Vent med at sende ploven på pension
ØKOLOGI – Forskere og rådgivere efterlyser mere viden, før de vil anbefale pløjefri dyrkning til økologiske planteavlere.
Det kan være fristende at sende ploven på pension og gå over til pløjefri dyrkning. Dermed sparer man både tid, diesel og penge.
På plussiden tæller også, at reduceret jordbehandling styrker jordens frugtbarhed, og landmanden kan også høste andre fordele ved at overlade en større del af jordbearbejdningen til regnorme og jordens mylder af mikroorganismer, der omsætter planterester til organisk gødning for afgrøderne og opbygger humus.
Det var i korte træk nogle af de tanker, der sidste år fik Rikke Friederichsen og Kristen Degn til at give sig i kast med den fascinerende dyrkningsform.
Det økologiske landmandspar solgte i 2016 deres livsværk – en større økologisk kvæggård i Vestjylland og flyttede til Østjylland for at trappe ned med lidt planteavl på en nyindkøbt mindre ejendom på 30 hektar, smukt beliggende i bakkerne ved Hundslund, nord for Horsens Fjord.
Kemiske midler
Pløjefri dyrkning er mest udbredt blandt landmænd, der har ikke har problemer med at anvende Roundup eller andre kemiske sprøjtegifte. Men i de seneste år er metoden også begyndt at vinde indpas hos økologiske landmænd.
Pløjefri dyrkning har mange dedikerede fortalere, og det er let at blive forført af tankerne og idéerne bag. Desværre er der samtidig en vis tendens til skønmaleri, som går let hen problemerne.
Det store og centrale spørgsmål er nemlig, om økologerne vil kunne styre ukrudtstrykket, hvis de dropper ploven, som har været et effektivt redskab for bønderne, længe før de kemiske vidundermidler for alvor vandt indpas i landbruget for 50-70 år siden.
Problemer med kvik
- Vi dropper indtil videre planerne om pløjefri dyrkning efter at have set resultatet efter det første år. Det hele er simpelthen ved at gro til i kvik. Vi har planer om at så rug her i oktober, og hvis det skal lykkes bare nogenlunde, må vi i gang med ploven, fastslår Kristen Degn.
- Om vi igen begynde at praktiserer pløjefri dyrkning, må tiden vise. Men i første omgang skal vi have bedre styr på ukrudtet, før det bliver aktuelt, siger han.
Bo Melander: Hvis man siger farvel til ploven, mister man et af de mest effektive redskaber, økologerne har til mekanisk bekæmpelse af ukrudt.
Få erfaringer
Meldingen kommer ikke bag på Bo Melander. Han er lektor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og forsker i mekanisk ukrudtsbekæmpelse på økologiske marker.
- Jeg følger interesseret med hos nogle af dem, der prøver det af. Det er både interessant og spændende, men desværre er der endnu kun begrænsede erfaringer fra danske økologiske landbrug. Personligt ville jeg være meget forsigtig med at gå i gang, siger han.
- Vidensgrundlaget er simpelthen ikke godt nok, understreger Bo Melander.
- Derfor kan vi ikke give nogle holdbare anvisninger på, hvordan man i praksis skal gennemføre pløjefri dyrkning på økologiske marker. I modsætning til de konventionelle landmænd må økologerne jo ikke bruge kemiske midler. Og hvis man samtidig siger farvel til ploven, mister man et af de meste effektive redskaber, økologerne har til mekanisk bekæmpelse af ukrudt, forklarer Bo Melander.
Også de klimatiske forhold i Danmark med et højt ukrudtstryk gør det vanskeligt at at skrotte ploven, siger han med henvisning til flere sydeuropæiske lande, som har bedre erfaringer, fordi klimaet er helt anderledes.
Michael Tersbøl er endnu ikke klar til at anbfefale pløjefri dyrkning på økologiske landbrug.
Fem indsatsområder
Heller ikke Michael Tersbøl, der er økologirådgiver i ØkologiRådgivning Danmark, er endnu klar til anbefale et pløjefrit dyrkningssystem til økologiske planteavlere.
Man er måske tilbøjelig til at undervurdere den enorme forandring, det er, når man holder op med at pløje.
- Hvis man blot fortsætter med at gøre alt andet, ligesom man gjorde, da man pløjede, risikerer man at løbe ind i voldsomme ukrudtsproblemer, siger han.
Ifølge ham er 10-15 økologiske landmænd med i en ERFA-gruppe, der jævnligt mødes for at udveksle erfaringer. Flere af dem har i større eller mindre udstrækning afprøvet pløjefri dyrkning.
Michael Tersbøl peger på fem indsatsområder, som ifølge ham er afgørende for, at landmanden kan få succes med pløjefri dyrkning.
- Skånsom jordbehandling skal mere i fokus.
D.v.s. mindre akselbelasning, mindre dæktryk. Landmændene skal også undgå trafik på våd jord, gylleudbringning med indtrækssystemer osv. Overvej også faste kørespor og mindre pløjedybde (skrælpløjning).
- Efterafgrøder skal være en større succes end hidtil.
Det nuværende høst-metode-paradigme forhindrer større succes med efterafgrøder. Måske skal man høste tidligere.
- Mere organisk stof til jorden.
Der skal tilføres mere organisk stof til jorden ved hjælp af kløvergræs i sædskiftet, halm og efterafgrøder, samt organisk materiale fra andre kilder end landbruget
- Startgødning til (placeret) afgrøderne.
Afgrøderne skal have mere gødningshjælp i begyndelsen, når jorden ikke er pløjet og omsætningen af organisk kvælstof fore-går langsommere.
- Nye intelligente systemer til ukrudtskontrol.
Rækkedyrkning med kameraer, robotter, sensorer og andet skal være billigere og mere udviklet til at forebygge ukrudt i rækkedyrkning i ikke-pløjede systemer.
Kristen Degn vil igen til at pløje for at få bugt med ukrudtet. Foto: Rikke Friedrichsen
