Vi køber mere økologisk mad til jul

MAD – Julen 2015 vil blive præget af bedre smag, mere dyrevelfærd og flere økologiske kvalitetsvarer. Det viser en opgørelse over salget indtil denne uge, som Irma har lavet.

Salget af økologisk ribbensteg er vokset med 479 procent og salget af Frilands svinekam er vokset med 74 procent. Foto: Colourbox

Der er måske ikke udsigt til en hvid jul, men til gengæld afslører nye tal fra butikskæden Irma, at mange af os kan glæde os til at få mere kvalitet og flere økologiske produkter på bordet i juledagene. Også dyrevelfærd rangerer højere, når vi prioriterer vores juleindkøb, oplyser Irma.

Her er 10 markante ændringer i forhold til sidste år:

  • Salget af økologisk marcipan/nougat er steget med 109 procent
  • Salget af julekaffe i hele bønner er vokset med 18 procent
  • Salget af økologisk ribbensteg er vokset med 479 procent
  • Salget af Frilands svinekam er vokset med 74 procent
  • Salget af snaps er steget med 13 procent, og det er især de lidt dyrere varianter som Julesnapsen og Linie aquavit, der stiger
  • Salget af bedre champagne er vokset med 13 procent
  • Salget af Frilandsænder, frosne, er vokset på bekostning af konventionelle ænder med 11 procent
  • Salget af frosne andebryster er faldet, men til gengæld er salget af friske andebryster steget med 90 procent
  • Salget af hele friske ænder, hvor der tages mere hensyn til dyrevelfærd, er steget med 15 procent
  • Salget af Amarena kirsebær er steget med 55 procent, så kunderne køber i langt højere grad de bedre – og dyrere – luksuskirsebær til ris a la manden.

- Vi har set tendenser gennem hele 2015 mod, at danskerne gerne vil bruge lidt ekstra på bedre kvalitet. Men det er ikke på noget tidspunkt slået så klart igennem, som vi ser her i december. Det giver os grund til at tro, at det er en tendens, der vil fortsætte i 2016, siger kædedirektør Jesper Uggerhøj, Irma.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: