Vi deltager i en slags Roundup-roulette
GLYFOSAT – Når glyfosat og AMPA findes i mennesker og dyrs urin, så kommer det jo ikke direkte fra munden til blæren. Vejen går via det fine fordøjelsessystem, ikke mindst tarmsystemet, hvor milliarder af gavnlige bakterier formodentlig bliver påvirket af den antibiotiske effekt, glyfosat også er patenteret for.
Marken, der skråner ned til fjorden, er sprøjtet med Roundup, så al ukrudt visner ned. Foto: Lone Vitus
KOMMENTAR
Af Lone Vitus, landmand og forfatter
Hvis du kører bil, får du muligheden for at besøge tante Agathe, men du risikerer at ende i et trafikuheld. Dyrker du bungyjump får du muligheden for at nyde en fantastisk udsigt, men du risikerer, at elastikken knækker. Drikker du vin, får du muligheden for en stund at abstrahere fra den tiltagende politikerlede og more dig lidt, men du risikerer, at dine hjerneceller tager skade. Hvis du lever, risikerer du, at der døgnet rundt cirkulerer Roundup og andre sprøjtegifte i din krop, men der er ingen gevinst.
Førstnævnte er kalkulerede risici, du afvejer op imod noget, du gerne vil, sidstnævnte er kun en risiko uden mulighed for gevinst. Det er en stor uretfærdighed, du sandsynligvis deler med en bekymrende andel af verdens befolkning. Men vi ved ikke i hvilket omfang og hvilken betydning det har, for myndighedernes overvågning af sprøjtegiftenes udbredelse står bemærkelsesværdigt tilbage i forhold til myndighedernes overvågning af befolkningens gøren og laden.
Overvågningen af sprøjtegifte i fødevarerne bør interessere os alle, fordi flere test i større og mindre skala viser, at en stor del af os uanset alder blandt andet har Roundup og andre glyfosat-produkter i kroppene. Vi syntetiserer ikke selv pesticidet i de indre organer, så hvorfor findes det udbredt i mennesker? Og hvorfor er det så nedprioriteret i fødevarekontrollen?
Findes Roundup i animalske produkter?
Kigger man i den årlige opgørelse af pesticidovervågningen, er de animalske produkter som kød, mælk, æg og fisk nærmest skinbarligt rene. I 2016 blev der udtaget 236 prøver af animalske fødevarer og kun i 2 af dem, altså under 1 %, var der påviste rester af sprøjtegifte. Fødevarestyrelsens kontrolrapport er nok sand – der er næsten ingen påviste pesticider, men er den retvisende?
Det viser sig helt bagerst i bilagene, at der analyseres for et forholdsvis smalt udvalg af pesticider – omtrent 10 procent af de godkendte i EU og glyfosat er ikke én af dem – i animalske produkter. I overvågningen af sprøjtegifte i fødevarerne er hovedvægten lagt på analyser af frugt og grøntsager, fordi sandsynligheden for fund indenfor disse grupper er størst, og fordi restindholdet bidrager væsentligt til befolkningens eksponering for pesticidrester gennem kosten. Forudsat at vi spiser de lovpriste 600 g frugt og grønt dagligt.
Og for en god ordens skyld bør der mindes om, at på trods af analyserede fødevarer og overholdte grænseværdier, så har en almindelig forbruger, der lytter til rådet om at spise mange grøntsager denne udfordring henover aftenens konventionelle salatskål – såvel salat (0-36 forskellige fundne sprøjtegifte) som tomater (0-48 forskellige fundne sprøjtegifte), peberfrugter (0-52 forskellige fundne sprøjtegifte), agurk (0-36 forskellige fundne sprøjtegifte) og gulerod (0-19 forskellige fundne sprøjtegifte) m.m. kan bidrage med hver deres spektrum af forskellige sprøjtegifte, nogle givetvis med sammenfald, men lad os bare gætte på mellem 5 og 10 forskellige pesticider i salatskålen på en overmåde god dag. Ingen ved nøjagtigt, hvordan de eller deres nedbrydningsprodukter reagerer indbyrdes i den menneskelige organisme. Det er den nitte i det store lotteri, der kaldes cocktaileffekten.
