Vi giver naturen en forårs-rengøring

Dykkere hjalp børnene med at hive blandt andet en gammel rusten cykel op af Københavns Havn.

AFFALD – På søndag samler op mod 25.000 frivillige affald i naturen ved Danmarks Natufredningsforenings årlige affaldsindsamling, og du er inviteret med!

Tirsdag åbnede Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling, da en skoleklasse fra Islands Brygge fik besøg af miljøministeren og nogle vildt seje dykkere, der hjalp med at hive affald op fra bunden af Københavns Havn.

I løbet af ugen har mere end 65.000 børn fra skoler og institutioner over hele landet været ude at indsamle affald i vores natur, og på søndag drager tusindvis af mennesker af sted for at gøre forårsrent i det danske landskab.

Mere end 600 arrangementer er registreret, så der er sikkert også et i dit nabolag.

Det er de mest besynderlige ting, der bliver fundet, fortæller Danmarks Naturfredningsforening. Pengeskabe, badekar, fiskestænger og en cd med Rasmus Seebach var blandt sidste års fund.

På Affaldsindsamlingens hjemmeside kan du finde en oversigt over indsamlinger i dit område med oplysninger om arrangementerne, kontakter, mødesteder og –tidspunkter.

Fakta:

► Affaldsindsamlingen er Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald i naturen.

► Indsamlingen foregår: Tirsdag den 22. til fredag den 25. april 2014 for skoler og institutioner. 65.400 er tilmeldt.  Søndag den 27. april 2014 for alle.

► yderligere oplysninger på: www.dn.dk/affald

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: