Vi misforstår oplevelsesøkonomi
Skab din egen identitet gennem forbrug. Oplevelsesøkonomien er en af det seneste årtis helt store åbenbaringer. Men det er en misforståelse at betragte det som noget nyt.
Alt fra regeringsrapporter om Danmarks fremtid til køkkenfirmaers succes med at sælge skabe som samtalekøkkener, bunder i tankegangen om, at forbruget skal bindes op på oplevelser.
Gennem 00’erne har oplevelsesøkonomi været det store buzzword, siden forskerne B. Joseph Pine II og James H. Gilmore i 1998 skrev artiklen The Experience Economy.
Oplevelsesøkonomien er det sidste trin i forbrugerismen, hvor det væsentlige ikke er produktet, men oplevelsen ved at skabe sin egen identitet gennem forbrug.
Men det er helt forkert at opfatte det som noget nyt, skriver videnskab.dk.
Oplevelsesøkonomien har været en integreret del af kapitalismen fra begyndelsen. Den følelsesmæssig dimension ved forbrug har altid været afgørende for forbrug. Det dokumenterer Erik Sloth fra Institut for Erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet i afhandlingen ‘Emotionel kapitalisme: Forbrug af oplevelser og den moderne hedonisme’, som han har forsvaret.
- Vi har i 300 år nydt vores egen fantasi, illusioner og dagdrømme medieret gennem det kapitalistiske marked. Vi opnår nogle emotionelle kvaliteter ved vores forbrug, og det har altid spillet en afgørende rolle, siger ph.d. Erik Sloth til videnskab.dk.
Intention og oplevelse er forskellige
Derfor misforstår mange virksomheder og organisationer oplevelsesøkonomien, når de fokuserer på at sælge oplevelser til kunderne.
Oplevelserne følger nemlig så at sige automatisk med, og virksomhederne kan under alle omstændigheder ikke være sikre på, at forbrugerne får den oplevelse, som virksomhederne ønsker.
- Der opstår lighedstegn mellem den oplevelse, man forsøger at skabe, og den, forbrugerne oplever, men man kan ikke være sikker på, at det stemmer overens, forklarer Erik Sloth.
Oplevelse kan ikke iscenesættes gennem forbrug
For eksempel kan nogle forbrugere få en oplevelse af sig selv som individualistiske mennesker, der træffer selvstændige beslutninger, hvis de fravælger at købe økologi, fordi de betragter det som politisk korrekt selviscenesættelse, hvilket næppe er meningen med økologiske fremstød.
Butikkerne misforstår oplevelsesøkonomien, hvis de tror, de kan iscenesætte oplevelse gennem forbrug. Oplevelsen er der nemlig allerede.
Erik Sloth henviser til forskning, der for eksempel viser, at selve det at købe dagligvarer er en oplevelse for kvinder. De føler, at de sørger for deres familie ved at købe ind.
- For kvinder er det grundlæggende en altruistisk følelse at købe ind. Så hvis man tror, at oplevelsesøkonomien er noget nyt, kommer man til at fordreje den virkelighed, vi lever i, siger Erik Sloth til videnskab.dk.
Det kan i sidste ende betyde at virksomheder, organisationer og Danmark omlægger sit fokus på oplevelsesøkonomi til ingen verdens nytte.
