Vi har brug for at genfortrylle vores syn på naturen
NATUR – Der er for meget nytteværdi og bundlinjetænkning i det moderne natursyn, mener biolog, frugtavler og naturfotograf Jens Henrik Petersen. Med sine usædvanlige naturbilleder vil han genfortrylle naturen.
Mange af billederne i bogen Sommersyner er taget om natten med en speciel fototeknik, blitz og lang belysningstid. Jens Henrik supplerer naturens egen magi med svævende masker og kunstigt lys, og på enkelte billeder medvirker hans svigerdatter som en lysende maskeret alf. Foto: Jens H. Petersen
En magisk verden af organiske former og forunderlige farver åbenbarer sig, når man bladrer i Jens Henrik Petersen bøger. Det ligner kunst, men det er natur.
Mærkelige træer med knaldrøde kroner viser sig at være ydmyg rensdyrlav. Små runde kugler i glade gule nuancer rullet ud på et groft grønt underlag er meldug på et egeblad, og et kunstfærdigt hjerte, der ser ud som avanceret glaskunst, er i virkeligheden de krumme støvfang i blomsten på den lille plante hønsetarm, som er en velkendt pestilens for mange haveejere.
Helt tæt på eller set gennem mikroskop viser selv de mest undseelige planter sig som de rene små mirakler, og for Jens Henrik Petersen, der 320222er biolog, æbleavler og fotograf, er det ikke kun en levevej, men også lidt af et kald at åbne andres øjne for planternes, svampenes og de bittesmå insekters fantastiske verden.
Bundlinjetænkning dominerer
Jens H. Petersen har anlagt en økologisk æbleplantage på sit lille landbrug på Djursland. Foto: Ulla Skovsbøl
- Mine naturbilleder handler i høj grad om at undre sig, og jeg bliver tit spurgt, om jeg er religiøs. Jeg erkender, at mit billedunivers godt kan opfattes som nærmest spirituelt, men sådan tænker jeg nu ikke om det. Med min biologhat på ser jeg det fantastiske i, hvad evolutionen kan frembringe. Men det bliver det jo ikke mindre forunderligt af, siger Jens Henrik Petersen.
Med sine billeder vil han vil vække en undren og forundring hos sine læsere, som kan udfordre det moderne natursyn, for det trænger i høj grad til modvægt, mener han.
Almindelig hønsetarm er en velkendt ukrudtsplante for mange haveejere. Foto: Jens H. Petersen
- Vores natursyn er helt og holdent styret af nytteværdi og præget af den eneste målstok, vi i sidste ende tager alvorligt i den vestlige civilisation, nemlig penge. Det er altid tallene på bundlinjen, der har den største interesse, siger Jens Henrik Pedersen.
Selv biologer har i mange tilfælde et ureflekteret nyttesyn på naturen, mener han. Det afspejler sig i begreber som »økosystemydelser«, som i de seneste år har været lidt af et buzzword i forskningsverdenen. Det klinger måske lidt af økologi, men handler i sidste ende om bundlinjetænkning og det, der er nyttigt for mennesker.
Genfortryllelse af naturen
Jens Henrik Petersen er specialist i svampe og var i en årrække selv ansat på Aarhus Universitet. I 2010 forlod han imidlertid universitetsjobbet for at få mere i livet af to ting, der betyder meget for ham: Natur og foto.
Skønheden er åbenlys, når man zoomer ind på almindelig hønsetarm. Foto: Jens H. Petersen
Sammen med sin kone havde han allerede i 2000 købt et lille landbrug ved Tirstrup på Djursland, hvor de har anlagt den økologiske æbleplantage, Æbletoften.
Ud over æbledyrkning og rådgivningsopgaver er det nu fotografiet, der fylder i hans hverdag, og han udgiver stort set hvert år en ny fascinerede fotobog på Gyldendals Forlag.
Nogle af udgivelserne er gennemillustrerede fagbøger, andre er nærmere fotokunst. Det gælder ikke mindst den seneste bog Sommersyner, hvor magiske natbilleder med lyseffekter fra æbleplantagen er sat sammen med tekstuddrag fra William Shakespeares skuespil En Skærsommernats drøm. En ide, som ifølge fotografen selv, skal »genfortrylle« læserens blik på naturen, og give den et strejf af magi.
- Vi lever i en menneskeskabt boble af kultur. Vi sidder foran skærmen hele dagen, og når arbejdet er overstået, dumper vi ned foran tv. Det gør jeg også tit selv, erkender han. Hvis vi vil gøre op med det, kræver det en ny form for indlevelse i naturen – en genmystificering af livet.
Almindelig hønsetarm er haveejernes ynglingsaversion, men set under lup åbenbarer sig et under af skønhed. Foto: Hans H. Petersen
Uden for menneskers kontrol
Det mystiske og magiske ligger uden for menneskets kontrol. Det er der også meget i naturen, som gør. Vi bliver bare sjældent konfronteret med det.
- Selv om vi gør meget for at regulere naturen og udnytte den til vores egne formål, så bliver der ved med at være elementer af den, som er uden for vores kontrol. Vi er så vant til at kunne kontrollere alting, og vi møder sjældent noget, vi ikke selv kan styre. Men naturen er uden for vores kontrol, og det synes jeg faktisk er meget befriende og givende, siger han.
Økonomi versus økologi
Landskabet uden for Jens Henrik Petersens matrikel vidner i høj grad om menneskers trang til at kontrollere og udnytte naturen til egen fordel.
Landbruget beslaglægger to tredjedele af Danmarks areal, og dermed er Danmark det mest opdyrkede land i Europa. En stadig mere intensiv drift trænger de naturlige dyr og planter ud i markskellet, hvor de også har trange kår, og arter, der var helt almindelige for et par årtier siden, er blevet sjældne. Sådan er det også på Djursland rundt om den lille økologiske æbleplantage.
Vinterhimmelen hænger grå og regntung over Æbletoften. Når man tager gummistøvler og vinterjakke på, er der stadig fascinerende naturoplevelser derude. Dråberne drypper fra de sidste modne æbler, som ikke har fundet nåde for æbleplukkernes blikke, fordi de ikke er pæne nok, eller fordi de har skurv. Selv med sorter med stor modstandskraft, kan det ikke undgås at sygdomme og skadedyr gør indhug i udbyttet.
- Vi har stor fornøjelse af at være små økologiske æbleavlere, siger Jens Peter Henriksen og byder på smagsprøver af Elstar, Resista og Holstener Cox.
- Men ud fra et økonomisk og landbrugsteknisk synspunkt er udbyttet sikkert alt for lavt og burde måske slet ikke eksistere.
Respekt for det vi ikke styrer
Gruset knaser under fødderne på vej ind i varmen igen. Engang var det hvidt og ukrudtsfrit. Nu er det grågrønt, og planter har fået lov til at indvandre på gårdspladsen.
- Jeg har hørt om landmænd, der ikke vil omlægge til økologi, fordi de så ikke må sprøjte gårdspladsen, siger Jens Henrik Petersen, der kun har kærlige ord til overs for guldkarsen, som har bredt sig under figentræet ved gavlen, frøstjernen, der kom med gruset fra havet, og agermånen, som også er kommet fra det omliggende landskab.
- For mig er det dejligt, at der er noget, jeg ikke kan styre, og at jeg hele tiden oplever noget uventet i naturen. Bare du går en tur ud i din staudehave, vil du straks møde noget, du ikke havde forudset. En bille, en græshoppe, en snegl. Sådan bliver man overrasket hele tiden.
Naturlig lykke
- Når du kikker ned mellem dine stauder, ser du bare noget irriterende ukrudt, som du helst vil af med. Måske er det hønsetarm, siger han og minder om billederne i bogen Blomsterliv af det smukke, fascinerende krystalhjerte – støvfanget i midten af den næsten usynlige hønsetarmsblomst.
- Denne lille usle, elendige ukrudtsplante, som ikke er til at rykke op, fordi den er elastisk og går i stykker. Den er i virkeligheden så utroligt flot. Man kan se på sit ukrudt, blive irriteret og vred og måske sprøjte det væk. Men man kan også overveje at lade noget af det stå og glæde sig over det. Jeg tror, man bliver gladere i sit liv af det, siger han.
- I princippet kunne vi jo godt asfaltere hele landskabet undtagen nogle firkanter, hvor maskinerne kan køre og dyrke det, vi skal spise. Jeg tror ikke, vi ville uddø som mennesker af den grund. VI skulle nok overleve. Men jeg efter min mening, lever vi et lykkeligere liv, når vi har natur omkring os.
Og hønsetarmen. Gør den os lykkeligere?
- Ja, siger han efter en lille pause. Ja, det tror jeg faktisk.
Læs mere om Jens H. Petersens bøger her
Jens Henrik Petersen overskrider grænsen mellem det naturalistiske foto af naturen og det iscenesatte kunstfoto. Den lysende maske over gederamsen er udlånt af tekstilkunstner Laura Baruël og illuderer alfedronning Titania fra Shakespeares En skærsommernats drøm. Foto: Jens H. Petersen
