Ulovlig slagter ved Sæby lukkes

MAD – Fødevarestyrelsen lukker ulovlig slagter ved Sæby i Nordjylland. Myndighederne fandt en halvprofessionel slagterbutik, der ikke er registreret.

Fødevarestyrelsen har lukket en ulovlig slagter ved Sæby. Billedet er dog fra et autoriseret slagteri. Foto: Colourbox

Forbrugere, der har købt blandt andet okse- og svinekød fra adressen Fredbergvej 26 ved Sæby i Nordjylland, skal levere varerne tilbage eller smide dem ud.

Sådan lyder anbefalingen fra Fødevarestyrelsens Rejsehold, der fredag lukkede en ulovlig slagterbutik nær Sæby. Salg af fødevarer fra adressen, blandt andet vildtleverpostej, svinekød og okeskød, har ikke været registreret hos Fødevarestyrelsen.

Dermed har virksomheden ikke været underlagt Fødevarestyrelsens smileykontrol af blandt andet hygiejne, skadedyrssikring og sporbarhed.

På ejendommen fandt Rejseholdet en halvprofessionel slagterbutik med både opskæringslokale og kølerum. I kølerummet hang to halve oksekroppe bl.a. uden dokumentation for at okserne havde været underlagt den lovpligtige dyrlægekontrol.

Dermed kan Fødevarestyrelsen ikke afvise, at dyrene har været syge, inden de blev slagtet.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: