Vi elsker at hade det industrielle landbrug. Og den virkelige årsag er ifølge sociolog Ulla Holm, at vi nærer en afgrundsdyb angst for den store masse, det ensrettede og anonymiteten. Det skriver hun i lørdagens kronik i Information.
- Der er en indlysende årsag til, at vi elsker at hade det masseproducerende industrielle landbrug: Vi gyser ved de snorlige rækker af ensartede afgrøder og anonyme køer. For de minder os om den masse, vi er bange for at blive en del af, hedder det i kronikken.
Hun kalder det et faktum, at ‘det industrielle landbrug er én af de største succeshistorier i nyere tid’.
Hendes tese er, at hadet til det industrielle landbrug ofte er affødt af en afgrundsdyb angst for noget helt andet, der kun indirekte har noget at gøre med det industrielle landbrug i sig selv, men som det ikke desto mindre repræsenterer i symbolsk form – nemlig massen.
Factory farming
Ifølge Ulla Holm er det amerikanske udtryk factory farming i den forstand på mange måder en mere sigende betegnelse. For er der noget, der fremkalder billedet af massen bedre end en fabrik? ’Fabrik’ associerer til mængde, anonymitet, sammenstuvning, ensretning, uniformitet, robotadfærd, mekanisk rytme og ikke mindst underkastelse under et gigantisk overindividuelt maskineri, som opløser alle individuelle særtræk.
- Det triste ved hadet til det industrielle landbrug er, at det overskygger det faktum, at det industrielle landbrug er en af de største succeshistorier i nyere tid. Det har gjort os rigere, sundere, frigjort tid til andre nyttige gøremål end at slide i marken dagen lang, udryddet sult osv.
- Men desværre er det et yderligere træk ved massen, at den er resistent over for argumenter. Så når massen ikke bryder sig om endeløse rækker af snorlige afgrøder i ensartet højde og bredde, grise og køer på ræd og række og fabriksfremstillede kødprodukter, fordi billedet af alt dette minder den om sig selv, må man jo leve med det.
Læs hele kronikken i Information