Vi bruger formuer på kæledyr

Trods den økonomiske krise spenderer vi gladeligt tusindvis af kroner for at vores kæledyr kan leve trygt og godt.

Hver fjerde vil ofre over 5.000 kroner på et kæledyr.

Ifølge Danmarks Statistik har 880.000 danskere i dag et eller flere kæledyr, og hver fjerde er villig til at ofre over 5.000 kroner på et kæledyr, skriver Politiken.

De øgede udgifter afspejler, at de er blevet en del af mange familieliv, mener Bengt Holst, formand for Det Dyreetiske Råd og videnskabelig direktør i Københavns Zoo.

- Mange kæledyr opfylder en kæmpe rolle i menneskers liv, hvorfor de er villige til at ofre mange penge på dem, og det må man respektere, siger han til Politiken.

De stigende udgifter skyldes en stigende menneskeliggørelse af kæledyrene, vurderer Jill Byrnit. Hun forsker i relationer mellem dyr og mennesker og er primatolog ved Syddansk Universitet.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: