Ulovlig virksomhed sælger gæs, kalkuner og juleænder

MAD – Fødevarestyrelsen beslaglægger 200 gæs, kalkuner og juleænder. Uautoriseret og ulovlig virksomhed har solgt fjerkræ fra en gård ved Esbjerg.

Fødevarestyrelsen har beslaglagt 200 gæs, kalkuner og juleænder fra en ulovlig virksomhed ved Esbjerg.

Efter et forbrugertip har Fødevarestyrelsen beslaglagt mere end 200 gæs, kalkuner og juleænder på adressen Kilegårdsvej 1 ved Esbjerg.

På baggrund af oplysninger fra ejeren af ejendommen, vurderer Fødevarestyrelsen, at der er solgt mindst 100 stykker fjerkræ uden de lovpligtige tilladelser til at slagte og sælge fjerkræ.

De mere end 200 stykker fjerkræ i ejendommens frostrum manglede endvidere datomærkning, ligesom ejeren ikke havde gennemført den lovpligtige egenkontrol og risikovurdering af aktiviteterne i sin fødevarevirksomhed.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt juleænder og andet fjerkræ fra ejendommen, til enten at kassere dem eller levere dem tilbage til producenten.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: