På adressen fandt Fødevarestyrelsen et opskæringslokale med alle typer maskiner til forarbejdning af kød og kødprodukter. I lokalet fandt Fødevarestyrelsen også, store mængder opskåret og hakket svinekød, vildt-spegepølser, samt et større lager af krydderier, krydderiblandinger og nitritsalt, beregnet til pølseproduktion og fremstilling af andre kødprodukter.
Lokalerne i det tidligere mejeri, fremstod særdeles uhygiejniske og var hverken skadedyrssikrede, hygiejnisk forsvarligt indrettede, eller registreret ved Fødevarestyrelsen.
Ejeren af den ulovlige fødevarevirksomhed har oplyst, at slagtningerne er foregået hos forskellige landmænd, hvis navne han ikke ønsker at oplyse.