Vi kan få fjernvarme fra undergrunden
ENERGI – Varmt vand fra undergrunden, geotermi, er en overset kilde til vedvarende energi. Den kan fx levere en stor del af fremtidens fjernvarme, fremgik det af konference om geotermi.
Her ved Amagerværket findes der to geotermiske boringer, den ene er næsten lodret, den anden skrå. De leverer 14 MW.
Af Ib Salomon, journalist
Om 30 år får vi dækket mindst en trediedel af vores varmebehov ved hjælp af geotermi, altså varmt vand fra undergrunden. Den spådom kom Lars Gullev fra Hovedstadens Geotermiske Samarbejde med på en konference om om geotermiens rolle i fremtidens energiforsyning. Konferencen blev holdt på Christiansborg den 19. februar 2018.
Geotermi bliver undertiden kaldt den oversete kilde til vedvarende energi, fordi vi indtil videre ikke har været specielt gode til at udnytte, at der i store områder af vores undergrund findes rigelige mængder varmt vand.
I Thisted har man dog hentet varmt vand op fra undergrunden i årtier og brugt den i byens fjernvarme, og på Amager hentes der 73 grader varmt vand op fra to boringer, der blev taget i drift i 2005. De yder nu et beskedent bidrag til hovedstadsområdets varmeforsyning, men der har også været en del tekniske udfordringer undervejs, kunne Lars Gullev berette, så boringerne yder ikke så meget, som de burde.
En stor del af Danmarks kraftværker brænder nu biomasse for at producere både el og varme. Biomassen kan fx bestå af træflis fra skove i de baltiske lande, men Lars Gullev mener, at biomasse kun bør bruges i en overgangsperiode og at “biomasse skal bruges til noget bedre end varmt vand”, som han udtrykte det.
I stedet bør vi satse på kilder, der reelt er vedvarende, og her er geotermi en god mulighed, fordi der er tale om en kilde, der kan levere energi uden at udlede CO2 og som kan gøre det året rundt. Geotermi er dermed en kilde, der kan bruges som en stabil, konstant forsyning.
Udnyttelsen sat på pause
Ulempen er, at der skal bores et par kilometer ned til det varme vand i undergrunden og at boringer er dyre. Desuden er der en risiko for, at en boring ikke giver resultat, det skete fx for nogle år siden ved Viborg, og det har været med til at give geotermi i Danmark ry for at være en risikabel investering og at sætte efterforskningen på pause. Men geologerne ved, at potentialet er til stede, så også Dansk Fjernvarme tror på en fremtid for geotermisk energi, fortalte direktør Kim Mortensen.
Det vand, vi i Danmark kan hente op, er dog ikke specielt varmt, men ved at kombinere det med varmepumper, kan vi opnå temperaturer, der er egnede til fjernvarme – i Paris kommer over halvdelen af al fjernvarme nu fra geotermi. Kim Mortensen mener dog, at der er bruge for en støttepulje til geotermi, akkurat som der var brug for støtte, da vindkraften var ny.
Selv Polen udbygger geotermien
På globalt plan spiller geotermisk energi en større og større rolle – størst i de lande, der har en aktiv undergrund med vulkaner og varme kilder. Her er vandet i undergrunden ofte så varmt, at det kan sendes gennem turbiner og dermed bruges til at producere elektricitet.
Tyrkiet udbygger fx geotermien kraftigt i disse år, så mens landet i 1984 kun producerede 15 MW fra geotermiske kilder, har landets anlæg nu en kapacitet på 1109 MW, og Tyrkiet er dermed rykket op i den lille gruppe af lande, hvor der produceres mere end 1000 MW – de øvrige lande er USA, Filippinerne og Indonesien. Også Island er godt med – her produceres der over 2100 MW ved hjælp af varme fra undergrunden.
Selv i Polen, der ellers er et udpræget kul-land, er geotermi ved at vinde indpas i landets fjernvarme, fortalte Alexander Richter fra ThinkGeoEnergy, et islandsk baseret selskab. Det samme er tilfældet i Holland, hvor 40-50 grader varmt varmt fra boringer bruges til at opvarme drivhuse.
»Vi må ikke glemme, at 44 procent af al den energi, vi bruger, går til opvarmning og køling, og her kan geotermi virkelig bidrage«, sagde Alexander Richter.
