Vandboringer skal beskyttes mod sprøjtegift
SPRØJTEGIFT – Alle danske vandboringer bør beskyttes mod sprøjtegift. Sådan lød forslaget fra både folketingspolitikere, eksperter og brancherepræsentanter, da DANVA og Danmarks Naturfredningsforening holdt workshop om rent drikkevand på Folkemødet på Bornholm.
SF´s miljøordfører, Steen Gade og formanden for Folketingets miljøudvalg, Lone Loklindt, Radikale, er enige i, at der skal indføres obligatoriske økologiske eller sprøjtefri beskyttelseszoner rundt om alle danske vandboringer.
Workshoppens deltagere var enige på tværs af interesser om, at det ikke kan vente at indføre obligatoriske boringsnære beskyttelsesområder, der, hvor vi henter vores drikkevand.
Der skal sættes ind nu for at beskytte grundvandet mod sprøjtegifte. Sådan lød det som med en stemme fra folketingspolitikere, eksperter og brancherepræsentanter under fredagens Folkemøde-debat ”Workshop for rent drikkevand”.
Formanden for Folketingets miljøudvalg, Lone Loklindt (R), miljøordfører Vivi Kier (K) og miljøordfører Steen Gade (SF), eksperter og brancherepræsentanter konkluderede, at den mest effektive måde at beskytte drikkevandet på er at indføre obligatoriske beskyttelsesområder omkring boringer, så sprøjtegifte ikke siver ned og forurener grundvandet.
Vandet er vigtigst
Politikernes fokus på at sikre det rene drikkevand glæder Danmarks Naturfredningsforenings præsident Ella Maria Bisschop-Larsen. Otte ud af ti danskere siger nemlig i en Gallup-undersøgelse, at hensynet til rent drikkevand skal gå forud for landbrugets interesser.
-Det danske grundvand er de seneste 25 år er blevet mere forurenet af af sprøjtegifte, og for 14 dage siden fandt myndighederne en ny gift i grundvandet, så vi har et kæmpe ansvar. Rent vand i hanen er er noget af det mest dyrebare, naturen giver os – det forpligter, siger Ella Maria Bisshop-Larsen.
Mister milliarder
Også DANVA´s direktør, Carl-Emil Larsen er glad for politikernes støtte til forslaget om obligatoriske boringsnære beskyttelseszoner. DANVAs beregninger viser nemlig, at det vil være langt billigere for samfundet at betale landmænd penge for obligatoriske beskyttelsesområder end at etablere nye boringer, når de eksisterende må lukkes.
-Samfundet mister milliarder, fordi vandselskaberne år efter år skal finde nye boringer. Vandselskaberne og dermed danskerne bruger hvert år mellem 200-500 millioner kroner, fordi omkring 100 vandboringer årligt må tages ud af drift som følge af forurening blandt andet med sprøjtegifte. Det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, siger Carl-Emil Larsen.
En af udfordringerne med at indføre de obligatoriske beskyttelsesområder er at finde penge til at finansiere landmændenes kompensation for den jord, som de efterfølgende ikke må bruge sprøjtegift på.
Beskyt vandboringer en gang for alle
DANVA vurderer, at det beløber sig til 20-40 millioner kroner årligt, hvis der er tale om en løbende kompensation, mens den samlede sum kommer op i nærheden af en milliard kroner, hvis landmændene skal have en erstatning en gang for alle. De syv debattører i workshoppen var enige om, at det gælder om at finde en løsning, som kan sikre permanent beskyttelse af grundvandet.
Der er tre muligheder for at finansiere de obligatoriske beskyttelsesområder. Enten skal pengene findes over skatten, eller også skal de betales af landbruget via landdistriktsmidlerne. Det er også en mulighed, at de obligatoriske boringsnære beskyttelsesområder finansieres over vandtaksten.
Øvrige nødvendige tiltag, som der var enighed om i panelet, var, at alle sprøjtegifte skal være afprøvet i varslingssystemet, inden de godkendes, og så skal særligt følsomme områder udpeges, for at der kan indføres strammere regler for brug af sprøjtegifte der.
Ud over folketingspolitikerne deltog på workshoppen også Carsten Mouritsen, der er agronom i Bornholms Landbrug, grundvandsekspert og seniorrådgiver Walter Brüsch fra GEUS, Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA og Ella-Maria Bisshop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
