Udvinding af skifergas truer USA’s drikkevand
SKIFERGAS – Udvindingen af skifergas kan få helt uoverskuelige konsekvenser for miljø og folkesundhed, advarer amerikansk professor.
Yuri Gorby er professor i geo-mikrobiologi og advarer mod de omfattende miljøødelæggelser som følge af udvindingen af skifergas. Foto: Ulla Skovsbøl
I de seneste år er der sket en eksplosion i udvindingen af skifergas i USA. Det nye gasboom er godt på vej til at vende op ned på energiforsyningen, importen af gas er allerede faldet drastisk.
Skifergassen findes i rigelige mængder ikke mindst i gasfeltet Marcellus Shale, og bliver set som en kærkommen mulighed for at forbedre forsyningssikkerheden.
Kemikalier pumpes ned i undergrunden
Skifergasudvindingen skaber nye arbejdspladser og økonomisk vækst – men kan også vise sig at få helt uoverskuelige miljøkonsekvenser.
Den teknologi, som bliver brugt til udvinding af gassen – hydaulisk frakturering eller bare fracking – indebærer, at store mængder vand tilsat farlige kemikalier bliver pumpet ned i undergrunden.
Der er risiko for uoprettelige skader på drikkevandsressourcerne og for kemikalie-forurening af store landområder. Derfor har skifergassen ikke kun varme tilhængere, men også arge modstandere i USA.
Yuri Gorby: Fuldstændig uforsvarlig
Yuri Gorby en af dem. Han er professor i geo-mikrobiologi ved Rensselaer Polytechnic Institute i Troy i staten New York.
Han har tidligere været ansat 15 år som forsker ved US Department of Energy, hvor han forskede i bakteriers roller i transporten af forurenede stoffer som uran og klorede kulbrinter i grundvand.
Siden 2011 har han engageret sig dybt i debatten om skifergasudvinding, som han anser for fuldstændig uforsvarlig. Han har forsøgt at få andre forskere engageret i forskning på området, og han har selv fået produceret en dokumentarfilm om skifergasudvindingens konsekvenser for miljø og folkesundhed.
Skifergas i West Virginia
Yuri Gorby stammer oprindeligt fra West Virginia, som er af de områder i USA, hvor der findes mest skifergas. Der er et gigantisk gasfelt – the Marcellus Shale – som strækker sig fra New York i nord ned gennem Pennsylvania, strejfer Ohio og Virginia og ligger under stort set hele Yuri Gorbys hjemstat, West Virginia.
Gasudvindingen fra Marcellus Shale begyndte i 2008, men de færreste amerikanere ved noget om, hvordan det foregår, eller hvilke konsekvenser det har. Det gjorde Yuri Gorby heller ikke, men en dag i 2011 inviterede en gammel ven ham med ud for at se på gasindvindingen.
Havde aldrig set noget lignende
De Grønne demonstrerer foran Europaparlamentet mod fracking. /Foto: Rebecca Harms
- Det første jeg bemærkede uden for Pittsburgh var lastbiltrafikken og vejanlæggene. Wau tænkte jeg. Her sker der virkelig noget her. Men så kom vi tættere på, fortæller han.
- Jeg havde aldrig set noget lignende. Det er over alt, sagde min ven. Bagefter gik jeg online for at sætte mig i sagen. Og jeg blev rædselsslagen og tænkte – jeg bliver nødt til at gøre et eller andet.
Det, som i den grad chokerede Yuri Gorby, var måden, indvindingen foregår på. Teknikken hedder hydraulic fracturing eller bare fracking, på dansk siger man frakturering.
Den består i, at man borer et dybt hul lodret ned til de gasholdige skiferlag, og derefter borer man vandret ind i laget.
Herefter sprøjter man store mængder af vand, tilsat siliciumsand og kemikalier ned i boringen under højt tryk. Dermed bliver skifferen brudt, og det bliver muligt at ekstrahere gassen. Det er den metode, som set med geo-mikrobiologen Yuri Gorbys briller er fuldstændig vanvittig.
Ideelt miljø for super- bakterier
- Hvis man borer to kilometer ned i undergrunden, er man nødt til at sprøjte store mængder bio-cider ned i hullet for at slå svovlbrinteproducerende mikroorganismer ihjel. Men når boringen til sin tid bliver lukket og biociderne er nedbrudt, har man skabt et ideelt vækstmiljø for netop for disse organismer, som stadig er aktive. De vil formere sig uhæmmet og blive spredt fra boringerne, forklarer han.
- Disse svovlbrinteproducerende mikro-organismer kan opløse alting, de får metal til at ruste, de ændrer pH i miljøet, og de kan ætse cement.
