Verdens Skove: Bliv trækrammer i det nye år
NATUR – Nytårsaften og nytårsforsæt bliver ikke altid helt det, vi håber på. Men her er en idé for i år: Gå sammen med nogen om et grønt nytårsforsæt. Om ikke andet vil det måske føre til en fantastisk erkendelse i denne turbulente tid: Du er ikke alene om at gå op i naturen.
Vi er ikke alene. Vi er faktisk rigtig mange, der går op i, hvad der sker med den planet, vi har fået i arv.
Af Anne Liv Eberlein, redaktør, Verdens Skove
Nytår er fantastisk. Et brag af en fest, en fortryllende aften med dem, vi har kærest, hvor vi kan se andægtigt tilbage på det år, der er gået, og kan glæde os til det nye. Den ene nat på året, hvor vi på magisk vis får visket tavlen ren og får chancen for en helt ny start.
Det er i hvert fald, hvad vi forventer af nytår. Men lad os lige være ærlige: Nytår lever ikke altid helt op til forventningerne.
For dem, hvis nytårsaftenselskab ikke er mejslet i sten gennem årelange parmiddag- eller familietraditioner, går tiden op til nytårsaften med den obligatoriske og akavede skal / skal ikke-dans mellem diverse vennekonstellationer og semi-invitationer, der ikke så sjældent ender med ikke mindre akavede panik-beslutninger i sidste minut.
Partyhatte, kransekage og konfetti
Lige da man priste sig lykkelig for at have overstået julegavebissen med liv og lemmer i behold, bener man så atter med gennemblødte sko op og ned af snesjappede butiksstrøg på jagt efter partyhatte, kransekage og konfettikanoner.
Under selve nytårsaften kan de seneste skilsmisser, politiske uenigheder og andre sociale minefelter i det selskab, man er endt i, få det til at føles som den eneste gangbare strategi at få opbygget en solid boblebrandert, og det helst inden dronningens nytårstale.
Så godt man er i stand til det når man når til klokken 12 forsøger man så at hoppe ned i det nye år fra fætterens vens kærestes køkkenstol uden at falde i papirslangerne og bræger med på ”Vær velkommen herrens år” mens man forgæves prøver at huske, hvordan det nu lige var man havde besluttet at blive et bedre menneske i det nye år.
Om morgenen den 1. januar hævner boblebrandert-strategien sig ved at give en så ondt i håret og af sig selv, at det skorter med overskuddet til at mærke det dugfriske nye års forjættende potentiale for en helt ny start. Dagen efter sidder man så tilbage i kontorstolen og har stadig lyst til chokolade og overspringshandlinger og verden er stadig ved at gå i hundene.
Vi er sociale dyr
Men, men.
Selvom vores forventninger til nytår ofte er et godt stykke fra virkeligheden, kan nytår måske alligevel noget.
Vi mennesker er sociale dyr. Vi er langt mere tilbøjelige til at mene, tænke over og gøre ting, når vores flok gør det samme – på godt og ondt. Og vi har brug for ritualer og markeringer til at kunne forstå tiden, vores eget liv og de forandringer, der sker. Derfor er der omkring nytår mange af os, der trods alt ikke kan lade være med alligevel lige at tænke lidt over året, der gik. Og alligevel lige at tænke lidt over, om vi egentlig er på vej i den retning, vi dybest set ønsker.
Efter et år som i år er der måske særligt mange af os, der holder af vores planet, der har det behov. Det har været et år, hvor vi jævnligt er blevet mindet om, at den verdensorden, vi kender, er i opbrud – og det har langt fra altid været til naturens og klimaets fordel. Fra den amerikanske regerings fortsatte politik om ikke at bakke op om klimaaftalen fra Paris til det brasilianske valg af Jair Bolsonaro, der er alt andet end Amazonas regnskovens og de oprindelige folks ven, har der været rigeligt med begivenheder, som mennesker med grønne hjerter nok ikke vil se tilbage på med glæde.
Men det har også været året, hvor en voksende, folkelig bevægelse for at beskytte vores natur og vores klima har vist sig tydeligere end på noget tidspunkt i det sidste årti. Især ungdommen griber i stigende grad til handling og kræver det samme af beslutningstagerne – fra klimastrejkende gymnasieelever til den gryende Grønne Studenterbevægelse, der nu hver dag holder klimavagt foran Christiansborg. Den 9. september gik Verdens Skoves unge frivillige sammen med tusindvis af danskere på gaden i den største klimademonstration i Danmark siden klimatopmødet COP15 i København.
Klima er forsidestof
Medierne har opdaget det: Klimastof er ikke længere et nicheemne, men forsidemateriale. Fra Berlingske til Le Monde og Die Welt gjorde førende nationale og internationale dagblade udgivelsen af FN klimapanelets nyeste klimarapport til ugens helt store historie, da den udkom.
TV2 sendte for første gang i hvem ved hvor langt tid et (vanvittigt populært) Tv-program om den danske natur (”1 døgn, 2 hold, 3 dyr”), DR.dk holder klimatemadage, Politiken vil være ”landets førende klimaavis”. Og guiderne til, hvordan man holder en grøn jul som forbruger er efterhånden så mange, at selv Rokokoposten har lavet sin egen version.
Selv politikerne har opdaget det. Har man fulgt lidt med i dansk miljøpolitik på Facebook og i de traditionelle medier, har man opdaget, at der er gået decideret præ-valgkamp-kappestrid i at se grønnest ud – på begge politiske fløje. Nogle af forslagene kunne måske endda gøre en reel forskel for naturen.
Så fortvivlende afmægtig og alene man som trækrammer end kan føle sig nogen gange, når man læser nyhederne: Vi er ikke alene. Vi er faktisk rigtig mange, der går op i, hvad der sker med den planet, vi har fået i arv. Og vi er rigtig mange, der er villige til at gøre noget ved det.
Find en trækrammer-fælle
Måske kan dette nytår være din anledning til faktisk at gøre noget ved det.
Her er et forslag: Hvis du har gået og spekuleret lidt over, om du egentlig ikke skulle prøve at gøre alvor af at spise mindre kød, tage toget på ferie noget mere, eller blive medlem eller aktiv i en grøn organisation (jeg kan i øvrigt varmt anbefale den, du læser denne klumme hos), så brug nytår som startskud til at gøre det – men gør det ikke alene.
Find en grøn nytårsforsæt-makker. Find to. Find fem eller ti! Snyd dig selv til faktisk at følge det ved at udnytte din flokdyr-biologi. Og måske vil der midt i nytårsballaden og i dagene og ugerne og månederne, der følger, når hverdagen vender tilbage, ske noget fantastisk: Du vil opleve, at du ikke er alene om at være trækrammer.
Måske vil det alene ikke redde planeten. Men det er en start, og bliver vi nok, der gør noget, vil det kunne mærkes – som alle store, folkelige forandringer igennem historien. Som Nelson Mandela sagde: »Det virker altid umuligt indtil nogen gør det.«
Godt nytår – fra alle os trækrammere til alle jer.
