Vi skal sikre stabile rammer for grøn omstilling
KOMMENTAR – Et nyt folketingsår er skudt i gang, men regeringen skyder desværre ved siden af med deres 2025-plan. Hvis man virkelig vil sikre vores børns fremtid, bør den grønne omstilling stå allerøverst på den politiske dagorden.
Vi skal reducere udledningen af klimagasser og skifte til vedvarende energi, men regeringens politik vil øge CO2-udledningen med 12,5 procent. Foto: Colourbox
Af Christian Poll, klima- og energiordfører i Alternativet
Regeringen sætter med 2025-planen en stopper for 25 års glædelig nedgang i udledningen af CO2. Det skyldes blandt andet den planlagte afskaffelse af PSO-ordningen og den varslede aflysning af de kystnære vindmøller vedtages.
Ifølge Klimarådet vil regeringens tiltag nemlig øge CO2-udledningen med 12,5 procent, hvilket går stik imod den internationale aftale om at nedbringe verdens CO2-udledninger, Danmark med Parisaftalen har forpligtet sig på.
Et væsentligt element i Parisaftalen er det såkaldte princip om »no back-sliding«: Det betyder, at vi altid skal bevæge os i den rigtige retning for at sikre et beboeligt klima i fremtiden og aldrig må lave politik, der trækker den forkerte vej.
2025-planen trækker i den grad den forkerte vej.
I et skriftligt svar til Alternativet fastslår klimaminister Lars Christian Lilleholt, at 2025-planen og landbrugspakken vil resultere i en merudledning på 3,8 tons CO2 i 2020. Det betyder altså, at vi ikke når at reducere drivhusgasudledningen med 40 procent inden 2020, som et flertal i Folketinget ellers ønsker.
Slet, slet ikke godt nok
Ifølge regeringens egne tal vil vi nu kun reducere udledningerne med cirka 34 procent i 2020, mens Greenpeace ved at tage udgangspunkt i Klimarådets CO2-beregninger når frem til en reduktion på uambitiøse 31 procent i 2020. Slet, slet ikke godt nok og direkte modstridende med vores internationale forpligtelser om at begrænse den globale opvarmning, inden den får fatale konsekvenser for os alle – særligt klodens i forvejen mest sårbare beboere.
Det mest graverende forslag fra regeringen er planerne om at afskaffe PSO’en og aflyse opførelsen af kystnære møller. Regeringens begrundelse for afskaffelsen af PSO’en har indtil videre primært gået på, at den er dømt ulovlig af EU. Det passer ikke.
Det er rigtigt, at EU har sagt, at vi skal justere reglerne for udbetaling af støtte til vedvarende energi. Men EU har ikke krævet, at vi ændrer måden, hvorpå vi sikrer finansiering til fortsat udbygning af vedvarende energi. EU har aldrig bedt Danmark om at afskaffe ordningen. EU har udelukkende sagt, at vi skal justere vores model.
Det kan vi heldigvis gøre på en del forskellige måder (se til Tyskland, Østrig, Tjekkiet) uden at gamble med de stabile rammer for den grønne omstilling, som har været afgørende for vores høje niveau af vedvarende energi i dag.
Unødvendig, klimaskadelig og kortsigtet plan
Regeringens plan er dermed helt unødvendig, klimaskadelig og kortsigtet. Medmindre man siger det, som det er og er ærlig omkring bevæggrundene: Milliardstore skattelettelser til især det forurenende erhvervsliv.
Afskaffelse af PSO’en vil føre til enorm usikkerhed om, hvor pengene til den grønne omstilling skal komme fra, og det er nok det mest ærgerlige ved 2025-planen på det grønne område. På intet tidspunkt har regeringen fremlagt en alternativ måde at finansiere udbygningen af vedvarende energi på.
En afskaffelse af PSO’en vil medføre øget elforbrug, og det vil stamme fra fossile brændsler, medmindre vi samtidig får mere vedvarende energi. Det lægger regeringen ikke op til – tværtimod vil man samtidig droppe opførelsen af kystnære havmøller.
Fælles grøn front i Folketinget
Det er jo ingen hemmelighed, at regeringen desværre ikke har den grønne omstilling ligeså kær som folketingets grønne partier. Derfor håber jeg også, at alle oppositionspartier vil danne fælles front og forsøge at få ministeren på bedre tanker.
Det er naturligvis vigtigt, at energiforliget ikke brydes, men den langsigtede brede planlægning og særligt finansiering af den grønne omstilling fortjener at blive behandlet med respekt og omtanke.
Ingen kan være tjent med den usikkerhed om den energipolitiske retning, som en afskaffelse af PSO’en og et farvel til allerede planlagt udbygning af vedvarende energi vil medføre. Heller ikke energiforligets parter. Alle folketingets partier burde forpligte sig på sammen at finde en model, hvor finansieringen af omstillingen ikke kompromitteres.
Det er muligt, hvis der er politisk vilje.
