum. Her forsker han også i udledning af drivhusgasser fra landbruget samt økologiske planteproduktionssystemer.
Kød koster kalorier
Selv om han sympatiserer med den økologiske produktionsform og synes, det er et skridt i den rigtige retning, så gør han sig ingen illusioner om, at økologi alene kan redde verden fra sult og fattigdom.
- Vi står over for nogle kolossale udfordringer, som både handler om den måde vi forbruger og producerer på, men også om befolkningstilvækst og stigende rigdom i nogle af udviklingslandene, siger Jørgen E. Olesen.
Verden over vokser kødforbruget med foruroligende hast. Vi spiser i dag tre gange mere kød end for 30 år siden, og FNs fødevareorganisation, FAO, regner i sin seneste fremskrivning med næsten en fordobling af kødproduktionen frem mod 2050. Altså om 40 år.
Dilemma
Højest er forbruget af kød i den vestlige verden, hvor Danmark ifølge FAO topper listen over grovædere med et årligt forbrug på næsten 146 kilo, men også i udviklingslande som Indien og Kina, hvor velstanden stiger, skal der masser af kød på bordet.
Især kineserne hugger i sig. På kun tolv år fordoblede de frem til 2002 forbruget af kød til 52 kilo, og de 1,4 milliarder kinesere fortærer nu halvdelen af verdens svinekød.
Det er den slags, der får Jørgen E. Olesen og andre af verdens eksperter til rynke panden og tale om ’kolossale udfordringer’. Sandheden er nemlig, at lige præcis kødforbruget og vores voksende appetit efter mere kød repræsenterer et af de allerstørste dilemmaer i moderne tid.
Det er bare ikke særligt populært at bringe det på bane.
Belaster klima og beslaglægger jord
Husdyrproduktionen belaster klimaet ligeså meget som den samlede transportsektor og tegner sig alene for ca. 18 procent af den globale udledning af drivhusgasser, og samtidig beslaglægger foderproduktionen en tredjedel af verdens landbrugsareal.
- Vil vi spise dobbelt så meget kød, er vi også nødt til at udvide arealet med foder til det dobbelte. Det vil give endnu højere klimabelastning, pointerer Jørgen E. Olesen.
Nogle arealer kan kun bruges til afgræsning, og her er især drøvtyggere som køer, får og geder enestående til at omsætte græs til værdifulde næringsstoffer til mennesker. Men verdens milliarder af husdyr beslaglægger også enorme arealer, som i stedet kunne anvendes direkte til menneskeføde som for eksempel korn, grøntsager og frugt.
Det koster nemlig dyrt i form af tabt energi og protein at sende planteprodukter igennem husdyr for senere at kunne nyde udbyttet i form af et glas køligt mælk, en ostemad, en saftig bøf eller en lækker steg.
Mere end 80 procent af planternes energi og protein går tabt på den måde. En kalorie i kød koster ifølge World Watch Institute 11-17 kalorier i form af foder fra planter.
Dyrest i både foder og drivhusgasser er det at producere oksekød og mælkeprodukter, mens kyllinger og svin både har en højere fodereffektivitet og samtidig bidrager mindre til den globale opvarmning.
Rigtig tankegang
Olesen mener grundlæggende, at økologerne er inde på noget af det rigtige, fordi vi i øjeblikket driver rovdrift på klodens ressourcer.
- På nogle områder er en økologisk tankegang afgørende, også når det drejer sig om klimatilpasning. Det drejer sig nemlig om at passe godt på jorden, recirkulere næringsstofferne og vedligeholde jorden som en dyrkningsressource. Skal vi udvide landbrugsarealet for at skaffe mere mad, betyder det, at vi skal fælde mere tropisk regnskov, og det er en voldsom kilde til alle mulige andre ulykker, siger Jørgen E. Olesen.
Forbrugernes ansvar
Mange er tilbøjelige til at gøre bønderne ansvarlige for de voldsomme effekter for klima og miljø, moderne intensivt landbrug har. Men ifølge den danske forsker ligger ansvaret i ligeså høj grad hos forbrugerne.
- Problemet omfatter hele fødevarekæden fra jord til bord. Det handler om hvordan vi håndterer, forarbejder og transporterer fødevarerne i hele kæden frem til forbrugerne., men det handler i ligeså høj grad om hvordan forbrugerne lever og hvilke typer fødevarer vi efterspørger og konsumerer. Vi er nødt til at se tingene i en sammenhæng, understreger Jørgen E. Olesen.
- Hvordan håndterer du selv problemstillingen. Er du vegetar?
- Næh, jeg kan godt lide kød, men jeg forsøger at skære ned på mit kødforbrug. Også så meget, at min kone til tider synes, det er lidt irriterende. Især forsøger jeg at skære ned på oksekødsforbruget. Men det kan godt være besværligt, når man handler i supermarkedet. Det er meget let at komme derfra med nogle meget store pakker kød, siger han.
Jørgen E. Olesen begyndte at skære ned på sit kødforbrug for et par år siden og er ifølge eget udsagn nu nede på omkring det halve. I praksis har det ikke voldt de store problemer. Familien har ganske enkelte indført en eller to kødløse dage om ugen og har de andre dage gjort portionerne mindre.
