Vandmiljø-planerne virker
VANDMILJØ: De danske vandmiljøplaner virker, konkluderer forskerne. Vandmiljøplaner har ført til et markant fald i mængden af næringsstoffer i de indre danske farvande.
Ålegræs er en nøglekomponent i danske kystvande. Efter mange års tilbagegang ser det nu endelig ud til at vi får flere og større enge med ålegræs på det lave vand. Foto: Peter Bondo Christensen
Forskere fra Aarhus Universitet har analyseret data af miljøforholdene i de danske kystområder fra de sidste 30 år. Resultaterne viser, at de danske vandmiljøplaner har ført til et markant fald i mængden af næringsstoffer i de indre danske farvande. Det giver langt om længe et rigere liv i havet, men kystområderne er fortsat sårbare, og klimaændringerne modvirker desværre på flere måder indsatsen for en forbedret miljøkvalitet.
Danmark fik sin første vandmiljøplan i 1985, og kort tid efter kunne man måle, at mængden af næringsstoffer blev mindre, men de biologiske forbedringer lod vente på sig. Nu kan forskere fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, imidlertid påvise, at mængden af ålegræs i de danske kystområder er steget gennem de sidste fem år. Det er et godt tegn på, at vandmiljøplanerne virker, siger de.
Klart vand er godt for ålegræs
Indsatsen på land har givet resultater i vandet. Mængden af fosfor og kvælstof er faldet markant og forskerne konkluderer med deres undersøgelse, at det er muligt effektivt at kontrollere næringsstofkoncentrationerne i vandmiljøet ved at regulere på de danske kilder.
Ålegræsset er en vigtig indikator for miljøkvaliteten i kystområderne, da planterne er meget afhængige af lysforholdene. For mange næringsstoffer giver uklart vand, der skygger for planterne.
- Efter mere end 25 års indsats for at forbedre miljøkvaliteten i kystområderne, er ålegræsset i de sidste fem år nu begyndt at vende tilbage. Vi troede på, at det var et spørgsmål om tid, før ålegræsset kom tilbage, men vi vidste ikke hvor længe, siger professor Bo Riemann, som står bag den nye undersøgelse sammen med andre forskere fra Aarhus Universitet.
Først nu er havet langs kysterne for alvor blevet så rent og klart, at ålegræs får den nødvendige lysmængde for at vokse. Planternes spredning er meget langsom, da de primært vokser ved ’rodskud’ (rhizom-vækst), der højst vokser 25 cm i længden på et år.
Klimaændringer er ny trussel for vandmiljøet
Det gode budskab bør imidlertid ikke få os til at hvile på laurbærrene og slække på kontrollen. En ny fare lurer nemlig i horisonten:
- Vi kan se, at klimaændringerne modvirker indsatsen for at forbedre miljøkvaliteten på flere måder. Et varmere klima og mindre vind om sommeren giver en øget lagdeling af vandmasserne. Der har betydet, at iltindholdet i vandet ikke er blevet bedre trods reduktionerne i næringsstoftilførslerne. Tværtimod er hyppigheden af iltsvind stigende, siger professor Bo Riemann.
- Hvis vi slækker på kravene, skal der ikke så meget til, før flere næringsstoffer ødelægger den positive udvikling, advarer han.
- Kystområderne er fortsat meget sårbare og nye stigninger i næringsstoftilførslerne, for eksempel via anvendelse af større mængder af kvælstof og fosfor i landbruget, fører hurtigt til forringelser i miljøkvaliteten, understreger han.
Markant færre muslinger
Forskerne har i undersøgelsen også set på andre forhold i de danske kystområder. Undersøgelsen viser blandt andet et markant fald i antallet af muslinger ved de danske kyster.
Fødekæden påvirkes, når der bliver færre planktonalger som følge af færre næringsstoffer i havet. Den mængde, der er, opblandes endvidere i mindre grad i vandmasserne på grund af mindre vind, og dermed kommer der ingen føde ned til muslingerne på bunden, som ganske enkelt sulter.
De store alger – eller tang, som vi kalder dem – har imidlertid spredt sig godt som følge af vandmiljøplanerne. Algerne behøver mindre lys end ålegræs og spreder sig via sporer, der kan nå langt omkring.
