Vi skal eje jorden i kooperativer
LANDBRUG – Stigende kapitalkoncentration, ulighed, udpining af naturressourcerne og klimaforandringer kalder på en forandring af vores økonomiske system. Den kooperative økonomi er én vej til et mere demokratisk og bæredygtigt samfund, hvor forvaltningen af jord, skov, natur og hav varetages i fællesskab.
Færre ejer mere: Strukturudviklingen har på blot 20 år mere end halveret antallet af landbrug. Foto: Gustav Bech
KRONIK
Af Mille Renée Larsen, cand.scient. i Naturressourcer og udvikling
Da den amerikanske politolog Elinor Ostrom, som den første og hidtil eneste kvinde, blev tildelt Nobelprisen i økonomi i 2009, var det for hendes livslange forskning i kooperativ forvaltning af fælles naturressourcer. Ostrom og hendes kolleger havde udviklet modeller for, hvordan fælles naturressourcer bedst kan forvaltes for at undgå overudnyttelse og økologisk nedbrydning.
Siden slutningen af 1960’erne havde der eksisteret en antagelse om, at fællesadgang til naturressourcer ville føre til ødelæggelse, som følge af udgivelsen af artiklen »Tragedy of the Commons«. Det medførte, at fællesadgang til og fælleseje af natur-ressourcer blev forbundet med en negativ udvikling.
Gennem studier af forskellige ressourceforvaltningssystemer og eksperimenter viste Ostroms forskning, hvordan fælles naturressourcer i nogle sammenhænge forvaltes bedre af lokalsamfund end både private virksomheder og staten. Forsøg viste blandt andet, at når forsøgspersoner blev sat til at forvalte eksempelvis et fælles græsningsareal enkeltvis, så resulterede det i overudnyttelse, mens forvaltningen foregik på en bæredygtig måde, når forsøgspersonerne i fællesskab foretog forvaltningen.
Græsrodsøkonomi indenfor mainstream økonomi
I mainstream økonomisk teori antages det, at mennesket er selvisk, konkurrencedrevet og profitsøgende – det såkaldte begreb homo economicus. Et hold forskere fra Frankrig har sat denne antagelse op imod organiseringen af landmænd og forbrugere indenfor Community Supported Agriculture (CSA).
I en CSA-ordning betaler forbrugerne den lokale landmand på forhånd mod andel i produktionen. En CSA-ordning sikrer forbrugerne adgang til lokaldyrkede økologiske fødevarer, mens landmanden sikres driftskapital, stabil afsætning og rentable priser for sine afgrøder. CSA-ordningen findes i en lang række variationer, hvor forbrugerne er involveret i forskellig grad, men forbrugerne bærer risikoen ved produktionen sammen med landmanden.
Forskerne fandt, at landmænd og forbrugeres ageren i CSA-ordningen ikke passer ind under homo economicus begrebet, da begge parter indgår i en organisering, der udover at gavne dem selv også gavner miljøet på grund af den økologiske produktion og lokalsamfundet, da forbrugerne sender deres penge direkte ind i den lokale økonomi. CSA-ordningen repræsenterer således en slags græsrodsøkonomi indenfor mainstream-økonomien baseret på tillid, samarbejde og økologisk ansvarlighed.
CSA-ordningen er særligt udbredt i USA, Tyskland og Frankrig, mens der kun findes meget få eksempler i Danmark. Herhjemme har den traditionelle finansieringsform i landbruget været selvejet. I dag besværliggør den dårlige økonomiske situation i landbruget generationsskiftet grundet udviklingen mod store produktionsenheder og stigende jordkoncentration, der både belaster den unge generation med gæld og forstærker industrialiseringsprocessen i landbruget.
LÆS OGSÅ: CSA-landbrug samarbejder med forbrugerne
Udenlandsk opkøb af dansk landbrug
Den økonomiske krise i landbruget førte i 2014 til, at landbrugsloven blev liberaliseret på foranledning af anbefalinger fra den nedsatte Natur- og Land-brugskommission. Det blev vedtaget at åbne op for, at aktieselskaber, investeringsfonde og forsikringsselskaber, herunder også udenlandske investorer, kan erhverve landbrugsejendomme.
Resultatet er, at selskabserhvervelser er steget med 30 procent i perioden 2014-2016. Det registreres ikke, hvor mange af opkøbene, der er er foretaget af udenlandske investorer.
I 2015 udgav Europaparlamentet rapporten »Extent of farmland grabbing in the EU« der beskriver, hvordan denne udvikling rammer hele Europa, og hvilke konsekvenser det har for landbruget i de europæiske lande: »På en baggrund af dramatiske niveauer af jordkoncentration og hurtig nedlukning af små europæiske landbrug er farmland grabbing blevet en aktiv faktor i den fortsatte svækkelse af den socioøkonomiske og miljømæssige levedygtighed i landdistrikterne.«
Den økonomiske debat har gennem det 20. århundrede været koncentreret omkring to økonomiske samfundsmodeller – den kapitalistiske model baseret på privat ejendomsret og den socialistiske/kommunistiske model baseret på offentlig ejendomsret. Hverken kapitalismen eller socialismen/kommunismen har vist sig at fungere som samfundsmodel, og begge modeller koncentrerer ejerskabet af ressourcerne i hænderne på et oligarki.
Et sted imellem de to økonomiske modeller eksisterer den kooperative økonomi. Ifølge den engelske professor ved University of Roehampton, Molly Scott Cato, der har forsket indgående i kooperativ økonomi, så stiller den kooperative økonomi spørgsmålstegn ved, hvem der har ret til at eje ressourcerne i en økonomi, og hvordan den øgede værdi opnået ved forarbejdning af ressourcerne bør fordeles.
Dansk tradition for kooperativ organisering
Danmark har en lang tradition for kooperative virksomheder. Den første kooperative virksomhed, forsikringsselskabet Kjøbenhavns Brandforsikring (i dag Tryg Forsikring), blev oprettet i 1728 efter en tredjedel af København brændte ned, og det blev starten på en lang række kooperative virksomheder omfattende forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og pensionskasser, som alle er levedygtige den dag i dag.
I 1866 stiftede 109 arbejdere i Thisted den første levedygtige brugsforening i Danmark. Med forbillede i brugsforeningen i Rochdale i England fra 1844 stiftedes Thisted Kjøbstads Arbeiderforening, der indkøbte billige livsfornødenheder som videresolgtes direkte til foreningens medlemmer. Udover uddeling af dividende til medlemmerne, reserveredes 2,5 procent af overskuddet til oplysningsvirksomhed, da foreningen skulle have et andet formål end kun økonomisk fordelagtighed.
I løbet af de følgende 10 år oprettes der 160 brugsforeninger rundt om i landet, og det antal var vokset til 1064 i 1900. Brugsforeningerne blev sidenhen forenet under Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB), og er i dag blevet til Coop, der har knap 1,7 millioner medlemmer.
Kooperativ virksomhedsorganisering blev også svaret på krisen i landbruget, da det europæiske marked mættedes af billigt korn, og kornpriserne raslede ned fra 1850’erne og frem. Bønderne gik sammen om en omlægning til svine- og smørproduktion, og de første andelsmejerier og slagterier så dagens lys i løbet af 1880’erne. Andelsbevægelsen i landbruget blev ikke alene et svar på den praktiske organisering, men også en beskyttelse mod øvrige erhvervs udnyttelse af landbruget.
Den kooperative organisering har resulteret i virksomheder, der har vist sig rentable og bæredygtige på lang sigt, da de ikke har kortsigtede perspektiver og krav om at levere afkast til aktionærer, men derimod at skabe mest muligt gavn for egne medlemmer og samfundet.
Nye ejerformer
På trods af den aktuelle situation i landbruget er forskning i nye ejerskabskonstruktioner, der involverer forbrugerne, meget begrænset i Danmark.
Økologisk Landsforening afviklede i 2014-2017 projektet Det Samfundsnyttige Landbrug. Projektet udviklede og afprøvede nye ejerskabsformer gennem en række konkrete cases, hvoraf to omhandlede folkeaktier og andelseje hhv. Egholm Folkefarm og Hegnsholt Hønseri og projektet samarbejdede også med to jordfonde: SamsØkologisk og Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, hvor forbrugere kan investere.
Derimod er der forsket en del i nye ejerskabskonstruktioner i landbruget i USA med udgangspunkt i forbrugerinvolvering under CSA-konceptet. Den nyeste forskning viser, at der er opstået interesse for alternative modeller for adgang til landbrugsjord, som det næste skridt efter udviklingen af CSA-ordningerne. Lokalsamfund i en række lande eksperimenterer med nye former for kooperativ adgang til landbrugsjord blandt andet i USA, Canada og England. Forskning med udgangspunkt heri viser økonomiske udfordringer i oprettelsen af kooperative landbrug, og at det at bringe aktører, der i udgangspunktet har modsatrettede interesser sammen, giver besværlige beslutningsprocesser.
