USA-journalist vil bore i danske miljø-historier

NAVNE – Prisvindende amerikansk journalist vil sætte fokus på miljø-forhold i Danmark. Han har skabt flere unikke projekter ved at inddrage læserne.

John D. Sutter er på besøg i Danmark.

Den amerikanske topjournalist fra CNN, John D. Sutter, der er kendt for at sætte fokus på miljø og klima, gæster Danmark disse dage.

Siden 2009, hvor John D. Sutter blev ansat ved CNN, har han været ophavsmand til flere innovative projekter. Han står blandt andet bag CNN’s projekt ‘2 degrees’, der fokuserer på klimaforandringer. Her har han i særdeleshed fokuseret på at involvere læserne i skabelsen af nyhedshistorierne.

John D. Sutter har både interviewet Bill Gates, skrevet om Klimatopmødet i Paris og sat fokus på energiprojekter på Samsø.

Prestigefyldte priser
John D. Sutter har vundet flere prestigefyldte priser for sit journalistiske arbejde og har desuden været nomineret til en EMMY for mest nyskabende tilgang til dokumentarfilm.

Det er det nye, danske medie Peblish, der har inviteret den prisvindende journalist til Danmark for at holde foredrag om sit arbejde.

En pionér
- John D. Sutter er en pioner inden for miljøjournalistik, og han har skabt flere unikke projekter ved at inddrage sine læsere, siger Kasper Gade, der er medstifter af Peblish.

- Blandt andet har han sat Samsø på det internationale verdenskort ved at lave journalistik om øens omstilling af energiproduktion fra olie og kul til vedvarende energi, fortæller Kasper Gade.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: