Af Søren Egge Rasmussen og Maria Reumert Gjerding, hhv. fødevare- og landbrugsordførere for Enhedslisten
Vi oplever i disse år en voldsom ændring af landbruget i Danmark. Færre og færre mennesker ejer større og større bedrifter.
Alle, der har landbruget på sinde, bør beskæftige sig med, hvordan landbruget kommer ud af den onde gældscirkel.
Skal vi acceptere en udvikling, hvor vejen ud af gældskrisen er, at dansk landbrug ender på udenlandske hænder? Skal landbruget igen kaste sig ud i nye investeringer, som blot forstærker den enorme gæld på 375 milliarder? Eller skal vi etablere andre løsninger, som peger fremad i en globaliseret verden truet af klimaforandringer?
Enhedslisten mener, at den onde cirkel skal brydes ved, at driften af landbrug frigøres fra ejerskabet af landbrugsjorden. Ejerskabet skal ske via landbrugsfonde, som køber landbrugsjorden, mens driften via jordrentebrug overlades til landmændene.
Dog med krav om at dreje produktionen i økologisk retning for at skabe sund økonomi i driften og for at skabe større overensstemmelse mellem landbruget og den omgivende natur og miljø.
Erfaringer viser, at den økologiske driftsform er den mest bæredygtige. Både i forhold til natur og miljø, men også økonomisk.
Fonden udlejer jorden
Et jordrentebrug fungerer ved at fonden udlejer jorden på en kontrakt, hvor lejen er indrettet efter, hvad driften med rimelighed kan kaste af sig under hensyn til en drift i balance med naturen og miljøet.
Konstruktionen omkring en jordbrugerfond blev beskrevet af en arbejdsgruppe i Fødevareministeriet. Arbejdsgruppen redegjorde for mulighederne for etablering af en jordbrugerfond, med det formål at bidrage til opretholdelse af en alsidig og holdbar landbrugsstruktur og fremme gårdforpagtninger i Danmark.
Rapportens anbefalinger blev aldrig brugt på grund af regeringsskiftet i 2001, men det grundige forarbejde og materiale kan stadig danne grundlag for etableringen af nye fonde.
Enhedslisten har fremlagt et beslutningsforslag i Folketinget. Vi foreslår oprettelse af en statslig økologiske jordbrugerfond der økonomisk kan kopiere modellen fra »Danmarks Grønne Investeringsfond« og dermed være et redskab til, at pensionskassemidler kommer fremtidens landbrug til gavn.
Grundprincippet for fondens opkøb af ejendomme:
Nye grønne fonde
Danmarks Grønne Investeringsfond er en selvstændig statslig lånefond, der fremmer grøn omstilling af det danske samfund. Fonden har en egenkapital på op til 200 mio. kr. som via fx pensionskassemidler udløser en statsgaranteret låneramme på op til fem milliarder kroner til finansiering af projekter, hvor fokus er energibesparelser, vedvarende energi og ressourceeffektivitet.
Enhedslisten foreslår, at en ny statslig jordbrugerfond etableres ud fra samme grundprincip. Fondens løbende driftsmidler kommer fra den forpagtningsafgift, som landmændene betaler.
Økologiske fonde
Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening har lige stiftet Danmarks Økologisk Jordbrugerfond og vil skaffe 100 millioner kroner til opkøb af landbrug, som skal omlægges til økologisk drift.
Interessen og forhåndstilsagn fra medlemmer af de to foreninger har været markant. På Samsø har man oprettet Samsø Økologiske Jordbrugerfond, som har opkøbt det første landbrug og har blandt andet til formål at tiltrække unge økologer til øen.
Samsøs jordbrugerfond kan kopieres og inspirere til nye initiativer, hvor lokalbefolkning har indflydelse på driften af lokale gårde. Det kan give opbakning til mere lokal produktion og afsætning, sikre adgang for offentligheden, prioritere mere natur på landbrugene eller noget helt fjerde, som den lokale fond fastlægges i en forpagtningskontrakt.
Det kan udvikle dansk landbrug og åbner for andre perspektiver end hvis et forgældet landbrug styres af en kinesisk kapitalfond eller en fjerntliggende bank.