Vi skal passe på vores demokratiske erhvervsliv
KOMMENTAR – De forbrugerejede og andelsejede selskaber gør det som regel bedst og billigst. Men de fællesejede selskaber er under pres, og senest har det være på tale at privatisere vores forsyningsselskaber.
Verdens første brugsforening opstod i 1844 i England, da en gruppe vævere i Rochdale nord for Manchester gik sammen i en forening, så de kunne købe sukker, mel og smør til fordelagtige priser. I Danmark blev provsten Hans Christian Sonne inspireret af de engelske vævere. I 1866 stiftede han »Thisted kjøbstads Arbejderforening«. Det blev starten på hele den danske brugsforeningsbevægelse. Foto: Gustav Bech
Af Knud Anker Iversen, miljøkonsulent
»Demokratisk erhvervsliv. Det går jo ikke. Der skal privat kapital til, ellers sander det til i bureaukrati og pampervælde.«
Sådan tænker vi normalt, hvis demokratisk og forbrugerejet erhverv nævnes. Verden er imidlertid mere nuanceret. Et eksempel, der handler om et forsyningsselskab : I 2005 solgte NESA fjernvarmeværket i Slagslunde i Nordsjælland til det store tyske E.ON. De hævede prisen til 40.000 kroner for gennemsnitsfjernvarme og de fik ikke gjort noget ved de utætte rør.
Det blev forbrugerne ret tossede over, klagede deres nød og i 2013 stiftede de en forening. De fik garanti fra kommunen og købte værket tilbage fra den tyske koncern. Siden kunne de så sænke prisen til under det halve, få tætnet rørene og således reducere varmespildet dramatisk. Hvor E.ON havde en professionel administration, der kostede 1,3 millioner kroner om året, kunne de nu – i kraft af det lokale engagement – nøjes med administrationsudgifter på 300.000 kroner om året. Renteudgiften faldt i øvrigt også fra 7 til 2 procent.
Forbrugerejede fjernvarmeselskaber er de billigste
Erfaringerne fra Slagslunde underbygges i øvrigt af det uafhængige Energitilsynet, der i en rapport slår fast, at det netop er de forbrugerejede fjernvarmeselskaber, der er de billigste, de kommunale er dyrere, og de dyreste er de private.
Varmeforsyningen er kun et eksempel på, at når borgere og forbrugere tager ansvar, så ser vi – som hovedregel – den billigste og mest effektive drift.
Netop andelseje har vi grund til i Danmark at være stolte over. At vi små mennesker går sammen om at løse en opgave, som ellers ikke vil blive løst eller bliver løst højst utilstrækkeligt.
Det startede i København i 1728, da en tredjedel af byen brændte, og der var ingen forsikring, der kunne hjælpe med genopbygningen. Det blev anledning til, at en række af de ramte boligejere gik sammen og fik stiftet det demokratiske Kjøbenhavns Brandforsikring (i dag kendt som Tryg-forsikring).
Siden er fulgt en lang række af andre borgerinitiativer, som forbrugernes brugsforeninger, landmændenes andelsselskaber, lejernes boligselskaber, vandværker, elselskaber, en række pensionsselskaber m.v. Alt sammen selskaber, som har klaret sig bedst – også igennem den seneste finanskrise.
Andels- og forbrugereje under pres
Ikke desto mindre er forbrugereje under stadig beskydning og mistænkeliggørelse. For eksempel har McKinsey-konsulentvirksomheden lavet en rapport, hvor de foreslår regeringen, at forsyningsselskaber skal privatiseres, og at det offentlige vil høste gevinst ved salget, mens forbrugerne skulle kunne få billigere leverancer.
Vi har også set, hvordan ledelse og andre interessenter bag realkreditforeningen Nykredit ønskede at sætte andele til salg på børsen. Et stærkt oprør bredte sig, og i dag er Nykredit stadig en forbrugerejet realkreditforening.
Netop disse og andre anslag mod det demokratiske erhvervsliv har fået en række forbrugerejede virksomheder til i fællesskab at etablere »Tænketanken Demokratisk Erhverv«, som har til formål at inspirere og opmuntre til, at vi som forbrugere vågner til dåd og tager vores ansvar.
Alt for mange andelsejede virksomheder – ikke kun Nykredit – har ikke oplevet en særlig interesse fra de egentlige ejere. Ledelsen har således ikke fået det input og modspil, som aktive andelshavere har kunnet give. Andelshaverne har på den anden side ikke orket at deltage, da de følte en afmagt. Denne ligegyldighed og apati er der nu ved for alvor at blive brudt op i. Det er Tænketanken Demokratisk Erhverv med til at inspirere og opmuntre til.
Andelsbevægelsen 2.0
Det er dog kun den ene del af opgaven. En andelsbevægelse 2.0 i Danmark er en helt central opgave i vores tid. Der er store påtrængende samfundsopgaver, som vi står os bedst ved, at vi hjælpes ad med. For eksempel kræver de store klimaudfordringer og den snigende sociale ulighed, at borgere går sammen og hjælpes ad og samtidig lægger et fornødent pres på beslutningstagerne.
Netop når spørgsmålet handler om i 2018 at gå sammen om at etablere virksomheder på andelsbasis halter Danmark voldsomt bagefter lande som Norge, Sverige, Schweiz og Holland.
Vi har en demokratisk kulturarv i Danmark som har stærke historiske aner, men som kræver en løbende vedligeholdelse – og her har vi hver især som gode demokrater et særligt ansvar.
