Vandværker fortæller ikke om giftrester i vandet

MILJØ – I Nordjylland er det nærmere reglen end undtagelsen, at dit lokale vandværk ikke giver besked, hvis man finder rester af sprøjtegift i drikkevandet.

Mange nordjyske vandværker »glemmer« at oplyse om giftrester i vandet, fordi de ikke vil skræmme forbrugerne unødigt. Foto: Colourbox

Det er nærmere reglen end undtagelsen, at dit lokale vandværk ikke giver besked, hvis man finder rester af sprøjtegift over de gældende grænseværdier i drikkevandet. I hvert fald hvis du bor i Nordjylland.

Det kan man konstatere på det kort over vandværker, der netop har fundet mere sprøjtegift end tilladt i det vand, de sender ud til forbrugerne, og deres informationer til brugerne, som DR har lavet, skriver Nordjyske.

Unødig bekymring
Af de 14 vandværker, der har konstateret for meget gift, er det de 11, der ikke har informeret forbrugerne om overskridelserne. I det omfang vandværkerne har givet DR en begrundelse for ikke at informere, er det typiske svar, at overskridelserne har været så små, at man har vurderet dem ubetydelige, og derfor har holdt dem for sig selv for ikke at skræmme unødigt.

Det er også tilfældet for Snedsted Vandværk ved Thisted.

- Vi informerede ikke forbrugerne, fordi det kunne skabe unødvendig bekymring rundt omkring i byen. Havde det nu virkelig været noget farligt for forbrugerene, så havde vi øjeblikkeligt lukket Snedsted Vandværk, siger formand Ib Overgaard til DR.

Danmarks Naturfredningsforening  er helt uenig og opfordrer vandværkerne til at informere uanset hvor lidt, målingerne kommer over grænseværdierne, skriver Nordjyske.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: