Vi må ændre den globale økonomi
ANMELDELSE – Selvom fremtidens samfund næppe vil blive realiseret helt i den form, som Ross Jackson foreslår, kan hans bog Occupy World Street blive et vigtigt bidrag til den nødvendige grønne omstilling.
Ross Jacksons bog kan blive et vigtigt bidrag til den nødvendige omstilling. Foto: videoklip.
Af Niels I. Meyer, professor Emeritus ved DTU
Der er efterhånden udgivet en række bøger på dansk om en bæredygtig fremtid for kloden baseret på en ‘grøn omstilling’. En af mine personlige favoritter er Jørgen Steen Nielsens bog fra 2012 med titlen ‘Den store omstilling’.
Der er imidlertid ikke mange bøger på dansk om dette emne af en forfatter med dybtgående personlig erfaring i økonomisk teori og praksis og deltagelse i finanssektorens ‘bedrifter’ – kombineret med en aktiv indsats for en global bæredygtig udvikling både på græsrods- og officielt niveau. Dansk-canadieren Ross Jackson er et eksempel på en sådan sjælden forfatterkombination.
Det har resulteret i en skarp og pædagogisk bog med det ambitiøse mål: at ændre det nuværende økonomiske system og de nuværende internationale organisationer, så vi sikrer en bæredygtig fremtid for kloden. Bogen udkom først på engelsk med titlen ‘Occupy World Street’ i 2012, hvor den fik usædvanligt flotte anmeldelser i USA.
En nye verdensorden må baseres på universelle humanistiske værdier og visioner, som sikrer et værdigt liv for alle mennesker – samtidig med at man respekterer kravet om grænser for vækst, skriver Ross Jackson i Occupy World Street.
Efterfølgende er bogen udkommet på dansk i 2013 – hvor den til gengæld slet ikke blev anmeldt i de store danske aviser. Det skyldes muligvis, at den danske udgave har samme titel som den engelske, hvilket kan have skabt forvirring i de litterære redaktioner. Det er mig derfor en personlig glæde at have fået en lejlighed til at rette lidt op på den beklagelige negligering af Jacksons bog.
Bogen har angiveligt tre hovedformål: at analysere de grundlæggende faktorer for det nuværende politisk/økonomiske dødvande og belyse de barrierer, der forhindrer brugbare løsninger; at foreslå globale løsninger; og at fremlægge en strategi, som kan føre os til målet. I den sammenhæng er en markant omstilling af de nuværende økonomiske teorier og modeller i centrum for bogens analyser og forslag.
Resumé af perioden efter Anden Verdenskrig
Bogen belyser, hvordan der efter Anden Verdenskrig indtraf en periode med stabil økonomisk vækst i de vestlige industrilande – dog forstyrret i halvfjerdserne af de to såkaldte oliekriser med pludselige og store stigninger i olieprisen. De medfølgende økonomiske ubalancer blev dog overvundet uden de helt store økonomiske problemer for de vestlige lande, og den økonomiske vækst fortsatte ind i firserne.
Ifølge bogens analyse var det af central betydning for denne periode, at væksten i OECD-landenes bruttonationalprodukt (BNP) og væksten i den finansielle sektor stort set fulgtes ad. Men fra midten af 1980’erne blev dette parallelle forløb afbrudt ved, at den finansielle sektors pengestyrede transaktioner voksede langt hurtigere end væksten i landenes produktion af varer og service belyst ved deres BNP.
Bogen fokuserer på, at mens vækstfaktoren for BNP i OECD-landene generelt har været nogenlunde konstant eller jævnt faldende i slutningen af det forrige århundrede og videre ind i det 2100 århundrede, er det lykkedes for finanssektoren at opfinde en lang række finansielle ‘produkter’ med en række eksotiske navne – de såkaldte derivater – som har genereret en fortsat høj vækst i denne sektor lige indtil det gik helt galt i 2008.
De kunstige spekulationsbobler specielt i boligsektoren sprang med et brag – først i USA og siden globalt og skabte den velkendte finanskrise.
Bogen fremhæver, at denne krise er et delelement i et globalt dilemma for de rige lande. Dilemmaet består i, at der på den ene side er en stigende erkendelse af, at der er Grænser for vækst på en begrænset klode. Det gælder ikke mindst økonomisk vækst, som er intimt forbundet med øget materielt forbrug i det nuværende system.
