Vi skal finde nye løsninger for landbruget
KOMMENTAR – Der kommer ikke nye løsninger ud af at skyggebokse med ikke-eksisterende miljøtyranner eller udvikle konspirationsteorier om hele loger af magtfulde biologer, der ikke ønsker andet end at ødelægge dansk landbrug, sådan som Bæredygtigt Landbrug gør. Det graver kun grøften mellem landbruget og resten af samfundet dybere, skriver Ida Auken, miljøordfører for Radikale Venstre og tidligere miljøminister.
Ida Auken: Landmændene skal tjene penge på specialproduktion, lokale fødevarer, på aktiviteter der knytter sig til stedets beliggenhed og identitet, på nytænkning og innovation. . Foto: Gustav Bech
Af Ida Auken, miljøordfører for Radikale Venstre
Landbrugets gæld er i dag på 360 milliarder kroner. Afregningspriserne på især mælk og svinekød er så lave, at det er umuligt for mange landmænd at forrente deres investeringer i jord, bygninger og anlæg.
En række landmænd klarer sig rigtig godt, men op mod en tredjedel af landmændene kæmper hver eneste dag for ikke at gå ned. Unge mennesker, der elsker deres fag så højt, at de vil være landmænd for enhver pris, køber gårde og jorde til en højere pris, end de kan forrente med deres produktion.
Samtidig er Danmark det mest intensivt dyrkede land i Europa, så der er et større pres på den natur og de sårbare vandområder, der ligger i nærheden af landbrug. Der er også det særlige forhold, at i Danmark drikker vi vores grundvand urenset, hvilket betyder, at der er restriktioner på sprøjtemidler og kvælstof.
Svaret er ikke mere af det samme
Min oplevelse er, at danskerne gerne vil se et stærkt og dygtigt dansk landbrug, men samtidig vil de ikke gå på kompromis med vores rene grundvand og ønsket om, at vores fjorde, søer og vandløb skal være levende. Svaret er ikke mere af det samme.
Det er i dette brogede billede, vi sammen skal forsøge at udvikle nye løsninger for at få landbruget ud af krisen. Svaret kan ikke være mere af det samme. Derfor kommer landbrugspakken heller ikke til at gøre den helt store forskel for det samlede landbrug. De, der i forvejen tjener penge, vil tjene lidt mere. De, der er i dyb økonomisk krise, vil forsat være i dyb økonomisk krise.
På en måde forstår jeg godt de landmænd, der retter deres frustrationer mod de danske miljøregler. Det er ligesom et sted at skyde skylden hen. Det er svært at være vred på verdensmarkedernes priser, der går op og ned, eller på bankmanden, der lånte en for mange penge.
Landbrugets image har lidt skade
Så bliver miljøreglerne det håndgribelige, man håber at kunne få ændret. Men diskussionen om miljøbeskyttelse har skadet landbruget langt mere end det ekstra kvælstof er værd. Som direktør for Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup sagde forleden, så har landbrugets image lidt voldsom skade af hele diskussionen om landbrugspakken, sminkede tal og ekstra forurening.
Men værre endnu så har diskussionen om kvælstof i længere tid helt skygget for den egentligt nødvendige diskussion om, hvad der er fremtiden for dansk landbrug.
Når man står i en dyb krise er kun en ting sikkert: man bliver nødt til at være ærlig om problemet og prøve nye løsninger af. Og når problemet reelt er en alt for høj gæld og for lave afregningspriser, så må man se det i øjnene.
Miljøtyranner og konspirationsteorier
Der kommer ikke nye løsninger ud af at skyggebokse med ikke-eksisterende miljøtyranner eller udvikle konspirationsteorier om hele loger af magtfulde biologer, der ikke ønsker andet end at ødelægge dansk landbrug, sådan som Bæredygtigt Landbrug gør. Det graver kun grøften mellem landbruget og resten af samfundet dybere.
Hvis vi igen skal have et sundt landbrug, der kan lave gode grønne fødevarer, skal vi sammen tænke nyt i begge spor – både det konventionelle og det økologiske. Landmændene skal tjene penge på specialproduktion, lokale fødevarer, på aktiviteter der knytter sig til stedets beliggenhed og identitet, på nytænkning og innovation både inden for produkter og produktionsmetoder.
Vi må have alle de dygtige konventionelle og økologiske landmænd på banen med bud på nye produkter og markeder. Vi må kalde bankerne frem med nye bud på, hvad der kan finansieres, og på hvordan erhvervet tilføres ny tiltrængt kapital.
Vi kan begynde med at hive Natur- og Landbrugskommissionens store arbejde op fra gemmerne. Det er det mest gennemarbejdede bud på en fremtid for dansk landbrug i nyere tid. Det haster.
