Anledningen er det forestående delstatsvalg den 6. maj kombineret med en generel utilfredshed med den siddende CDU-FDP-regerings landbrugspolitik.
Regeringen har gjort sig upopulær i økologiske kredse ved at fjerne etableringsstøtten til landmænd, der vil skifte fra konventionelt til økologisk landbrug.
Slesvig-Holsten skiller sig ud som den eneste af de tyske delstater, der har sparet de særlige tilskud til økologiske landbrug bort, selv om man dermed har givet afkald på støttemidler fra EU.
Interessen for at købe økologiske fødevarer i Tyskland er stor, og landet må importere økologiske fødevarer, som det selv er i stand til at dyrke, fremhæver to af af de økologiske foreninger bag demonstrationen, Demeter og Bioland.
20 andre organisationer er medindbydere til demonstrationen, der foregår under sloganet ‘Bondegårde i stedet for agroindustri’.
Niels Ole Krogh er journalist