Unge kræver handling efter klimatopmøde i Polen
KLIMA – Klimatopmødet i Polen vedtog fælles formelle spilleregler for den globale klimaindsats, men de enkelte lande bestemmer suverænt selv, om de vil styrke kampen mod de globale klimaforandringer til gavn for klodens fremtid. USA og andre store lande blokerer aktivt for en fælles forpligtende klimaindsats.
15-årige Greta Thunberg fra Sverige anklagede verdens ledere for ikke at gøre noget ved klimaproblemerne. Selv den byrde overlader I til os børn, lød det fra talerstolen i en gribende appel til de forsamlede.
Verdens politiske ledere blev efter 14 dages forhandlinger på klimatopmødet i Polen enige om de formelle regler for, hvordan man kan rydde op efter den industrielle tidsalders forbrugsfest.
Et voldsomt forbrug af fossile brændstoffer har de seneste 100 år resulteret i en stadig stigende udledning af CO2 og andre skadelige klimagasser til atmosfæren. Det får temperaturen til at stige truer nu med at bringe Jordkloden ud af balance.
Vi er meget tæt på the tipping point, og forskerne frygter, at vi reelt kun har 10-15 år til at redde vores fælles planet fra et globalt kollaps i slowmotion, der vil få uoverskuelige økologiske og økonomiske konsekvenser i resten af dette århundrede.
- Almindelige mennesker verden over – blandt andet i form af strejkende skolebørn – har krævet handling fra deres politikere. Alligevel ser vi endnu engang en manglende vilje til klart at sige, at man vil gøre, hvad der skal til. Vi ved, at vi har 12 år til at levere drastiske reduktioner i drivhusgasudslippet, og vi har simpelthen ikke tid til at blive ved med at udsætte den nødvendige omstilling eller komme med mere eller mindre vage hensigtserklæringer, siger Jens Mattias Clausen, der er klimapolitisk rådgiver i Greenpeace, Danmark.
15-årig svensk skolepige går foran
Op til klimatopmødet har Greta Thunberg, en 15-årig svensk skolepige med fletninger, vakt opsigt ved blandt andet at pjække fra skole hver fredag for at sidde foran det svenske parlament. Siden september, hvor hun indledte sin protestaktioner, er det lykkedes at mobilisere skolebørn og unge studerende over hele verden, der nu følger hendes eksempel. I Danmark har unge samlet sig i lokale grupper og blandt andet Den Grønne Studenterbevægelse har vind i sejlene i flere større byer som København og Aarhus.
»Hvorfor gå i skole og studere til en fremtid, som snart ikke længere findes, lyder det med uafviselig logik fra Greta Thunberg og unge over hele verden, som med stigende frustration følger politikernes manglende vilje til at gøre noget ved problemerne.
Greta Thunberg ankom sammen med sin far til klimatopmødet i elbil fra Sverige. Hun er holdt op med at flyve og spise kød for at gøre godt for klimaet. På topmødet i Katowice fik hun mulighed for at tale for de forsamlede og benyttede lejligheden til at rette en gribende og indtrængende appel til verden om at begynde at handle og dermed undgå den klimakatastrofe, der først og fremmest vil ramme de helt unge, som i dag er børn og teenagere.
- I stjæler vores fremtid, sagde 15-årige Greta Thunberg fra talerstolen ved klimatopmødet i Katowitce.
- I har ignoreret os før i tiden, og I vil ignorere os igen. I er ikke voksne nok til at sige tingene som de er. Selv den byrde overlader I til os børn, lød det fra en helt alvorlig Greta Thunberg.
- Lige så snart vores politikere, medierne og vores samfund begynder at behandle klimakrisen som den krise, det er, vil vi ikke længere have behov for klimakonferencer som Cop24. For så vil al vores tid blive brugt på at reducere emissionerne og ændre vores samfund til bæredygtige samfund, skriver Greta Thunberg i dag på twitter.
Greta Thunberg og hendes tale bliver formentlig det mest mindeværdige fra klimatopmødet i Polen.
USA promoverede fossile brændstoffer
USA, der med præsident Donald Trump i spidsen har nægtet at underskrive den tre år gamle Paris-aftale, og ikke vil betale til den globale klimaindsats, benyttede klimatopmødet til åbenlyst at promovere fossile brændstoffer. Det skete blandt andet ved et møde, ledet af Trumps energipolitiske rådgiver Wells Griffith, som blev afbrudt af unge, vrede aktivister, som med bannere og slagord om at bevare olie, kul og gas i undergrunden, indtog scenen og for en stund forhindrede Griffith i at tale.
- Min regering har forrådt mig, lød det fra Vic Barrett, en 19-årig ung mand, som også er med i gruppen, der forbereder en retssag mod USA’s regering. Han og andre vil slæbe Trump og andre ansvarlige politikere for domstolene og anklage dem for ikke at gøre noget for at forhindre en globale klimakatastrofe.
Formelle regler blev vedtaget
Ifølge 92-gruppen, som består af danske miljø- og udviklingsorganisationer kom regelsættet for Paris-aftalen nogenlunde på plads. Samtidig bekræftede landene, at de må hæve deres klimamål.
- Med der manglede politisk lederskab og forpligtelser, der matcher klimakrisen. Nu må landene gå hjem og hæve deres klimamål, mener 92-gruppen, der blandt andet tæller 20 medlemmer. Blandt andet Greenpeace, Verdens Skove, Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Vedvarende Energi, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp og Care.
FN’s klimakonference – COP24 – er nummer 24 i rækken af klimakonferencer og fandt sted i Katowice, Polen.
Mødet var det vigtigste siden Paris-aftalen i 2015. Det skulle færdiggøre og vedtage et detaljeret regelsæt for Paris-klimaaftalen fra 2015. Derudover skulle verdens lande for første gang formelt diskutere, hvad de vil gøre ved den store kløft, der er mellem deres nationale klima-mål, og det der skal til for at opfylde Paris-aftalen.
Klimatopmødet i år fandt sted kort tid efter den vigtige rapport fra FN’s videnskabelig klimapanel IPCC, som især handler om, hvad der skal til for at holde de globale klimaændringerne under 1,5 – allerhøjst 2 graders temperaturstigning. Lykkes det at begrænse udledningen af klimagasser og dermed lægge loft over, hvor meget temperaturen må stige, kan vi forhindre den værste klimakatastrofe, siger forskerne.
- Det lykkedes her på COP24 at lande et regelsæt for Paris-aftalen og også at bekræfte, at verdens lande nu må hæve deres klimamål. Men det holdt hårdt, og resultatet reflekterer ikke den nødsituation, vi og klimaet er i. Det haster i den grad med øget handling, siger Troels Dam Christensen, der er sekretariatsleder for 92-gruppen.
Derfor er det afgørende, at verdens lande nu viser det nødvendige lederskab, og med det samme tager hjem for at skrue op for klimaambitionerne.
- Det gælder også Danmark og EU. Kun på den måde kan vi undgå de værste klimaændringer, understreger de danske miljø- og udviklingsorganisationer i en fælles pressemeddelelse efter klimatopmødet.
Videnskaben er klar – det er nu vi skal handle
- Vi kom til Polen blot få måneder efter, at FN’s klimapanel leverede en uhørt advarsel. Verden står ved en skillevej. Selv hvis alle landene lever op til deres klimamål, er vi på vej mod minimum 3 graders temperaturstigning og katastrofale forandringer, siger Jens Mattias Clausen fra Greenpeace.
- Vi har nu reglerne, vi har teknologien, og videnskaben har udstukket den nødvendige kurs, vi som samfund må følge. Der er ingen undskyldninger tilbage. Alligevel har verdens lande ikke kunnet enes om alle at bidrage mere her og nu, siger han.
Han glæder sig over, at topmødet i Polen fik anerkendt klimavidenskaben og sendt et signal om, at alle nu skal forberede et nyt og stærkere klimamål, der skal med i tasken til New York, når verdens ledere mødes der næste år.
- Men den politiske forpligtelse til at levere stod simpelthen ikke mål med den alarmerende situation, vi står i. Det er uansvarligt, at man ikke i denne situation klart siger, at man selvfølgelig vil gøre sit til at undgå klimakaos, understreger han.
De fattige lande blev ladt i stikken
Udviklingsorganisationerne hæfter sig ved, at de fattigste og sårbare lande endnu en gang blev ladt i stikken.
En af de store knaster på klimatopmødet var nemlig reglerne for, hvad man må medregne til den klimafinansiering, de rige har lovet at levere til de fattigste og mest sårbare udviklingslande.
- Aftalen om klimastøtte til ulande er så fleksibel, at den næsten ikke giver mening, siger Mattias Søderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.
