Vækstplan modtages med grøn skepsis
VÆKSTPLAN – Det Økologiske Råd er lunken i forhold til regeringens vækstplan. Set fra et miljø- og klimasynspunkt indeholder planen både fremskridt og tilbageskridt. Planen vil fremme energirenovering af bygninger, men forringer samtidig virksomhedernes motivation til at spare på energi og skrue ned for CO2-udslippet.
Bolig-job-ordningen er et positivt element i regeringens vækstplan, mener Det Økologiske Råd. (Foto: Colourbox)
Men det afgørende er, at man kunne have skabt job og forbedret virksomhedernes konkurrenceevne uden at skabe negative miljø- og klimaeffekter.
- Det Økologiske Råd er glade for, at regeringen genindfører bolig-job ordningen – selv om vi gerne havde set den mere målrettet mod energirenovering – og at man udvider Landsbyggefondens ramme til renovering af almene boliger, siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.
Tilbageskridt
Han peger dog på, at det er et tilbageskridt for den grønne omstilling, når regeringen sænker erhvervenes afgifter på energi og CO2-udledning.
De evalueringer, der er lavet af energispareindsatsen, viser entydigt, at det er i erhvervene det halter. Det er her der er de lavesthængende frugter, hvor der kan investeres i energibesparelser med relativt kort tilbagebetalingstid. Men det sker ikke i tilstrækkeligt omfang, hvilket hænger sammen med, at erhvervene betaler langt mindre for energi end husholdningerne gør. Denne tendens bliver værre med de foreslåede afgiftssænkninger, forklarer Christian Ege.
Dobbelt så mange job ved at sænke personskatterne
Samtidig skaber sænkning af energiafgifter kun få job sammenlignet med andre tiltag. Det fremgik af regeringens økonomiske redegørelse fra december 2011. Man kunne f.eks. skabe dobbelt så mange job ved at sænke personskatterne med samme beløb, anfører Det Økologiske Råd.
- Men når regeringen nu ønsker at lette virksomhedernes belastning med energi- og CO2-afgifter kunne man have gjort det i form af en tilbageførselsordning, mener rådet. Dvs. at man stadig opkræver samme afgift, men tilbagefører pengene – eller dele heraf – ud fra nogle objektive kriterier. Det kunne være ud fra den producerede mængde. Dermed ville man opretholde virksomhedernes motivation til at sænke deres CO2-udledning. Denne model er kendt fra den svenske afgift på NOx-udledning[1] og fra de danske energi- og CO2-afgifter, da disse blev forhøjet sidst i 90’erne under SR-regeringen.
Regeringen missede også kørselsafgiften
- Vi er også kede af at regeringen dropper kørselsafgiften på lastbiler. Dermed opretholder man en situation, hvor lastbilerne langt fra betaler for de omkostninger de påfører samfundet i form af forurening, støj, slid på vejene osv., siger Christian Ege.
Da man indførte en tilsvarende kørselsafgift på lastbiler i Tyskland, førte den bl.a. til, at vognmændene sparede på unødvendig kørsel – 20% af lastbilerne blev fyldt bedre op.
