Unge kræver grøn omstilling

OMSTILLING – Vi står over for den alvorligste systemkrise i menneskets historie, og det fordrer til øjeblikkelig handling. Klodens problemer skal på avisernes forsider. Det siger en gruppe unge, der i dag mødes for at formulere en appel til politikerne om at tage fat på omstillingen nu.

En gruppe unge appellerer til politikerne om at sætte skub i den nødvendige omstilling. (Foto: Colourbox)

Emil Urhammer og Helene Albinus Søgaard er to af et halvt hundrede unge, som planlægger, hvordan de kant sætte gang i den grønne omstilling.  I dag samles de til seminaret ‘Omstilling Nu’ for at diskutere og lægge en slagplan, skriver Information.

Her vil de arbejde med et idékatalog og formulere en appel til politikerne på Christiansborg og i Bruxelles om at sætte bæredygtighed og omstillingen øverst på den politiske dagsorden.

Burde være i højeste alarmberedskab
- Vores samfund burde faktisk være i højeste alarmberedskab, siger Emil Urhammer til Information.

Begge finder det forstemmende, at vi forbruger klodens ressoucer uden hensyntagen til fremtiden, og at mange politikere lukker øjnene for den nuværende krises omfang og kompleksitet.

Seminaret er arrangeret af en lille gruppe unge med Danmarks grønne tænketank CONCITO og Dagbladet Information som værter.

 

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: