Vælg økologi for fremtidens skyld
ØKOLOGI – Naturen lider. Men mennesket lider også. Vi er blevet afkoblet naturen. Vores forbindelse til naturen er iboende, den er genuin og nødvendig. Vi skal vælge økologi for fremtidens skyld, skriver Lars Myrthu-Nielsen.
Bliv fremtidens forvalter af natur og lokal produktion af fødevarer. Du skal også arbejde i fællesskaber og netværk med andre og være parat til at dele ud af din viden, opfordrer Lars Myrthu-Nielsen.
Af Lars Myrthu-Nielsen, daglig leder, Øko-net/Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis, Grønt Overblik
I forbindelse med planlægningen af vores 25 års jubilæumsseminar i Øko-net, har vi haft god kontakt til det nyeste skud inden for miljøbevægelsen, Den Grønne Studenterbevægelse.
Her gik det op for mig, at økologien nærmest har sejret sig ad helvede til. Forstået på den måde at mange mennesker i dagens Danmark forbinder økologi med et sæt reguleringer inden for fødevareproduktionen (organic) og ikke med den biologiske term (ecology).
Så at hedde Øko-net kan altså være misvisende, mente en af de unge fra Den Grønne Studenterbevægelse i Århus. For er det ikke bæredygtighed, Øko-net arbejder med i sit folkeoplysningsarbejde?, spurgte han.
Og svaret er et klart rungende ja. Men det ændrer ikke ved, at når vi bruger ordet økologi, tænker vi ikke kun på det røde ø-mærke, men bredt og på jordens økologiske kredsløb og dens biodiversitet, som i sidste ende er afgørende for vores bæredygtighed – i forhold til det sociale liv, vores økonomiske muligheder og miljømæssige begrænsninger.
Trods den stigende interesse for økologiske fødevarer er det konventionelle industrilandbrugs udbredelse desværre blevet stadigt større de seneste 25 år. Dertil kommer, at Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden med cirka 63 procent under opdyrkning til landbrug. Naturen lider under vores brug af landet og jorden.
LÆS OGSÅ: Økologi giver samfundet værdi
Vi er blevet afkoblet naturen
Men mennesket lider også. Vi er så at sige i store træk blevet afkoblet naturen, og det er ganske enkelt unaturligt for os. Vores forbindelse til naturen er iboende, den er genuin og nødvendig.
Tidligere var mennesket konstant i relation til naturen og dens altafgørende indflydelse på overlevelse. Det er vi ikke mere, og denne manglende tilknytning til – og heraf dybe respekt for naturen – er måske en af de fundamentale årsager til den nuværende epidemi af stressrelaterede tilstande for såvel mennesker som for miljøet.
Men hvorfor tager vi ikke retten til livet og til at sikre naturen tilbage? Det kunne der være mange gode grunde til. Og hvordan ser den kamp overhovedet ud? Er det en naturkamp, eller er det i virkeligheden en kulturkamp?
Jeg mener det sidste. Vi er alle individer i et hundrede procent menneskepåvirket miljø, hvor selv naturen er underlagt menneskets hånd. Vi har afgørende indflydelse på, hvor meget naturen skal have af plads, og hvor vild og oprindelig den skal være, for slet ikke at tale om dens grad af (bio)diversitet.
Men hvad så?
Hvor er alle de grønne uddannelser?
Jo, miljøet og klimaet er kommet højt på dagsordenen. Og der er masser af muligheder for at vælge økologi og grøn livsstil. Men det er langt fra nok. Hvor er for eksempel alle de grønne uddannelser – altså de tiltag, der skal sikre en hel institutionstilgang til bæredygtigheden i vores uddannelsessystem?
Uddannelser fra folkeskole til universitetsniveau over efterskoler, højskoler og folkeoplysningen med primær fokus på den grønne omstilling? Med grøn daglig drift? Med økologiske kantiner og spiseordninger?
