Verdens første tortilla wrap af tang

MAD – Seamore lancerer i dag verdens første tang-tortilla. Grundlæggeren Willem Sodderland vil ændre verden og fikse vores ødelagte fødevaresystem.

Willem Sodderland og hans Seafood lancerer i dag verdens første tortille wrap af tang.

Med mere end 10.000 arter til rådighed, kan tang være det, der kan fikse vores ødelagte fødevaresystem. Det mener Willem Sodderland, grundlæggeren af Seamore, der i dag lancerer verdens første tortilla wrap af tang.

Hans ambition er at erstatte så mange dagligvarer som muligt med tang, og Seamore udvider hurtigt med markeder og produktkategorier ved at tænke og skalere som et techfirma. Blandt andet gennem en aktuel crowdfunding kampagne og utraditionelle go-to-market-strategier.

Tangs potentiale er enormt: Hvis du dyrker tang på et område, der er dobbelt så stort som Portugal (0.05% af vores planets oceaner), vil du have nok protein til verdens befolkning. Derfor går Seamore efter at etablere tang som en helt ny fødevarekategori, som forbrugere, virksomheder og detailhandlere bør anerkende – jo hurtigere, jo bedre.

Vi må tænke radikalt anderledes
»Hvis vi skal fikse det ødelagte fødevaresystem, må vi tænke radikalt anderledes. 71 procent af vores planet er hav, men vi får kun 2,5 procent af vores mad fra havet – på trods af, at den sundeste mad findes her. Af hensyn til både vores sundhed og planet må vi flytte fokus fra animalsk til »grønt« protein. Hvis vi ikke skifter fra land til hav og fra dyr til planter,har vi brug for 20 planeter i 2050 for at fodre verden«, forklarer Willem Sodderland.

Ifølge ham ligger løsningen lige for:

»Vi bør skæve til planter fra havet, eller det vil så sige tang. Hvis vi spiller det rigtigt, kan havbrugets fremtid være lige så indflydelsesrig som landbruget har været – forhåbentlig uden at lave de fejl, vi lavede på land«,  siger Willem Sodderland.

Tang-pasta, -bacon, -wraps og -brød …
Seamore blev grundlagt i 2015 på grundlag af en enkelt produktidé: Tang, der lignede grøn tagliatelle, blev lanceret som »I Sea Pasta«. Næste produkt i rækken blev »I sea bacon«, som er tørret søltang, der minder om bacon, når man steger den.

Nu er virksomhedens første forarbejdede tang tortilla wrap og tangbrød, der begge indeholder 50 procent tang, en realitet. Og der er flere nye produkter på vej. Riskiks, hummus og andre daglige produkter er lige nu i testfase. Og hvem ved, måske er det produkter, der ligesom Seamore’s andre varer kan gå hen og vinde forskellige internationale priser for bæredygtighed, smag og innovation.

»Normalt vil du målrette dine produkter en eller to kategorier, men vi tilstræber mange forskellige kategorier på én gang. Hvis vi skal lykkes med at gøre tang til et hverdagsprodukt, må vi vise anvendelsesbredden og alsidighede gennem rigtigt mange produkter,« siger Sodderland.

Udfordrer den traditionelle værdikæde af mad
Seamore’s vision er at flere innovative produkter er nødvendige for at ændre fremtidens fødevarer.

»Innovative fødevarer kæmper for at finde plads på markedet – og det er der mange grunde til. Den traditionelle model er en overflod af forhindringer: distributører, grossister og detailhandlere, der er vant til at arbejde med højvolumenprodukter, som folk allerede kender, og ikke innovative produkter, der først skal finde deres publikum. Og alle tilføjer margin, der fører til højere priser. Tilføj regulatoriske kompleksiteter og det faktum, at spisevaner er notoriskt vanskelige at ændre, ja, så er det let at forstå, hvorfor fødevarelandskabet ændrer sig så langsomt«, siger Sodderland.

»Vi må omforme fødevareindustriens værdikæde, så vi effektivt kan bringe innovation til forbrugerne, og det starter med distribution. Fremtiden ligger i online-detailhandel, da man her nemt kan tage nye produkter ind og bringe forbruger og produkt sammen ved hjælp af data.

Hen ser Amazons overtagelse af verdens største økologiske supermarkedskæde, amerikanske Whole Foods som et godt eksempel på, hvad der fremadrettet vil ske I detailhandlen. Men også virksomheder og regeringer kan spille en afgørende rolle i forhold til at nudge forbrugeradfærd i den rigtige retning, mener han.

Skalér som en tech-virksomhed
Tech-startups er kendte for at bruge internettet til at skabe hurtig opmærksomhed, international skala og på den måde fremvise sit potentiale for investorer. Seamore forsøger at efterligne de mekanismer i den fysiske verden ved at bruge storytelling til at skabe buzz, og på den måde at få forskellige produkter på flere geografiske markeder på samme tid.

Det handler om at skabe en pull-effekt gennem PR, bloggere og engagerede forbrugere.

Skalering kræver også tech-lignende finansiering. Så udover at tale med venturekapitalister, er Seamore også i gang med en større crowdfunding-kampagne. For vækstplanerne er ambitiøse. Eksperter forudser, at markedet for tangindustrien vil eksplodere til 18 milliarder dollar over de næste tre år.

Tang-teknologi
Produktionen af tang-tortilla’en I sea wraps er helt nyt og ukendt territorium for Seamore og for resten af verden. Der findes nemlig ikke ret meget viden om, hvordan tang opfører sig, når man begynder at forarbejde det og kombinere det med andre ingredienser. For at erstatte hvede med tang var det fx nødvendigt at skabe en helt ny form for dej.

Det tog Seamore seks måneder at komme frem til en brugbar opskrift, som indeholder 50% tang, og som også fungerer fantastisk i brød. Forarbejdningsprocesserne har vist helt nye kvaliteter ved tang, som kan anvendes i mange andre hverdagsprodukter, såsom lavere fedtstoffer, mindre gluten, mere protein og endda kødlignende strukturer.

»Vi er nogle af de første ift. at bearbejde tang teknologisk. Det koster tid og penge, men det giver også fantastiske nye muligheder. Dejen, som vi skabte til wrap’en, har fx ført til et spin-off produkt, nemlig et tangbrød, som lanceres med en kæde af brødbutikker i Amsterdam snart«, slutter Willem Sodderland.

FAKTA om Seamore

  • Grundlagt i 2015 af Willem Sodderland efter et eureka-øjeblik, hvor Willem bestilte en tangsalat på en restaurant og troede, at de havde givet ham pasta.
  • 10 medarbejdere med hjemsted i Amsterdam i Holland. 50 procent af holdet er en lille hær af praktikanter fra hele verden, som skaber ambassadører i deres hjemlande.
  • Seamore sælges i Holland, Tyskland, Danmark, Storbritannien, Frankrig, Italien, Singapore og online – i Danmark forhandles Seamore i Irma, på coop.dk m.fl. steder.
  • Seamore har bragt 750.000 tang-måltider til bords igennem de første 2 år. 67 procent af Seamores kunder spiste ikke tang tidligere.
  • Går efter at skalere og innovere som en tech-virksomhed, blandt andet ved at teste produkterne hos brugerne.
  • Første produkter på markederne er jeg I sea pasta, I sea bacon og I sea wrap, alle er økologiske.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: