Verdens første svanemærkede burgerpapir

MAD – Sønderjysk virksomhed kan lancere verdens første svanemærkede burgerpapir. Papiret er både bæredygtigt produceret og uden tilsatte fluorstoffer.

Den sønderjyske virksomhed Abena sælger verdens første svanemærkede burgerpapir. Det betyder, at papiret er fremstillet uden tilsætning af fluorstoffer eller andre problematiske kemiske stoffer.

Den sønderjyske virksomhed Abena kan nu lancere verdens første svanemærkede burgerpapir. Det betyder, at papiret er fremstillet uden tilsætning af fluorstoffer eller andre problematiske kemiske stoffer.

Fastfoodemballage som pizzabakker og papir til sandwich, burgere og durumruller er blevet skarpt kritiseret for at være tilsat fluorstoffer, som er under mistanke for at være hormonforstyrrende.

- Vi gør meget for at mindske aftrykket på miljøet både i vores egen produktion og gennem hele værdikæden. Miljøhensyn og svanemærkningen af vores produkter er blevet en del af vores DNA, siger Arne Terp-Nielsen, direktør i Abena.

Minimal miljøbelastning
Han er stolt af, at virksomhedens store sortiment af svanemærkede produkter nu også omfatter verdens første svanemærkede burgerpapir.

- Her er miljøbelastningen så lille som mulig, kemikalierne lever op til skrappe krav, og selv når kunderne bestiller kundetryk på papiret, så er er farverne svanemærke-godkendte, hvilket er ret unikt, tilføjer Arne Terp-Nielsen.

Svanemærket burgerpapir er samtidig fremstillet på den mest miljøvenlige måde. Fx er det papir, der bliver brugt, fremstillet af lovligt fældet træ, som kan spores. Og det er fremstillet energieffektivt med minimalt udslip til vand og luft.

Skadelige kemikalier i emballage
Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark, kalder det nye svanemærkede produkt for en rigtig god nyhed.

- Der er i øjeblikket stort fokus på skadelige kemikalier i fødevareemballage, blandt andet fluorstoffer, hvoraf mange er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Vi er derfor glade for, at landets mange fastfoodforhandlere nu får mulighed for at tilbyde deres kunder svanemærket burgerpapir og dermed sende et tydeligt signal om, at papiret ikke er tilsat fluorstoffer, siger han.

En stor del af befolkningen spiser ofte ude og lader andre stå for madlavningen. Det viser en ny analyse, som Landbrug & Fødevarer har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge tallene spiser vi i gennemsnit spiser på selvbetjente cafeer og fastfood spisesteder knap én gang om måneden.

FAKTA om svanemærket burgerpapir

  • Svanemærket burgerpapir er ikke tilsat fluorstoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og som er tungt nedbrydelige i naturen.
  • Papiret er fremstillet af lovligt træ, som kan spores. Det er fremstillet energieffektivt og med minimeret udslip til vand og luft. Bedre for miljøet. Bedre for dig.

Kilde: Miljømærkning Danmark

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: