Vi kan undgå klimakaos ved at omstille nu
KLIMA – Vi har brug for et storstilet omstilling af samfundet, hvis vi skal undgå klimakaos i løbet af de kommende årtier. Og det er alvor, understreger en ny rapport fra FN’s Klimapanel.
Omkring 310.000 mennesker var på gaden i New York i september 2013 for at protestere mod klimakaos. Siden er det kun blevet værre. Foto: CC BB flickr John Minchillo.
Af Knud Anker Iversen, miljøkonsulent
- Vi har brug for en omstilling helt uden fortilfælde. Sådan er meldingen fra FNs klimapanel, der den 8. oktober udgav deres seneste rapport om klodens tilstand. En rapport, der har været to år undervejs, og som er på 800 rapportsider baseret på godt 200 eksperters bidrag koblet med 42.000 indkomne faglige kommentarer.
Til trods for at rapporten har været igennem så mange forskellige menneskers hænder, er konklusionen ikke til at tage fejl af. Det er bydende nødvendigt, at vi foretager dramatiske indgreb nu hvis ikke klimaet skal løbe helt bersærk.
Klodens temperatur er nu godt 1 grad C højere i forhold til den industrielle revolution og allerede her ved 1 grad, registrerer vi voldsomme effekter i form af uforudsigeligt og dramatisk vejr – orkaner, tørke, rekordtemperaturer, oversvømmelse, begyndende havstigning m.v.
Forhold der gør stadig flere steder på kloden ubeboelige og medvirker til et stigende antal klimaflygtninge. Den globale udledning af CO2 skal i 2030 – om bare 12 år – være reduceret med 45 procent i forhold til 1990-niveauet, hvis vi skal nærme os Paris-aftalens mål om en makismal temperaturstigning på 1.5 grader i forhold til tiden før den industrielle begyndelse.
Appel til politikere og regeringer
Rapporten er en appel til landenes politikere og regeringer:
- I er nødt til at træffe beslutninger, som ikke nødvendigvis er populære.
Der skal ske indgreb i forhold til landbrugets, transportens, bygningernes og industriens udledninger. Der skal ske indgreb i en bred vifte.
Danmark er – vores klimaindsats til trods – et af de lande, der udleder flest klimagasser målt i forhold til indbyggertallet. Vi og vores politikere har således en større opgave foran os. Politikerne skal – på basis af eksperternes rådgivning – lave indgreb der rammer de mest CO2-udledende kilder, og vi skal som befolkning bakke dem op. Også når det gør ondt.
Meget passende skal politikerne nu i gang med at forhandle regeringens klimaplan. En forhandling hvis resultat udstikker banen langt frem i tiden og som vil gøre ondt.
Det vil gøre ondt
Det vil for eksempel gøre ondt, hvis der kommer kraftig stigning i priserne for benzin og diesel. Penge, som kan bruges til at sikre en mere bæredygtig og billig transport som kollektiv transport og elbiler. Eller hvis der indføres roadpricing, så vi kommer til at betale for vores faktiske brug af vejnettet – højest betaling der hvor trængslen er størst.
Det vil også gøre ondt i landbruget, som ligeledes leverer en væsentlig del af CO2-udledningen.
For eksempel med en begrænsning af den meget store import af soja til for eksempel svineproduktion fra Sydamerika. En import med omfattende rydning af regnskov til følge. Regnskov som netop kan binde CO2 og modvirke drivhuseffekten.
Landbruget kan også blive nødt til at afstå omfattende jordarealer til skovdrift netop for i større omfang at kunne binde CO2-bidraget.
Affald og byggeri
Også affaldshåndtering, byggeri, renovering samt industri vil have behov for at politikerne udstikker klare – og ikke nødvendigvis – populære restriktioner.
Forskerne taler om, at vi er så fremskreden i vores CO2-udslip, at der også vil være behov for at trække CO2 ud af luften og levere den tilbage i jorden – altså udover hvad en dramatisk øget skovplantning vil kunne bidrage med.
Opgaven med at trække CO2 tilbage igen ved vi ikke så meget om endnu, så her er et område, hvor der skal ske en koordination landene imellem og sikres tilstrækkelige forskningsmidler.
Når man spørger befolkningen, er der en markant stigende forståelse for at netop klimadagsordenen må være et vigtigt punkt i en valgkamp. Alligevel ved vi, at når vi kommer til det konkrete og vi oplever, at der sker indgreb i vores mulighed for billige flyrejser eller billige bøffer, så kan der nemt opstå vrede og reaktion.
Vi hr altså brug for politikere, der tør træffe de – på kort sigt – upopulære beslutninger, fordi de har fattet den langsigtede alvor. Vi skal som almindelige borgere turde bakke visionære politikere op og ikke bare løbe med strømmen, men turde tale politikerleden ned. I hvert fald leden mod de politikere, der tør stå imod strømmen og tør tænke langsigtet.
