Udsigt til mere ekstremt vejr i fremtiden
KLIMA – Lange perioder med ensartet vejr i form af hedebølger eller kulde bliver mere almindeligt. Jetstrømmen går i stå, fordi Arktis smelter.
Jesper Theilgaard: Vi skal indstille os på mere ekstremt verj i de kommende år. Foto: Gustav Bech
Lange perioder med kulde, regn eller ekstrem hedebølge og tørke, som vi har oplevet i sommeren 2018, bliver formentligt langt hyppigere i de kommende årtier.
Det vurderer Jesper Theilgaard, der indtil for nylig var meteorolog på TV-avisen og nu er en meget efterspurgt foredragsholder med stor indsigt i de globale klimaforandringer.
- I år havde vi hedebølge i flere måneder og sidste år var det stik modsat. Nogle vil sige, at det er tilfældigt. Men meget tyder på, at der er en klar sammenhæng. Nemlig at vejrtypen var ensartet i usædvanlig lang tid, forklarer Jesper Theilgaard.
Ifølge ham findes der studier, som underbygger, at risikoen for den slags mere ekstreme hedebølger og tørke i lange perioder stiger.
Jetstrømmen går i stå
Det er jetstrømmen, som ligger over hovedet på os i 10 kilometers højde, der er den egentlige motor og styrer vores vejr.
Jetstrømmen adskiller nemlig den kolde luft mod nord og den varme luft fra syd og skaber omskifteligt vejr. Men som følge af den kraftige opvarmning i det nordligste område på Jordkloden, svækkes jetstrømmen og bliver svagere. Nogle gange går den helt i stå i lange perioder, og så får vi ikke det sædvanlige danske sommervejr med solskin afløst af gråvejr og jævnlige regnbyger.
- Forskerne siger, at denne tendens vil blive forstærket i de kommende år, og det er formentlig det, der har været tilfældet både i år og sidste år: Vejret bliver ensartet i meget lang tid, og så er det lidt af et spil, på hvilken side man befinder sig, når jetstrømmen går i stå, forklarer Jesper Theilgaard.
- Sidste år var vi på den kolde side. I år befandt vi os på den varme side. Men hvordan det bliver næste år, er umuligt at forudse. Det er virkelig et spil, siger Jesper Theilgaard, som opfordrer landmændene til nøje at følge udviklingen.
- Det handler måske i højere grad end tidligere at være på forkant. Vi er vant til at få lidt af det hele: Regn, varme og kulde. Somme tider for lidt og somme tider for meget. Men intet er længere. som det altid har været. Der er virkelig grund til at tage klima og vejr alvorligt, understreger den erfarne meteorolog.
Det kan blive meget værre
Jørgen E. Olesen, der er professor ved Aarhus Universitet og tidligere har siddet i FN’s Klimapanel, er enig med Jesper Theilgaard i, at vi godt kan belave os på flere hedebølger og andre ekstreme vejrfænomener i de kommende år.
- Ja, det er sandsynligt, og det kan også blive meget værre, men vi ved ikke, om det sker igen næste år eller inden for de næste fem år, siger Jørgen E. Olesen.
Kan man konkludere, at fx hedebølgen er afledt af de globale klimaforandringer?
- Nej ikke entydigt, men vi skal indstille os på et mere ekstremt klima. inden for de seneste år har vi oplevet en meget betydelig stigning i hyppigheden af den slags vejrfænomener overalt i verden. De sker oftere, er mere intense og varer i længere tid, siger Jørgen E. Olesen.
Hvordan sikrer man sig?
Hvordan kan de økologiske landmænd bedst sikre sig mod klimaforandringer og ekstremt vejr?
- Man skal først og fremmest sikre sig, at man har sin jord i god dyrkningsmæssig stand. At man er i stand til at så og høste på rette tid, og at jorden er veldrænet. Hvis man ikke når at få sået til tiden, vil en tørke bide ekstra hårdt, hvis afgrøden ikke når at blive ordentligt etableret, siger Jørgen E. Olesen.
Økologerne dyrker generelt flere vårafgrøder end de konventionelle, og netop vårafgrøderne er dem, det er gået hårdest ud i år.
- Vårafgrøderne er langt mere tørkefølsomme. Derfor kan det være værd at overveje, om man skal have lidt flere vinterafgrøder ind i markplanen, foreslår Jørgen E. Olesen, der også anbefaler, at man justerer græsblandingerne med andre græsarter, der har dybere rodnet.
Han anbefaler desuden, at man overvejer sin afgræsningsstrategi for fx at afprøve holistisk afgræsning, som efterligner den måde dyrene afgræsser den afrikanske savanne.
Dette er den første artikel i en serie om fremtidens vejr, og hvordan de økologiske landmænd har klaret sommerens tørke i 2018.