På den anden side fremhæver bogen, at det dominerende neoliberale økonomiske system ikke kan overleve uden vækst, især fordi nulvækst i dette system medfører øget arbejdsløshed. Det betyder, at valget står mellem at fortsætte arbejdet med at genskabe den økonomiske vækst inden for det nuværende system – eller at skabe et markant anderledes system, der kan sikre en bæredygtig udvikling.
Så godt som alle finansministre i de industrielle lande har valgt at kæmpe for øget økonomisk vækst i det nuværerende system og dermed at se bort fra de miljømæssige, klimamæssige og ressourcemæssige problemer. Ross Jackson går ind for det modsatte valg i sin bog.
Bogens hovedafsnit
Bogen er opdelt i seks afsnit, som generelt er så klare og pædagogiske, at selv ‘nybegyndere’ kan følge med. Dog må det erkendes, at enkelte af de mere komplicerede økonomiske analyser nok kræver betydelig koncentration af læseren. Men som den danske forfatter Villy Sørensen engang udtalte, det skader ikke, at læserne sommetider må ‘stå på tæer’ for at få det hele med.
Første afsnit i bogen dokumenterer, hvor alvorlig den globale situation er på grund af vores grådige og ubetænksomme udnyttelse af klodens naturlige (og begrænsede) ressourcer. Det har man hørt om før, men bogens præsentation fører på overbevisende måde læserne videre til andet afsnit om drivkræfterne bag denne destruktive udvikling, som vil føre til kollaps, hvis en omstilling ikke gennemføres i tide.
Tredje afsnit benytter USA som et centralt eksempel på, hvordan samspillet mellem en række særinteresser i de finansielle, militære og industrielle sektorer har ført samfundet ud i en udvikling, som styrer direkte mod kollaps.
De første tre afsnit giver således den nødvendige forståelse for problemerne og deres dynamik som grundlag for fjerde afsnit, der beskriver de markante skift i værdier, som er nødvendige for at løse disse problemer.
Den nye verdensorden må baseres på universelle humanistiske værdier og visioner, som sikrer et værdigt liv for alle mennesker – samtidig med at man respekterer kravet om grænser for vækst. Det kræver ‘revolutionerende’ reformer af vores nuværende økonomiske systemer og institutioner.
Ross Jackson betegner det som et paradigmeskift til ‘Gaia-værdier’ og til udbredelsen globalt af et ‘Gaia-samfund’.
I bogens femte afsnit bliver beskrivelsen meget konkret, hvad angår de nødvendige ændringer i de internationale institutioner for at bane vej til det globale Gaia-samfund. De foreslåede reformer indebærer markante ændringer i institutionerne for økonomi, handel og finans samt for den politiske struktur, som disse institutioner fungerer i.
Ross Jackson erkender, at disse ændringer vil møde bastant modstand fra de nuværende særinteresser, men sætter sin lid til, at den folkelige erkendelse af nødvendigheden af disse reformer vil vokse sig stærk nok til at overvinde barrierne.
I bogens sidste og sjette afsnit vover Ross Jackson pelsen og fremlægger en plan for, hvordan vi kan nå til målet for det globale Gaia-samfund. Planen bygger på et konstruktivt og fredeligt samarbejde mellem græsrødder i forskellige dele af verden på den ene side og på den anden side en udvalgt skare af små nationer, som er villige til at påtage sig en ledende rolle med henblik på at initiere en udvikling i retning af Gaia-samfundet.
Det vil blandt andet indebære, at disse lande må bryde ud af de nuværende internationale institutioner og danne deres egne institutioner med ændrede prioriteringer og spilleregler.
Konklusion
Selvom der er en spirende forståelse for, at den nuværende udvikling har skræmmende konsekvenser, må man forvente, at økonomiske og politiske særinteresser vil forsøge at bagatellisere Ross Jacksons visionære forslag som urealistiske og naive.
Det mest urealistiske er imidlertid at tro, at man kan fortsætte ad en vej baseret på de nuværende neoliberale økonomiske teorier og modeller. Derfor er bogens markante reformforslag af stor betydning som støtte til en ændret kurs i retning af en bæredygtig global udvikling.
Selvom fremtidens samfund næppe vil blive realiseret helt i den form, som Ross Jackson foreslår, kan hans bog blive et vigtigt bidrag til den nødvendige omstilling.
