Urørte skove finansieres ved skovhugst
NATUR – Regeringen er lige nu ved at udpege de områder, der skal blive til urørt skov. Områderne er dog slet ikke så urørte, som de kunne være. Naturstyrelsen finansierer projektet ved salg af tømmer skovet i de selv samme skove, der sandsynligvis bagefter skal stå urørte.
Når man vil finansiere sådan et projekt ved at hente tømmer ud fra den samme skov, som man vil lave til urørt skov, så modvirker det hele idéen med urørt skov. Foto: Verdens Skove
Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) og regeringen er ifølge Jyllands-Posten i færd med at udpege de 10.000 hektar skov, der skal blive til urørt skov. Målet er, at 20 procent af statens skove skal være urørte og netop urørt skov har diverse miljøorganisationer længe ønsket sig.
Verdens Skove og andre miljøfolk er positive overfor idéen, men er skeptiske overfor måden, som projektet drives på, skriver Verdens Skove i en pressemeddelelse.
Projektet finansieres nemlig af salg af tømmer fra de selv samme skove, der skal stå urørte. Kravet er blot, at der skal stå minimum 20 træer tilbage på hver hektar efter skovning, for så kan det nemlig stadig kaldes en skov.
- Det er bekymrende, at det bliver de økonomiske interesser, der kommer til at styre, siger Stine Nüchel Tuxen, der er biolog hos Verdens Skove.
- Når man vil finansiere sådan et projekt ved at hente tømmer ud fra den samme skov som man vil lave til urørt skov, så modvirker det hele idéen med at etablere en urørt skov. Det bedste ville være, hvis man afsatte de nødvendige penge på finansloven, så man ikke behøvede at fælde tømmer, siger hun.
- Det næstbedste ville være, hvis man hev tømmer ud andre steder end der, hvor man vil etablere urørt skov, for på den måde at finansiere projektet. Ved at hente tømmer ud i den samme skov fjerner man alt det døde ved, som der er så stor mangel på i skovene.
Rent fupnummer
Journalist og forfatter Kjeld Hansen kalder i en kommentar projektet for »Politisk fup«.
- Det er et rent fupnummer. Man sidder med et område, der er udsultet og ikke har en krone at gøre godt med. Og så skal Naturstyrelsen selv ud og skaffe pengene. Hverken på dette års eller på næste års finanslov er der afsat en krone til projektet med at skabe mere urørt skov. Derfor skal Naturstyrelsen nu hente værdifuldt tømmer ud for at betale regningen. På den måde bliver skovene tømt for træer, før de bliver udlagt som urørte skove, siger han.
En fornuftig proces hvor kun en lille del af træerne fældes
Hos Danmarks Naturfredningsforening ser man mere afslappet på det.
- I den bedste verden ville man have lavet hugstop i de skove, der kunne komme på tale som urørte skove. Men så ville der gå lang tid, hvor man slet ikke fik penge ind. Derfor indførte man reglen om, at der mindst skal være 20 træer tilbage pr. hektar. Vi tror på, at processen er fornuftig, og at man efterlader de mest krogede og skæve træer, som også er de biologisk mest interessante i forhold til urørt skov, forklarer Nora Skjernaa Hansen, der er skovpolitisk rågiver hos Danmarks Naturfredningsforening.
Hun mener også, at det havde været bedst at efterlade nogle træer som dødt ved, »men generelt er projektet med at skabe mere urørt skov et vigtigt skridt i den rigtige retning.«
En misforståelse
Miljø- og Fødevareministeren selv kan ikke se det store problem ved at hente træ ud, inden at skoven bliver til en urørt skov, fordi det alligevel ville tage mange år, inden de naturlige processer begynder.
Ifølge Verdens Skove påpeger han dog, at »det er en misforståelse, at vi fælder hovedparten af træerne, inden vi etablerer urørt skov. Vi fælder kun en meget lille del af det samlede antal træer. Derfor er der intet politisk fup over Naturpakken.«
Esben Lunde Larsen mener selv, at Naturpakken er »den største og mest ambitiøse indsats over for biodiversiteten i de danske skove nogensinde.«
Valget af de skove, der skal blive til urørt skov, bliver offentliggjort i begyndelsen af næste år. Det forventes, at Gribskov i Nordsjælland bliver en af de skove, der skal blive til urørt skov.
