Udsigt til fortsat høj belastning af sprøjtegift
De fleste eksperter tvivler på, at regeringens strategi for sprøjtemidler kan skære 40 procent af miljøbelastningen i løbet af de kommende tre år. Det fremgik af et seminar på Christiansborg.
Der skal flere håndfaste krav til, før landbruget skærer ned på forbruget, mener eksperterne.(Foto: Colourbox)
På fredag udløber høringsfristen for regeringens pesticid-strategi, og har man konstruktive forslag, der kan sænke forbruget af sprøjtegifte, vil både fødevareminister Mette Gjerskov og miljøminister Ida Auken formentlig blive glade.
De kemiske midler udgør en voldsom belastning for både biodiversitet og vores fælles grundvandsressourcer, og regeringen er derfor på vej med en ny plan for, hvordan man kan skære toppen af miljøbelastningen.
Men en lang række aktører og grønne organisationer tvivler stærkt på, at regeringens mål om at skære 40 procent på tre år, kan nås med de virkemidler, de to ministre har tænkt sig at anvende.
Flere obligatoriske krav
Hverken Danmarks Naturfredningsforening eller Det Økologiske Råd tror på, at regeringens nye sprøjtemiddelstrategi rummer tilstrækkelige virkemidler. Planen bygger nemlig som tidligere planer i al for høj grad på frivillige ordninger, mens regeringen er meget tilbageholdende med stille obligatoriske krav.
Sådan et af argumenterne fra Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd, som mandag holdt et seminar om den nye sprøjtemiddelstrategi på Christiansborg.
- Vi støtter regeringens mål om 40 procent. reduktion af miljøbelastningen, men vi tvivler på, at det er muligt at nå målet med de virkemidler, miljøministeren foreslår. Der er for meget frivillighed i udspillet, og vi ved fra den tidligere regerings strategi på området, at frivillige ordninger ikke virker. Der bør for eksempel. være krav om at bruge de bedste teknologier, siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.
- Det kom tydeligt frem på seminaret, at afgifter og godkendelsesordning ikke er nok til at redde grundvand og natur. En effektiv sprøjtemiddelstrategi skal indeholde en række konkrete og klare forbud mod brug af sprøjtemidler på særligt udpegede arealer og på særlige tidspunkter af året. Først da er det muligt at sænke miljøbelastningen, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.
På seminaret blev de to organisationslederne bakket op af bl.a. Peter Esbjerg, professor i land- og havebrugszoologi ved Institut for Plante og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.
Peter Esbjerg: Ingen virkning for biodiversiteten
- Strategien har gode intentioner, ingen tvivl om det. Belastningen vil gå ned, og det er godt. Men den nedsatte belastning vil desværre ikke få nogen nævneværdig indflydelse på det tab af biodiversitet, vi ser i det danske agerland. Trods den nye sprøjtemiddelstrategi, er der desværre en høj risiko for fortsat ”nedsprøjtning” af biodiversitet, fordi vi stadig vil blive ved med at sprøjte det samme antal gange og med midler, som ganske vist er mindre belastende for pattedyr, men stadig har fuld effekt over for insekter og planter i markerne, som vi gerne vil beskytte, siger Peter Esbjerg.
Midlerne skelner
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Råd haster det med en bedre regulering af sprøjtningen i jordbruget. Den danske natur har det skidt, og det skyldes blandt andet brugen af sprøjtemidler, påpeger de to organisationer.
Ukrudtsmidlerne skelner ikke mellem ukrudt og andre vilde planter, og så forsvinder livsgrundlaget for en mængde harmløse insekter, som de vilde fugle skulle leve af. Især de ynglende fugle mangler det vigtigste fødegrundlag, og så mister vi endnu mere biodiversitet.
1300 drikkevandsboringer lukket på ti år
Drikkevandet bliver også i høj grad belastet af sprøjtemidlerne. I perioden fra 1999 til 2009 lukkede vandværkerne således næsten 1300 drikkevandsboringer, hvor der blev fundet rester af sprøjtemidler.
- Der er mange positive elementer i strategien, men som den er nu, løser den ikke problemet med forurening af grundvandet. Det vi mangler for effektivt at beskytte drikkevandet, er obligatoriske sprøjtefrie zoner omkring alle drikkevandsboringer, siger Claus Vanggaard, konsulent i DANVA.
De to grønne organisationer er derfor klar med et idékatalog, der kan reducere forbruget af sprøjtemidler. De foreslår bl.a., at der skal være større sprøjtefri beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringer og langs læhegn og skove, og at sprøjtemidler kan forbydes på særligt udpegede arealer og på bestemte tidspunkter af året.
Forbud mod Roundup lige før høst
Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd ønsker også et forbud mod at sprøjte med Roundup lige før høst – hvilket man allerede har i Sverige – og et skift til ny teknologi med fx GPS-baseret sprøjtning, ligesom de slår til lyd for en stærkere udbygning af det økologiske landbrug.
Regeringens sprøjtemiddelstrategi er i høring to dage mere – frem til 18. januar.