Men forskningen viser også, at forbrugerne forbindes med landbruget på en ny måde der gør, at forbrugerne engagerer sig mere blandt andet ved at advokere for bedre beskyttelse af landbrugsjorden og gennem støtte til politik der fremmer lokal produktion af fødevarer.
Større forståelse mellem landmænd og forbrugere
Forskning fra Spanien og England viser, at udfordringerne med forskellige interesser mellem landmænd og forbrugere kan overkommes, og når de bringes sammen opstår der en større forståelse for hinanden. Det bakkes op af forskning fra Italien, der viser, at samarbejdet mellem landmænd og forbrugere udbreder viden og tillid imellem dem. I Spanien har der eksisteret samarbejder mellem landmænd og forbrugerorganisationer siden 1980’erne. Disse uformelle kooperativer er vokset eksponentielt siden starten af finanskrisen i 2007.
Der er ligeledes forsket internationalt i kooperativ organisering i såkaldte »multi-stakeholder cooperatives«, multimedlemskooperativer, som forbinder tidligere produktions-, medarbejder- og forbrugerkooperativer med også andre samfundsaktører på forskellig vis. Organiseringsformen er ikke ny, men flere multimedlemskooperativer er vokset frem rundt om i verden indenfor de senere år. I 2011 udgav Kent State University rapporten »Solidarity as a Business Model. A Multi-Stakeholder Cooperatives Manual«, der beskriver kooperativtypen og præsenterer en række konkrete studier fra USA, Canada og Europa.
Multimedlemskooperativer er opstået særligt indenfor sundheds- og socialsektoren i Canada og Europa, mens de hovedsageligt er opbygget omkring fødevaresystemet i USA. Som rapporten beskriver, så har forskellige medlemsgrupper der i udgangspunktet lader til at have modsatrettede interesser, ofte et overordnet mål de deler. Rapporten beskriver eksempelvis, hvordan småbørnsforældre har interesse i lavest mulige priser for institutioner, mens pædagoger har interesse i at få de højst mulige lønninger. På trods af de umiddelbare modsatrettede interesser har begge parter en overordnet interesse i den bedst mulige børnepasning.
Fra et større perspektiv er det klart, at en god økonomi i institutionen sikrer gode ansættelsesvilkår, hvilket giver bedre kvalitet børnepasning, da det resulterer i færre udskiftninger af pædagoger. Derved er de økonomiske interesser for de to parter der i udgangspunktet virkede modsatrettede ikke så forskellige endda.
Ligeledes kan det i udgangspunktet virke som om, at landmænd og forbrugere har forskellige økonomiske interesser. Landmanden vil opnå højst mulige priser for sine afgrøder, mens forbrugerne vil have billigst mulige fødevarer. Men begge parter har interesse i et vedvarende bæredygtigt fødevaresystem, der kan opfylde behov for afsætning og efterspørgsel.
Rapporten indeholder flere casestudier fra USA der omhandler produktion, distribution og salg af fødevarer, som alle er eksempler på virksomme multimedlemskooperativer, hvoraf flere medvirker til at holde mindre lokale landbrug levedygtige ved at sikre landmændene en vedvarende afsætningsmulighed og rentable priser for deres produkter.
Multimedlemskooperativer handler således om at opbygge langsigtede forhold imellem medlemsgrupper baseret på rentable priser, rimelige lønninger og en forsvarlig behandling af alle parter. Det kræver, at alle medlemsgrupper ser ud over deres egne umiddelbare kortsigtede interesser og i samarbejde opbygger en forretningsmodel, hvor alles interesser tilgodeses.
Kritik af kooperativer med kun én medlemsgruppe
Forskere indenfor kooperativ økonomi har problematiseret kooperativer med kun én medlemsgruppe. Kritikken lyder, at kooperativer med en enkelt medlemsgruppe drevet af og for egne medlemmer, kan have tendens til at ekskludere negative eksternaliteter (eksternaliteter er i mainstream økonomien fak-torer, der ikke menes at påvirke markedet som eksempelvis miljøforurening og negativ landdistriktsud-vikling), da de drives indenfor det konkurrenceprægede marked på mainstream økonomiens vilkår.
