Vi har syv gange flere træer end vi troede

NATUR – Vi har 420 træer for hvert menneske på kloden, viser ny optælling. Det svarer til tre billioner træer i verdens skove og er syv gange så mange, som man hidtil har troet.

Træerne lagrer en tredjedel af den CO2, vi udleder. Skovene er derfor afgørende for at modvirke de globale klimaforandringer. Foto: Ulla Skovsbøl

Et hold internationale forskere er blevet overraskede over, hvor mange træer der findes på jordkloden.

Ifølge en ny optælling foretaget af et hold internationale forskere er der tre billioner træer i verden. Det er syv gange så mange som hidtil anslået. Det viser en opgørelse fra det anerkendte tidsskrift Nature.

Sendt i skoven for at tælle træer
De tal svarer til, at der er 420 træer for hvert et menneske på jorden. Og det er godt nyt – for træer er vigtige for vores klima, fordi de optager den CO2, som vi mennesker udleder.

Man regner med, at verdens skove oplagre cirka en tredjedel af den CO2, vi mennesker udleder – især ved at brænde olie, kul og gas af, når vi producerer nye produkter, kører i bil, spiser og opvarmer vores boliger.

Jorden opdelt i 400.000 punkter
Tidligere har man beregnet antallet af træer ud fra satellitbilleder. Men denne gang har forskerne sendt folk ind i skovområderne for simpelthen at tælle, hvor mange træer der er. Det er sket med udgangspunkt i 400.000 områder over hele kloden. Her har man simpelthen optalt, hvor mange træer, der rent faktisk var i området på 100 x 100 meter.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: