Ulve i Danmark skal GPS-mærkes
NATUR – En håndfuld vilde ulve i Danmark har skabt så stor postyr, at myndighederne nu vil forsøge at indfange dem for at mærke dem med GPS, så det bliver lettere at overvåge de vilde dyrs udbredelse og adfærd. Forskerne vil især gerne kunne følge ulvenes bevægelser i forhold til menneskelig beboelse og mennesker.
I 2012 blev den første ulv i Danmark identificeret, og allerede i 2017 kvitterede ulven med otte ulveunger. Det har resulteret i protestgrupper, hidsig debat, selvtægt og nu også i overvågning via GPS. Forskerne har fået dispensation til at GPS-mærke op til ti ulve. Foto: Colourbox
Hvor tæt kommer ulve i Danmark egentlig på mennesker? Svaret på det og mange andre spørgsmål kan snart blive langt mere kvalificeret. Aarhus Universitet har netop fået tilladelse til at GPS-mærke op til ti ulve frem til marts 2020.
Ulve er beskyttet af habitatdirektivet og må som udgangspunkt ikke indfanges, men der kan gives tilladelse til indfangning, hvis det sker som led i forskning. Det glæder miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
- Vi ved, at ulven bekymrer mange danskere, især i de områder, hvor ulven færdes. Det kan jeg godt forstå. Derfor er det også rigtig godt, at vi nu får gang i at GPS-mærke ulve. Det vil give os langt større viden om ulvenes adfærd, ikke mindst i forhold til mennesker. Forhåbentlig kan det gøre nogle danskere tryggere, og det kan blive meget nyttigt i arbejdet med forvaltningen af ulve, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Ny forvaltningsplan på vej
Miljø- og fødevareministeren offentliggjorde i juni 2018 en udvidet definition af, hvornår der er tale om en problemulv, der kan reguleres. Vildtforvaltningsrådet arbejder i øjeblikket på en revision af forvaltningsplanen for ulv med den udvidede definition, som forventes at blive offentliggjort i løbet af efteråret.
- Regeringen er opmærksom på de udfordringer, som ulvene giver. Jeg har allerede taget de første skridt til at sikre en mere smidig forvaltning af ulve, der tager højde for, at ulven igen yngler i Danmark. Jeg vil også diskutere EU-reguleringen af ulve med de andre lande i EU, der oplever udfordringer med ulvens tilstedeværelse. Også her er det gavnligt med mere viden om danske ulves gøren og laden, siger Jakob Ellemann- Jensen.
Det er Miljøstyrelsen, der har givet tilladelse til, at Aarhus Universitet i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus kan GPS-mærke ulve. De har fået en bevilling fra Aage V. Jensens Naturfond.
Ifølge Aarhus Universitet er formålet at få bedre viden om ulves adfærd og bevægelser i et tætbefolket og relativt skovfattigt land som Danmark. Derfor er ulvenes bevægelser i forhold til menneskelig beboelse og mennesker af central interesse. GPS-data giver nemlig mulighed for at se, i hvor høj grad ulve undgår huse og reagerer på mennesker.
Forskerne kan nu begynde at undersøge hvordan ulve reagerer, når der for eksempel kommer enligt menneske vandrende i mod flokken. Den afstand ulvene vælger at forflytte sig på, når de bliver forstyrret, og den måde de reagerer på, kan nemlig bruges som udtryk for hvor sky de er.
GPS-data kan også benyttes til at spore nedlagt bytte således at man kan få at vide hvor ofte ulve nedlægger større byttedyr og hvad de nedlægger. Alt dette forudsætter dog naturligvis, at ulvene først lader sig fange.
Forskerne har fået tilladelse til fire forskellige metoder at forsøg at indfange ulvene: Drivjagt i net, fangstindhegninger, dropnet/kanon-net eller at anvende bedøvelsesgevær på fritløbende dyr.
Når ulven er fanget
Indgrebet og den basale metode kan sammenlignes med en kort bedøvelse hos dyrlægen dog med den undtagelse at dyrene ikke er bedøvet, men kroppen er lagt i dvale, forklarer forskerne på Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Bagefter skal alle dyr undersøges for skader, inden de slippes fri. Så vidt mulig skal det ske uden bedøvelse, men immobilisering vil blive benyttet i det omfang det skønnes nødvendigt af hensyn til at kunne frigøre og undersøge dyrene for skader.
Ulve er store og stærke dyr, som skal behandles med respekt i forbindelse med fangst for at undgå bid-skader fra dyr, som forsøger at forsvare sig selv. I udgangspunktet vil fangne ulve dog altid forsøge at undslippe snarere end at angribe.
Fangne ulve vil enten blive bedøvet på afstand med pusterør, injektionsgevær eller holdt fast af et »passiviseringsnet« som lægges ud over dyret og trykker det fast mod jorden, hvorefter forskerne kan give dyret en injektionssprøjte.
Fangstholdet vil under normale forhold vil være fremme senest 60 minutter efter alarm. Så vidt muligt vil der blive monteret vildtkameraer med MMS-funktion, så at teknikerteamet på forhånd ved hvilket type dyr, som er gået i fælden, inden de indfinder sig. Dermed kan immobilisering forberedes på forhånd, så håndteringstiden kan reduceres til et minimum, forklarer forskerne.
FAKTA om ulvedata med forsinkelse
- Når ulven har fået GPS-halsbånd på, vil den blive sat fri. Halsbåndene, som ikke er specielt synlige på afstand, sender løbende data til en server over mobilnettet, ligesom halsbåndets logningsfrekvens løbende kan om-programmeres.
- Afhængig af hvor hyppigt der logges positioner (vil variere fra få positioner i døgnet til flere gange i timen alt efter hvad der ønskes undersøgt) vil et halsbånd have en batterilevetid på 1-2 år. Derefter falder det automatisk af, generhverves og kan derefter genbruges.
- Al datakommunikation med halsbåndet foregår over GSM-nettet, hvilket betyder at dyrene i det daglige ikke bliver forstyrret i forbindelse med dataindhentning.
- Selv om teknologien i princippet gør det muligt at kende mærkede ulves præcise position med få timers forsinkelse, vil positionsdata kun blive offentliggjort med mindst én måneds forsinkelse og med rumlig opløsning på 10 x10 U TM- kvadrat (strejfdyr).
- Som backup-system er alle halsbånd forsynet med VHF-signal i begrænsede timer af døgnet.