De adresserer en række demokratiske problemstillinger, men ikke nødvendigvis problemstillingerne omkring eksternaliteter. Kritikkerne mener, at multimedlemskooperativer derimod giver mulighed for at internalisere, hvad markedsdrevne kooperative virksomheder eksternaliserer for at holde sig konkurrencedygtige.
Multimedlemskooperativer viser således en vej for en langsigtet bæredygtighed virksomhedsdrift, som gavner ikke blot medlemmernes interesser men samfundet i bredere forstand, og de medvirker dermed til at forandre snarere end at tilpasse sig mainstream økonomiens dagsorden.
Mange nye kooperativer i Europa
En rapport fra 2013 viste, at der i Italien samme år oprettedes 7.500 nye kooperativer, i Belgien 750, i Sverige 450, mens der i Danmark kun oprettedes ca. 20. På trods af, at der i Danmark kun oprettes få nye kooperative virksomheder sammenlignet med andre europæiske lande, har danskerne vist interesse for og vilje til at investere i landbruget og fødevareproduktionen.
Coop lancerede Coop Crowdfunding i foråret 2017 med hensigten at forbinde små lokale fødevareproducenter med Coops medlemmer gennem både låne- og belønnings-crowdfunding.
Projektets direktør Charlotte Skovgaard udtalte ved opstarten »Vores undersøgelser viser, at medlemmerne har en stor og stigende interesse for lokale fødevarer; de vil gerne støtte de små samfunds virksomheder, de vil gerne involvere sig.«
Og Coop Crowdfunding har vist sig succesfuldt, idet der tre måneder efter lanceringen var indsamlet 10 millioner kroner og alle låneprojekter var fuldtegnet før tid.
Det har også været erfaringen hos de føromtalte cases og jordfonde i projektet Det Samfundsnyttige Landbrug. Det økologiske landbrug Egholm Folkefarm, der blev startet i 2015, er en folkefarm i den for-stand, at de tilbyder medejerskab i form af folkeaktier á 5000 kroner. Der udbetales ikke årsudbytte, men som medejer, får man rabat på deres økologiske produkter og særlige arrangementer.
Det fælles ejerskab af landbruget giver likviditet til fornyelse og udvikling, og samtidig sikres medlemmerne rene og ærlige produkter, oplysning herom samt medbestemmelse i forhold til valg af afgrøder. Det er landmændene Thomas Gellert Larsen og Sissel Hermansens intention at skabe en tæt relation til deres medlemmer gennem høstfester og sæsonbestemte arrangementer.
En halv hektar til hver dansker
Ideen med folkeaktier i landbruget behandlede økonomen Henrik Platz allerede i 2014. Han regnede på, hvad det vil koste hver enkelt dansker, hvis vi ejede landbruget i fællesskab. Ifølge Platz kan man, ved at udbyde folkeaktier, frit vælge, hvilken form for landbrug, man investerer i – det økologiske eller konventionelle:
»Arealmæssigt er landbruget på 2.645.000 hektar. Landbrugets aktiver i selveje udgør i dag 588 milliarder kroner Med en befolkning på godt 5,6 millioner indbyggere betyder det, at hver dansker i gennemsnit har 0,5 hektar under plov og ’løfter landbrugsaktiver’ for godt 105.000 kroner’.«
Han regnede videre på, hvordan regnestykket ville se ud, hvis landbrugsproduktionen blev mindre animalsk. Det vil reducere den enkeltes investering i landbruget markant, da Platz udregnede det til at være omkring 26.000 kroner. Det, mente han ikke, var en uoverkommelig investering: »Og vel slet ikke hvis vi tænker på, at den samlede pensionsformue i Danmark i 2012 var på 3.339 milliarder kroner eller godt 600.000 kroner i gennemsnit per indbygger!.«
LÆS OGSÅ: Hvem skal eje jorden i fremtiden?
Der mangler forskning herhjemme i den kooperative økonomis potentialer og i nye kooperativstrukturer, der forbinder forskellige medlemsgrupper. Der er et presserende behov for, at nytænke finansieringen af landbruget, og i den forbindelse er det essentielt at forholde sig til, hvordan en forsvarlig forvaltning af naturressourcerne varetages, og hvordan danskernes demokratiske rettigheder i forbindelse hermed sikres.
Den kooperative økonomi viser én vej for en mere bæredygtig forvaltning af landbrugsjorden og andre naturressourcer til gavn for hele samfundet.
