Varm luft eller kolde fakta?
KLIMA – Vi er ved at ændre klodens klima. Voldsomt og mere ekstremt vejr med flere oversvømmelser og kraftigere nedbør bliver resultatet i vores del af verden, siger klimaforsker Jørgen E. Olesen.
I Danmark udleder vi ca. 12 ton drivhusgasser per indbygger. Klimaminister Connie Hedegaard håber at få os til at spare et ton om året. Pressefoto
Voldsomme oversvømmelser, vilde storme og langvarige tørkekatastrofer.
Sådan lyder et udpluk af fremtidens vejrudsigt, hvis man skal tro de mere end 1200 forfattere bag sidste års tykke rapport fra FNs klimapanel.
Og det skal man, siger forskningsprofessor Jørgen E. Olesen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, der sammen med fire andre danskere sidder med i FNs klimapanel.
Rapporten er den hidtil mest udførlige oversigt over, hvad videnskaben ved om fremtidens klima og konsekvenserne af den globale opvarming, og er før udgivelsens blevet gransket for fejl af 2.500 forskere fra mere end 100 lande.
- Frem til 1960’erne og 1970’erne har man kunnet finde naturlige forklaringer på klimavariationerne, forklarer Jørgen E. Olesen.
- Men de ændringer og den temperaturstigning på 0,6 grad, der er sket siden, kan ikke forklares med udgangspunkt i solens indstråling, vulkaner eller andet. Klimapanelet siger derfor, at vi er 90 pct. sikre på, at de klimaforandringer, vi nu oplever med stigende intensitet overalt på kloden, skyldes den forøgede udledning af drivhusgasser.
Udviklingen accelererer
At videnskabsmændene ikke løber med en halv vind, men måske snarere er alt for konservative i deres forudsigelser af den globale opvarmnings omfang og konsekvenser, får vi nu næsten dagligt meldinger om. F.eks. at Antarktis smelter lige så hurtigt som indlandsisen på Grønland.
Som den britiske kronprins Charles sagde forleden, da han talte i Europa-Parlamentet om klimaændringer, så er det mest foruroligende, at udviklingen nu forløber dobbelt så hurtigt, som forskerne forudså for blot fem år siden.
Vi skubber til balancen
- At der findes drivhusgasser i atmosfæren er ikke noget nyt. Drivhuseffekten er reel og er et fysisk velkendt fænomen. Uden drivhuseffekten ville temperaturen på jordkloden være ca. 37 grader lavere, og vi ville ikke kunne leve her. Men det betyder også, at når vi slipper flere drivhusgasser ud i atmosfæren, skubber vi til balancen og øger den globale middeltemperatur, pointerer Jørgen E. Olesen.
Men i virkeligheden er temperaturstigninger den mindste del af problemet.
- Hovedparten af de drastiske konsekvenser, klimaændringerne vil få, er dem, der kommer på grund af ændringer i nedbørsmønstret.
Overalt på kloden vil vejret blive mere ekstremt. Vi vil opleve flere orkaner, oversvømmelser og længere tørkeperioder i de kommende årtier, ligesom vandmangel vil true tilværelsen for flere milliarder mennesker.
- De tørre tropiske og subtropiske områder vil blive udsat for endnu mere tørke. Dermed forsvinder også en væsentlig del af grundlaget for fødevareproduktion i disse egne. I vores del af verden vil vi til gengæld få mere nedbør og langt kraftigere regnskyl end vi er vant til, siger Jørgen E. Olesen.
Lettere at dyrke protein
Dele af Danmark vil komme til at ligge hen som vådområder, som ikke vil kunne dyrkes, men klimaforandringerne vil også give fordele.
- For økologerne vil det blive lettere at dyrke proteinafgrøder som hestebønner og muligvis også sojabønner, solsikker og andre afgrøder, som kunne være interessante at få ind i sædskifte for at blive selvforsynende med protein, siger Jørgen E. Olesen.
