Vådområder for 1,6 milliarder skal fjerne kvælstof
NATUR – Det vil koste skatteyderne 1,6 milliarder kroner at etablere nye vådområder på 13.000 hektar. De vil kunne fjerne noget af kvælstofbelastningen fra landbruget, som med landbrugspakken fik grøn lys til at skrue op for gødningstildelingen på markerne.
Vådområderne skal etableres ved hjælp af frivillige aftaler med landmændene. Her er det Odder Ådal, som blev indviet som vådområde 9. september 2016. Ved at lade vandet fra dræn- og vandløb oversvømme engområderne, vil de naturlige jordbakterier fra engjorden kunnebenytte vandets indhold af nitrat i stedet for ilt til at ånde med. Herved omdannes nitrat til atmosfærisk kvælstof, som ikke belaster det biologiske kredsløb.
Det vil koste skatteyderne ikke mindre end 1,6 milliarder kroner over de næste fem år at genskabe vådområder på lavtliggende marker og enge, der kan reducere tilførslen af kvælstof og fosfor til Danmarks fjorde og søer.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen lancerede i dag planen om udlægge et areal på 13.000 hektar til vådområder for at dæmme op for kvælstofforureningen fra landbruget.
Han har lavet en aftale med kommunerne, som sammen med Naturstyrelsen skal udmønte det ministeren selv kalder en »storstilet indsats«. Vådområderne vil samlet set fylde et areal, der der svarer til to gange Grib Skov.
Naturens egen vandrensning
De nye vådområder vil ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen årligt kunne fjerne 1.200 tons kvælstof og fire tons fosfor. Det vil skabe »ny natur« til glæde for dyre- og plantelivet
- Vi kan se frem til en storstilet indsats, hvor vi genskaber våde områder, der kan nedbringe tilførslen af kvælstof til vores fjorde og kystvande. Vi sætter så at sige gang i naturens egen vandrensning. Resultatet er først og fremmest renere vand, men kan også på sigt give bedre forhold for fugle og fisk, siger ministeren.
Er måske ikke pengene værd
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening vil vådområderne primært primært komme til at fungere som rensningsanlæg etableret for skattekroner for at rydde op efter landbrugets intensive kvælstofbelastning.
- Hvor meget reel natur, der kommer ud af det, afhænger af hvor vådområderne placeres. Vi er nervøse for, at det ikke skaber særlig god natur og slet ikke er pengene værd, siger landbrugspolitisk seniorrådgiver Lisbet Ogstrup fra Danmarks Naturfredningsforening til Berlingske.
Landmand: Den bedst handel i 30 år
Landmand Poul Roesen fra Nykøbing Mors har været igennem turen med et tidligere anlagt vådområde. Her er der genskabt en før udtørret sø på 50 hektar plus ligeså mange hektar våde enge.
Hans anbefaling til andre landmænd er klar:
- Det er den bedste handel, jeg har lavet i mine 30 år som landmand. Ved en omfordeling slap jeg af med 14 hektar fugtig jord med svingende eller ringe afgrøder. I bytte fik jeg 14 hektar veldrænet jord og endda tættere på min gård, siger han til Ritzau.
Vådområderne skal etableres gennem frivillige aftaler med landmænd, som enten kan lade deres jord indgå i projekter mod økonomisk kompensation eller ved aftaler om jordfordeling, hvor der kan sælges og byttes jord.
Den næste ansøgningsrunde for kommuner åbner 1. marts i år. Det tager typisk mellem to og fem år at etablere et vådområde.
