Vi har brug for en mere ambitiøs energipolitik
ENERGI – Energikommissionen efterlyser i sin længe ventede rapport et markant skifte i dansk energipolitik. I Alternativet kunne vi ikke være mere enige, skriver Christian Poll, klima- og energiordfører. Vi har brug en langt mere ambitiøs politik end i dag, hvis vi skal nå vores – og faktisk også regeringens – mål.
Vi er stadig kun i gang med at omstille energisystemet fra kul, olie og gas til elbaseret, vedvarende energi. Foto: Colourbox
Af Christian Poll, klima- og energiordfører i Alternativet
Som klima- og energiordfører i Alternativet hilser jeg alle debatter om fremtidens energisystem yderst velkommen. Jo mere viden, jo bedre. Jo mere oplyst debat, jo bedre. Men hvad var egentlig det nye dag? Og hvordan skal vi bruge det politisk?
Rapporten genbekræfter på mange områder, hvad vi allerede ved, og hvad mange tidligere har anbefalet – herunder regeringens rådgivere i Klimarådet.
Energikommissionen anbefaler blandt andet, at vi fortsat udbygger med vedvarende energi, og at elektricitet skal bruges til at dække vores behov for varme, produktion og transport. Kommissionen anbefaler også, at vi tager et opgør med de skævvridninger, vi har i afgiftssystemet i dag, der blandt andet favoriserer biomasse.
Værd at fremhæve er også Kommissionens anerkendelse af, at der er brug for langt flere penge til forskning og udvikling i vedvarende energi og energisystemets omstilling. Det er super positivt og egentlig også ret modigt i betragtning af, at Kommissionens opgave lød på at bringe omkostningerne for omstillingen ned og sikre gode vilkår for erhvervslivet.
Det er nok også i dette lys at man skal se Energikommissionens fokus på en ren markedsbaseret omstilling til vedvarende energi.
Statsstøtte eller ej?
Siden rapporten blev offentliggjort i formiddags har mange bidt mærke i anbefalingen om, at støtten til grøn energi skal udfases og at fremtidens energipolitik skal tage udgangspunkt i et princip om teknologineutralitet.
Det, Kommissionen faktisk siger er, at støtten til vedvarende energi »skal udfases i takt med, at teknologierne kan klare sig på markedsvilkår«, og at vi i denne overgangsperiode (altså indtil grøn energi kan klare sig på markedsvilkår) »tildeler støtte på baggrund af markedsbaserede udbud med udgangspunkt i et princip om teknologineutralitet«.
For at tage det første først er der intet nyt i denne anbefaling som – for mig at se i hvert fald – er en selvfølgelighed.
Selvfølgelig skal vi ikke støtte vedvarende energi den dag, den er konkurrencedygtig. Det ville da være dumt. Når grøn energi klarer sig bedre end sort energi på markedet, er der ikke længere behov for støtte. Det er jo klart. Det er altså først når dette sker, at vi ikke længere skal støtte, siger Kommissionen.
Det er i altså fuldstændigt afgørende, at regeringen ikke fjerner støtten ét sekund før, at omstillingen til vedvarende energi kan stå helt på egne ben, hvis den skal lykkes.
Kommissionens anbefalinger kan ikke bruges til at sige, at vi bare kan fjerne støtten nu.
Ift. ideen om teknologineutralitet er det jo i princippet fornuftigt nok – i princippet. Men som politisk anbefaling er det et ret så tænkt princip, lige nu og i hvert fald en del år frem, hvis målet er et system baseret 100 procent på vedvarende energi.
Det hele skal kobles i et smart elsystem
I dette system skal vi have en balance mellem sol og vind, bølger og geotermi, og det hele skal kobles i et smart elsystem. Det kræver en langsigtet planlægning, som man ikke får med teknologineutrale udbud.
For selvom vores havvindmøller for eksempel allerede her i 2017 er ved at være dér, hvor de er konkurrencedygtige, så er vi stadig kun i gang med at omstille energisystemet fra kul, olie og gas til elbaseret, vedvarende energi. Hvis man afvikler al støtten til vedvarende energi for hurtigt, vil det stort set kun være landbaseret vindenergi, der vinder alle udbud, og så bryder omstillingen sammen.
Når nu vi taler støtte til energi undrer det mig altid, at vi ikke taler om den store elefant i rummet: Den enorme støtte til fossile brændsler. For eksempel har et stort flertal i Folketinget netop indgået en aftale omkring Tyra-feltet i Nordsøen, der giver en enorm skatterabat til Mærsk og co., og som skal sikre investeringer i olie og gas, altså fossile brændsler, frem til 2042.
Vi giver altså støtte til at hente den sidste dråbe olie op af dansk undergrund, fordi det rent markedsmæssigt var en dårlig forretning. Hmm.
Det giver for mig at se ingen mening at tale om markedsbaseret udvikling, før vi tager et opgør med den massive økonomiske støtte, som klimabelastende fossile brændsler modtager. Før vi prissætter de samfundsmæssige omkostninger ved fossile brændsler (eksternaliteterne), får vi ikke en markedsdrevet grøn omstilling.
Der foregår altså i dag en enorm skævvridning af markedet, og kun ved at prissætte CO2, så vi betaler den reelle pris for forurening, kan vi sikre de nødvendige incitamenter for erhvervslivet og undgå markedsfejl. Det burde være en borgerlig mærkesag at sikre lige konkurrencevilkår og gode, langsigtede rammevilkår for den grønne omstilling.
Lad salget af elbiler være skrækscenariet
Udviklingen i salget af elbiler i Danmark er et godt eksempel på, at vi ikke må udfase støtten til den grønne omstilling for tidligt. Da elbilerne var fritaget afgift, var salget i Danmark stødt stigende, og udviklingen så ud til at gå den rigtige vej. Men efter at regeringen indførte afgifter på elbiler, gik salget fuldstændigt i stå.
Det problem har regeringen nu forsøgt at komme med en lappeløsning på ved at sænke afgiften til 2016-niveau (20 procent) for de første 5.000 elbiler, der bliver solgt. Langt fra ambitiøst nok, lyder det også fra Kommissionen.
Vi skulle hellere afgiftsfritage elbiler fuldstændigt, indtil vi får sat rigtigt gang i elbilsalget og dermed den grønne omstilling af vores transport. Vi skal investere massivt i den grønne omstilling, og vi må ikke begynde at udfase støtten, før de grønne teknologier er klar til det.
Hvordan kan vi bedst bruge kommissionens anbefalinger?
Dér er vi slet ikke endnu, men hvis regeringen lytter til kommissionens anbefalinger om at fokusere på at bygge et elbaseret energisystem og begynder at tildele langt flere midler til forskning i vedvarende energi og energisystemets omstilling, er vi meget, meget tættere på. Kommissionen har nemlig en vigtig erkendelse i, at vi hele tiden skal have det langsigtede mål for øje, og det er afgørende, at regeringen begynder at gøre det i langt højere grad end i dag.
Så hvordan bruger vi bedst Energikommissionens anbefalinger?
Vi erkender, at omstillingen til vedvarende energi kræver flere penge og langt mere politisk handling, før den kan klare sig på markedsvilkår. Og lad os så fokusere på at få stablet den vedvarende energi ordentligt på benene med konkrete og ambitiøse tiltag, før vi fjerner støtten
