Vi bruger fradrag til energibesparelser

Hellere en isoleret hulmur end hjælp til rengøringen. Danskerne investerer deres håndværkerfradrag i energirenovering.

Siden ordningen blev indført, er hvert tredje fradrag gået til energirenovering.

Det viser tal fra Go’ Energi, som har spurgt danskerne, hvordan de bruger det særlige håndværkerfradrag, der blev indført med boligjobplanen.

Dermed får boligejerne gavn af fradraget i mange år frem i form af energibesparelser.

Ekstra isolering på loftet

Mest populært har det været at hulmursisolere og lægge ekstra isolering på loftet. Det har i alt 18 procent af dem, der har brugt fradraget, gjort.

Fradraget kan maksimalt udgøre 15.000 kroner årligt per person over 18 år i husstanden. Det betyder, at en husstand med to voksne kan nå at få et fradrag på 30.000 kroner i år.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: