Økologisk Landsforening er bekymret for, om den nye regering vil lade kommunernes projekt om økologisk omlægning falde til jorden.
Tidligere fødevareminister Dan Jørgensen havde bebudet 59 millioner kroner til den økologiske omlægning, men det beløb svæver nu i usikkerhed.
Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen sagde nemlig under valgkampen, at den økologiske omlægning vill sende arbejdspladser ud af landet, da målsætningen om 60 procent økologi vil betyde øget import af udenlandske Ø-varer.
Vi risikerer at miste momentum
Markedschef i Økologisk Landsforening Henrik Lindborg deler ikke Erling Bonnesens syn på sagen.
- Hvis målet opgives, vil man derimod miste et fantastisk momentum, som både giver større økologisk produktion og sundere måltider med mindre kød og mere grønt – og formentlig vil man også få det byttet til noget, hvor importandelen er højere, siger Henrik Hindborg til Politiken.