Og hvor er modstandsdygtigheden i forhold til, at vi genindfører en lokalt forankret fødevareproduktion? Den produktion der udover at fremstille vores fødevarer lokalt også skal stå for at sikre den manglende naturforvaltning?
En naturforvaltning, som kan sikre, at vi får den høje biodiversitet og naturstandard, som i sidste ende er hele forudsætningen for, at vi kan dyrke fødevarer? Og her tænkes direkte på en kæmpe fremstrakt hånd til insekterne herunder bierne. Kort og godt: livet og dets mangfoldighed for alle arter og væsener.
Fra tænketanke til handletanke
For at kunne være et svar til den store miljømæssige klimaudfordring skal vi gå fra »tænketanke« til »handletanke«. Til mindre og levende enheder, hvor man kan handle og være i live som menneske.
I Øko-net kalder vi sådanne steder for lev & lær-steder/husmandssteder. Målet er en bevægelse af mindre gårde i alle landets kommuner med et simpelt manifest, en lokal forankring og økonomi, der giver plads til at sætte skaberkraften fri.
Målet er at etablere fremtidens husmandsbevægelse og genskabe en viden og læring om lokal fødevareproduktion. Et koncept, hvor målet er at dyrke for at lære, leve og at forædle. Og ikke kun at dyrke for at sælge og omsætte til penge, som tilfældet er i de industrielle landbrug.
Næste skridt er at forsyne lokalt, gerne mod betaling, men uden fordyrende afsætningsled. Hellere én gård mere og netværkssamarbejde for at sikre mere lokal fødevareproduktion. En sådan udvikling vil både være et privat, kommunalt og nationalt anliggende, og være fremsynstænkning.
Lev & Lær Husmandsstederne
Der bliver brug for sponsorer og en ny jordbrugstænkning. Målet er en række kreative selvstyrende miljøer, hvor man ikke er spærret inde af gæld, krav og regler. Med et sæt enkle regler, et manifest, for Lev & Lær Husmandsstederne:
- Vær ansvarlig for udviklingen og mangfoldigheden på husmandsstedet.
- Vær fremtidens forvalter af natur og lokal produktion af fødevarer.
- Arbejd i fællesskab og netværk med andre og del ud af din viden og læring, som din mentor.
- Så frø, plant og bevar naturen samtidig med, at du udvikler den.
- Tænk og handl i genbrug og kreative cirkulære baner.
- Vær en lokal højskole – en økologisk videns- og handletank.
- Vær et lokalt punkt med et globalt udsyn for den grønne omstilling.
- Stå for ikke vold, ingen stoffer og stå for ædruelighed i dagligdagen.
- Vær ansvarlig for egen sundhed og bæredygtighed.
- Ved konflikter brug redskaber i genoprettende konflikthåndtering.
Vi skal genoplive den lokale fødevareproduktion
Vi skal have genskabt den lokale fødevareproduktion. Vi skal have skabt fundamentet for en ny generation af småskala-bønder/gartnere og fødevareproducenter, der er lokale. Vi skal lære at så frø igen. At høste. At forædle. At være modstandsdygtige og bæredygtige.
Vi skal genetablere vores daglige og naturlige relation til naturen. Den grønne omstilling er først rigtig radikal og klimamodstandsdygtig, hvis den er forankret i virkeligheden og den danske muld. Den store udfordring er at få samspillet genskabt mellem landet og byerne.
Vi kunne det i 1930′erne, hvor der var husmandssteder og gartnerier rundt om byerne, der bragte fødevarerne ind til byboerne og deres latrin retur ud til landet og de lokale fødevareproducenter. Forskere, planlæggere og politikere bør indse, at det moderne arbejdsliv er prekariatet, hvor man har skiftende arbejdsroller gennem året og livet.
Og indførte vi borgerløn, ville vi støtte en sådan udvikling og styrke muligheden for en lokal fødevareproduktion. Men det kræver politisk vilje og især nytænkning og læring. Og den nødvendige økonomiske vilje. Og viljen til at vælge livet.
Kom så!
