Netværket afleverede i sidste uge appellen til Mogens Lykketoft, formand for det danske folketing og alle de danske folketingsmedlemmer. På fredag går de omkring 50 unge i netværket videre til det europæiske niveau – med samme opråb til de europæiske folkevalgte politikere og embedsmænd om at forholde sig til den alvorlige systemkrise.
- Vi står over for den alvorligste systemkrise i menneskets historie, og det fordrer en historisk omstilling og øjebliklig handling. Med denne henvendelse retter vi en appel til EU’s klimakommissær og de europæiske politikere og embedsmænd om at løfte blikket, erkende behovet for grundlæggende forandring og sammen bane vej for en holdbar fremtid, lyder det fra netværkets talsperson, Helene Albinus Søgaard.