Udvalg skal gå el-sektor efter i sømmene

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard har udpeget samtlige medlemmer af det udvalg, som skal gennemføre et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor.

Eftersynet er en opfølgning på energiaftalen marts og skal sikre, at elsektoren får de rette incitamenter til at sikre grøn omstilling, omkostningseffektivitet, effektiv konkurrence og forbrugerbeskyttelse.

Før sommerferien udpegede klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Søren Bjerre Nielsen som formand for udvalget. Søren Bjerre Nielsen er formand for Nationalbankens bestyrelse og repræsentantskab og tidligere koncerndirektør i Danisco . Som næstformand for udvalget har ministeren udpeget bestyrelsesformand Torkil Bentzen.

Ministeren udpeger også sagkyndige med særlige kompetencer inden for fagområder af relevans for udvalgets arbejde. Herudover består udvalget af personer, der er udpeget af ministeren efter indstilling fra branchens interessenter. Udvalgets sammensætning ser nu således ud:

  • Formand: Bestyrelsesformand Søren Bjerre-Nielsen
  • Næstformand: Bestyrelsesformand Torkil Bentzen
  • Sagkyndig med makroøkonomisk ekspertise: Direktør Birgitte Hansen, Slotsholm
  • Sagkyndig med økonomisk ekspertise: Direktør Uffe Bundgaard-Jørgensen
  • Sagkyndig med juridisk ekspertise: Professor Martha Roggenkamp, University of Groningen
  • Sagkyndige med generel viden om elsektoren: Institutdirektør Kristian Stubkjær, DTU Elektro

Udpeget efter indstilling fra organisationer:

  • Danmarks Vindmølleforening: Professor Poul Erik Morthorst, Risø DTU
  • Landbrug & Fødevarer: Chef for plante- og energipolitik Søren Korsholm
  • DI: Chef for Klima- og Energi Troels Ranis
  • Kommunernes Landsforening: Konsulent Birthe Rytter Hansen
  • Dansk Erhverv: Konsulent Marie Louise Thorstensen
  • Dansk Energi: Vicedirektør Anders Stouge
  • Foreningen af Slutbrugere af Energi: Kommerciel direktør Marianne Eriksen
  • Forbrugerrådet: Chefkonsulent Martin Salamon

OVE, Det Økologiske Råd, WWF, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace:

  • Marianne Bender, formand for Vedvarende Energi,
  • Søren Dyck-Madsen, energimedarbejder i Det Økologiske Råd

LÆS RELATEREDE ARTIKLER:

  • Søg efter relaterede artikler. Anvend søgefunktioen nederst i venstre hjørne og indtast dit søgeord.