Ifølge ham har de rige lande lovet at finde 100 milliarder US-dollars per år fra 2020, men nu vil de have lov til at medregne eksisterende lån, private investeringer og eksportkreditter.
- Medmindre aftalen her fortolkes restriktivt, så vil den formentlig betyde, at der ikke kommer flere penge til ulandene, og slet ikke til de fattigste lande, der i forvejen har stor gæld og få udenlandske investeringer, forklarer han.
Han bakkes op af John Nordbo fra udviklingsorganisationen Care, der skærer det ud i pap.
- Danmark og verdens andre rige lande har konsekvent og i samlet flok ignoreret, at klimakatastrofer rammer fattige mennesker, der ingen andel har haft i at skabe den globale opvarmning. Det er uansvarligt, uværdigt og decideret pinligt. Der er helt klart potentiale for forbedring, siger han.
Biomasse er et smuthul
Verdens Skove gør især opmærksom på, at medregning af skovene risikere at underminere klimaindsatsen.
- Skoven bør spille en stor rolle i fremtidens klimakamp, men der er ikke enighed om hvordan. Flere lande promoverer biomasse fra skovene som et alternativ til fossilt brændsel. Det selv om at afbrænding af biomasse også er skidt for klimaet, forklarer Gry Bossen, klimakoordinator i Verdens Skove.
- De regnskabsregler, der nu er vedtaget, vil fortsat skjule, hvor meget CO2-udledning, der kommer fra skovfældning og hvor stort et optag, der egentlig er i skovene. Det er med til at negligere, hvor vigtigt det er at bevare skovene for at sikre et mere stabilt klima, forklarer hun.
Grøn justering af markedsøkonomien
Den tre år gamle Parisaftale foreskriver, at landene bliver enige om at udvikle en ny markedsmekanisme , der kan afløse det nuværende og meget udskældte kvotehandelssystem, som skulle gøre det dyrt at opføre sig klimamæssigt uansvarligt og dermed fungere som en grøn justering af markedsøkonomiens mest åbenlyse fejl og mangler.
Men parterne har været dybt uenige om, hvordan en sådan markedsmekanisme skal skrues sammen, og hvad den skal levere. Ifølge 92-gruppen, at så uenige, at forhandlingerne blev over et døgn forsinkede.
Den største uenighed har ligget i, at Brasilien lige til det sidste har insisteret på at fylde reglerne med smuthuller og muligheder for double counting. Blandt andet har Brasilien krævet at overføre alle landets gamle CDM-kreditter.
Det ville betyde, at markedet ville blive oversvømmet med CO2-kvoter og i sidste ende underminere ambitionerne i Parisaftalen. En koalition af lande og landegrupper, der nærmest har repræsenteret resten af verden, har dog nægtet at give efter for Brasiliens krav. De er nu endelig kommet frem til en beslutning om at udskyde hele emnet til næste år.
- Umiddelbart virker en udskydelse af beslutningerne som et bedre resultat end at ende op med virkeligt dårlige regler for denne markedsmekanisme, mener Gry Bossen, klimakoordinator i Verdens Skove.
Samtidig er det dog svært at se, hvad der vil have ændret sig til det bedre næste år, tilføjer hun.
- Måske vil skellene endda være større, når Brasiliens nye præsident, Bolsonaro, kommer til magten, siger Gry Bossen.
Regelsættet om landenes klimaplaner har smuthuller
Med COP24 er der trods svære forhandlinger kommet langt bedre retningslinjer for de nationale klimaplaner, vurderer Gunner Boye Olesen fra miljøorganisationen Vedvarende Energi.
- Desværre har forhandlerne efterladt huller i reglerne, som gør det muligt at medregne drivhusgasreduktioner to gange, både i et lands egen indsats og samtidigt sælge det til fx kompensation for flyvning. Det er nu op til de enkelte lande at vise lederskab, øge klimaambitionerne med de nye regler og ikke bruge smuthullerne, pointerer han.
Danmark må hæve egne klimamål nu
Danmarks klimaminister Lars Chr. Lilleholdt tilkendegav på klimatopmødet, at Danmark går efter en global temperaturstigning på maksimalt 1,5 grad, og det er godt, siger Troels Dam Kristensen.
- Det er et vigtigt signal at sende. Men Danmark har i dag ikke selv klimamål, der svarer til dette. Derfor må ministeren og regeringen nu i arbejdstøjet og sikre, at Danmark også selv får klimamål, der lever op til vores ansvar for at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader.