Om 15 år vil området være en ørken
- Min reaktion som videnskabsmand var, at de folk er i gang med at forgifte alting heromkring, og om femten år vil området være en ørken, lyder hans dystre forudsigelse.
Hele problemstillingen med mikrolivet i jorden og de svovlbrinteproducerende bakterier er fuldstændig overset i diskussionen om skifergasudvindingen, påpeger Yuri Gorby. Forskningsmæssigt er det et uopdyrket felt. Man kender ikke konsekvenserne.
Drikkevandet truet
Anderledes er det med risikoen for drikkevandsforurening. Der bliver pumpet millioner af liter kemikalieholdigt vand ned i undergrunden, og i forbindelse med udvindingen af skifergas i West Virginia er mange drikkevandsboringer forurenet. Det har medført alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for de mennesker, som er afhængige af vandet.
Hvis gasudvindingen fra Marcellus Shale fortsat udbygges, kan drikkevandsforsyningen i tæt befolkede områder også være truet – i værste fald drikkevandet i New York City. Kemikalierne det drejer om stoffer er bl.a. benzen, florerede kulbrinter og mange andre farlige stoffer, som kun gasselskaberne kender til.
Et smuthul for industrien
De selskaber, som udvinder gassen, behøver nemlig ikke oplyse myndighederne om, hvad det er for kemikalier, de anvender og i hvilke mængder. Det er en konsekvens af den energipolitik, som blev vedtaget under Bush-Cheney administrationen.
Lovpakken ”The 2005 Energy Policy Act” undtager gasselskaberne fra de love, som ellers regulerer luftforurening, vandmiljø, drikkevandsindvinding og virksomheders pligt til at rydde op efter sig, når de forurener med miljøgifte.
Summen af disse undtagelser kaldes også ”the Halliburton loophole” – et smuthul for gasindustrien, som daværende vicepræsident Dick Cheney har været med til at sikre. Cheney har en fortid som direktør for Halliburton, der er et af de selskaber, som er dybt involveret i gaseventyret.
Forureningen fra gasindustrien er altså ureguleret og unddrager offentlighedens indsigt. Det er dog lykkedes for EPA – Environmental Protection Agency – at få en række af de største selskaber – heriblandt Halliburton – til frivilligt at udlevere oplysninger om kemikalierne. Eller i det mindste nogle af dem.
Radioaktivt spildevand
På den lange liste over problematiske stoffer, som EPA nu har fra gasindustrien, er mange stærkt sundhedsskadelige kemikalier, som kan give kræft i lever, bryst og knoglemarv, hjerneskader, luftvejssygdomme og mange andre lidelser.
Derudover er der også et højt naturligt indhold af de radioaktive stoffer radon og radium 226 i Marcellus Shale. Radioaktivt spildevand og slam fra boringerne bliver dumpet på lossepladser og i spildevandsanlæg i staten New York – igen fordi skifergasindustrien ikke er underlagt samme miljøregulering som andre virksomheder.
Har mistet tilliden til Obama
Mikrobiologen Yori Gorby startede med at være bekymret over spredning af svovlbrinte producerende mikro-organismer ud fra sin forskningsmæssige baggrund, men jo mere han har beskæftiget sig med skifergasindustrien, jo mere involveret er han blevet personligt og følelsesmæssigt.
Han har mistet tilliden til Præsident Obama på grund af hans opbakning til skifergasindustrien, som han har talt langt og positivt om både i sin indsættelsestale og i sin store tale til nationen.
Menneskeligt berørt
- Det er positiv PR for en industri for forgifter mennesker og miljø. Jeg ved ikke, hvorfor han gør det. Jeg ville gerne have en snak med ham om det. Jeg ville ønske jeg kunne tale med Michel Obama om det. Hun har de her fine programmer med økologiske haver til børn. Hvis hun bare kunne se ét af de børn, jeg mødt, siger han.
Videnskabsmanden glider i baggrunden, og Yuri Gorby begynder at fortælle om de mennesker, han har mødt i de berørte områder i West Virgina og som han selv har fået lavet en dokumentarfilm om. Mennesker, som uforvarende har drukket forgiftet vand fra deres egne drikkevandsboringer.
Kronisk syge
Folk, som er blevet kronisk syge eller har tabt alle tænderne, børn der er døde af følevirkningerne. I al ubemærkethed – mennesker som ikke har en chance over for en industri med lovsikret ret til ikke at følge miljølovgivningen. Jo mere Yuri Gorby taler om det, jo mere berørt bliver han.
- Hvem tager sig af de mennesker, spørger han. Ingen! Det kan ikke fortsætte.