Malkekøerne får restprodukter
Imidlertid er væsentlige dele af befolkningen i dette land bygget op af kød, mælk, smør, brød og pasta i alle afskygninger.
Tag mælk for eksempel og de deraf producerede oste til snart sagt enhver lejlighed. Konventionelle danske malkekøer fodres også med restaffald fra den øvrige fødevareindustri. Eller som Landbrug & Fødevarer udtrykker det: »Koen er enestående til at lave mælk ud af biprodukter, der ikke kan bruges til andet.« Et udsagn der indeholder al den respekt for dyret, som lobbyvirksomheden kan mobilisere.
Blandt andet får køerne pressemateriale fra citrusfrugter. Netop den type afgrøder tilhører gruppen af fødevarer med flest pesticidrester i den årlige overvågning.
Herhjemme fremhæver erhvervet, at der aldrig er påvist pesticidrester i dansk mælk, men er det retvisende eller blot sandt?
Fiskene behandles med insektgifte
Tag laks fra havbrugsopdræt for eksempel. Blandt andet i fjorde på Færøerne behandles fiskene med insektgifte som azametiphos, diflubenzurone og deltamethrin, og ifølge bilag 1 i Fødevarestyrelsens årsrapport er det kun sidstnævnte insekticid, fiskekød undersøges for på trods af danskernes store begejstring for importeret laks.
Fluvalinate som er et insektmiddel, der også er tilladt i EU, findes i æg undersøgt af fødevaremyndighederne i USA, men i Danmark analyseres der kun for insektgiften i frugter, grøntsager og kornprodukter, de animalske varer er udeladt.
Glyfosat, eller Roundup som et af handelsnavnene er, udgør topsælgeren indenfor sprøjtegifte verden over. Det genfindes i mennesker og husdyrs urin, i øl, drikkevand og afgrøder blandt andet. For eksempel har et forsøg offentliggjort i Environmental & Analytical Toxicology vist, at der var signifikant højere glyfosat-indhold i danske malkekøers urin i forhold til urinen fra tyske malkekøer. Nogle analyser viser også, at glyfosat og nedbrydningsproduktet AMPA findes i modermælk, kød og indre organer, andre forskere bestrider resultaterne.
Holder jordbunden ren under frugttræer
I gartnerierhvervet, også i Danmark, bruges Roundup til ukrudtsbekæmpelse i grøntsagsdyrkningen, og blandt frugt- og bæravlere bruges sprøjtegiften for at holde jordbunden »ren« under æbletræer, kirsebær, druer m.m. Selvom der ikke foregår en direkte sprøjtning på afgrøderne, indeholder jorden og vandforsyningen omkring planterne i ét eller andet ukendt omfang glyfosat og AMPA.
Ikke desto mindre testes verdens mest brugte sprøjtegift kun i et smalt udvalg af kornvarer og babymad ifølge den årlige danske pesticidrapport. For de øvrige fødevaregrupper som frugt, grønt, bær og animalske produkter er der også fastsat EU-grænseværdier for indholdet af glyfosat, men fødevaretyperne undersøges ikke for stoffet eller for dets nedbrydningsprodukt.
Det gør derimod husdyrfoder og af disse analyser fremgår det, at glyfosat og chlormequat, et vækstreguleringsmiddel, er de hyppigst påviste pesticider.
Dernæst kommer en række svampe- og insektgifte som boscalid, tebuconazol og imidacloprid foruden yderligere vækstregulering i form af merpiquat. Pesticidtyper der ikke analyseres for i de animalske fødevarer til menneskebrug.
Kontrollen med glyfosat og AMPA i GMO-soja, der bruges til fodring af både konventionelle kyllinger, høns, malkekøer, kødkvæg og svin hører til i en anden rapport, og som udgangspunkt er niveauet af glyfosat og AMPA højere i GMO-afgrøderne end i de tilsvarende uden GMO.
Tyve andre pesticider blandt andet DDT og Chlorpyrifos, blev fundet i mellem 1 og 8 procent af de foderprøver, der blev analyseret for det pågældende pesticid i 2016. Øvrige 15 pesticider blev påvist med en hyppighed på under 1 procent, herunder de klorerede pesticider endosulfan og hexachlorbenzen.
Så det får husdyrene, men hvad får vi?
Glyfosat i urin hos både børn og voksne
Prostitueret forskning til den ene eller anden industri eller lobbyistvirksomheds fordel har fundet sted i årevis, og resultatet er manglende tiltro, tvivl og vanskelig politisk stillingtagen. Lammet handlekraft også, for når publicerede forskningsresultater er modstridende, hvordan kan nogen så træffe velunderbyggede afgørelser?
Lad os et øjeblik blive i det logiske. Når glyfosat og AMPA findes i mennesker og dyrs urin, så kommer det jo ikke direkte fra munden til blæren. Vejen går via det fine fordøjelsessystem, ikke mindst tarmsystemet, hvor milliarder af gavnlige bakterier formodentlig bliver påvirket af den antibiotiske effekt, glyfosat også er patenteret for. Men for at komme videre til blæren går turen over tarmvæggen, ud i blodbanen og dermed rundt i hele kroppen, til musklerne, mælkekirtlerne og hjernen, for til sidst at blive filtreret fra i lever og nyrer og udskilt.
Glyfosat-påvirkningen finder sted af både børn og voksne, og den ser ud til at være vanskelig at undgå, men der bør være en stærk menneskelig interesse i at nedbringe mængden af glyfosat i vores kroppe, uanset om man hælder til WHOs status om, at stoffet muligvis er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende eller EFSAs/EUs afvisning af samme. Forsigtighedsprincippet har trange kår.
Den risikovurdering af voksne menneskers daglige Roundup/glyfosat-indtag EU’s fødevaremyndigheder har publiceret i samarbejde med Monsanto, indregner potentielle rester af glyfosat i kød, husdyrfedt, mælk og æg, så ifølge producentens egen vurdering kan animalske produkter indeholde glyfosat. Hvorfor tester de danske myndigheder så ikke løbende for stoffet?
Mangel på viden er et problem
Det er fuldt forståeligt, at pengene skal prioriteres i valget af analyser. Imidlertid kan prioriteringen genovervejes – man finder det vigtigere at undersøge pesticidindholdet i en lang række sjældent spiste varer som ananaskirsebær, cherimoya, jute blade, kaktusfigen, loppefrøskaller, meterbønne, mispel, rambutan, yams, formalet maniok og durianfrugt fremfor en massiv indsats på de animalske produkter – kød, mælk, ost, smør og æg som udgør en forholdsvis stor del af den danske kost. Det er muligt, at pesticidrester fra dyrkningen af husdyrenes foder ikke udgør et problem i animalske fødevarer, men manglen på viden udgør et problem.
Der er en del usikkerhed om forskellige analysemetoders nøjagtighed i forskellige typer af fødevarer, når det kommer til glyfosat, men for nuværende undersøges trods alt sammensatte varer som babymad tillige med mel, gryn, grundvand m.m. Som borger må man kunne forvente, at hvis myndigheder og virksomheder er faglige nok til at udvikle, godkende og sprede et giftstof i globalt omfang, så må de også være faglige nok til at kunne overvåge udbredelsen i natur, dyr og mennesker.
Det er absolut muligt, at der ikke kan findes målbart indhold af glyfosat og AMPA i frugt, grønt og bær samt i kød, mælk, smør, ost, æg m.m., men det er vanskeligt at finde en god grund til at undlade monitoreringen, når Roundup og tilsvarende glyfosat-produkter findes i danske børn og voksnes urin blandt andet.
Det er fint og godt, at myndighederne undersøger babymad for glyfosat, men det er vel også udtryk for en reel bekymring om, at sprøjtegiften kan optræde i produkterne, og at den kan være skadelig. Mange borgere spiser andet end babymad og vil gerne have den samme omsorg i forbindelse med deres fødevareindtag.
Vi deltager i en slags Roundup-roulette – ingen ved med sikkerhed, hvor giftstoffet er, bortset fra i mel, gryn og mennesker.
En mark ned til fjorden er sprøjtet med Roundup, så alt visner ned. Bemærk det grønne græs på nabomarken. Foto: Lone Vitus
