Vandværker: Fin aftale om beskyttelse af drikkevand
SPRØJTEGIFT – Vandsektoren roser den politiske aftale om beskyttelse af danskernes drikkevand. Det brede forlig betyder nemlig, at der ikke længere må sprøjtes med pesticider i nærheden af drikkevandsboringer. Samtidig forstærkes screening og overvågning af grundvandet.
Fremover må der ikke længere sprøjtes i boringsnære beskyttelsesområder. På landsplan omfatter det et areal, der svarer til 22.000 hektar. Heraf udgør dyrkede marker 9.500 hektar. Grafik: Miljø- og Fødevareministeriet
Danmark åbner nu for indførelse af verdens bedste beskyttelse af drikkevandet. Det mener vandsektorens brancheorganisation DANVA.
En ny politisk aftale er ifølge DANVA et væsentligt skridt på vejen frem mod, at vandselskaber får de rigtige løsninger, der skal sikre danskerne rent drikkevand i hanerne i fremtiden.
- Det er en fin aftale, der er landet. DANVA har arbejdet for det her i knap 20 år, det er en stor dag for Danmark. Beskyttelsen af danskernes drikkevand er en af hovedhjørnestenene i vandselskabernes arbejde. Det er godt, at politikerne har taget ansvar i forhold til vores ønske om, at man ikke må sprøjte tæt på drikkevandsboringer. Nu er man enig om metoden til, hvordan man skal beskytte det boringsnære grundvand, siger en glad direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
Den politiske aftale sikrer lodsejeren økonomisk til gengæld for begrænsningerne omkring drikkevandsboringer, og det kan være fremmende for dialogen om indsatsen, håber DANVA.
- Alle meningsmålinger viser, at danskerne kræver drikkevand uden rester af pesticider. Tilliden til det danske hanevand, som vi er så stolte af i Danmark, afhænger netop af, om vi evner at beskytte det. Men lodsejerne skal have erstatning for de begrænsninger, der sker på deres ejendom i forbindelse med beskyttelsen af drikkevandet, siger Carl-Emil Larsen.
Bedre overvågning og screening af grundvandet
Vandselskaberne arbejder hver dag på højtryk for at holde uønskede stoffer væk fra drikkevandet. Det seneste år er der dog gjort betydelige fund af rester fra pesticider og biocider, som man ikke tidligere har været opmærksom på.
- Det er afgørende, at vi nu én gang for alle kan standse påvirkningen på jordoverfladen i de boringsnære beskyttelsesområder. Samtidig er det vigtigt at implementere metoder til at sikre kendskabet til de stoffer, der er anvendt de seneste godt 50 år. Det glæder mig derfor også, at anbefalingerne fra Vandpanelet kommer med løsninger til, hvordan man bedre kan overvåge og screene for stoffer i jorden, så vi mere effektivt kan sikre danskerne rent drikkevand, siger Carl-Emil Larsen.
- Det er samtid helt afgørende, at kommuner og lodsejere fortsætter dialogen med henblik på at få implementeret den politiske aftale hurtigst muligt.
Samlet areal på størrelse med Samsø
Forliget betyder, at kommunerne i 2022 skal have gjort alle udpegede boringsnære beskyttelsesområder i åbent land sprøjtefri. Det svarer samlet til et areal, der svarer til Samsøs størrelse. Den samlede pris for beskyttelsen af områderne omkring drikkevandsboringerne er ifølge forudsætninger fra Miljøministeriet ca. 1,5 milliarder kroner.
- Jeg kan godt forstå, hvis folkebevægelser, forskere og andre ønsker sig at udvide beskyttelsen af vores grundvand til også at omfatte sårbare områder i vores øvrige indvindingsoplande, det grundvandsdannende opland og strategiske områder omkring byer og på øer. Nu er der i forbindelse med de udpegede BNBO’er skabt politisk enighed om løsningsmodellen, så må vi se, om alle gode kræfter også kan forene sig om at få politisk villighed til at tage de afgørende, vigtige, næste skridt, siger Carl-Emil Larsen.
Aftalen om sprøjtefri BNBO’er er indgået i regi af pesticidstrategien, som er indgået af regeringen, Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
